Idag har min veninde fødselsdag.

Jeg skal til brunch lige om lidt.

image

Men hvad giver man i gave til en person, som er SÅ vigtig i ens liv?

Hvad er fyldestgørende?

Og så tænkte jeg, at det, jeg kan, er at skrive. Og det, jeg har, er bloggen.

Og vupti, jeg vil bruge mit eget talerør til at fortælle hende, hvad hun betyder for mig og hvorfor.

Jeg har selvfølgelig også snydt lidt – og også købt et par rigtige gaver 🙂

Jeg har også lavet en gave selv, den viser jeg sidst i indlægget – som først udgives, når jeg er hjemme hos hende, så hun ikke ser det, før hun pakker gaven ud.

*

Kære Ulla

Hvordan takker man en person, som har betydet SÅ stor forskel i ens liv?

Du kom ind i mit liv for kun lidt over et år siden. På et tidspunkt, hvor jeg var helt nede. Jeg har aldrig været så skidt. Jeg var blevet sygemeldt, jeg var invalideret af smerter, jeg var skaldet og mit liv var på hold.

Vi klikkede med det sammen. Du var sjov. Du er sjov. Jeg kan godt lide sjov 🙂

Du fik mig ud at gå, selvom jeg slet ikke kunne flytte mig. I starten gik vi langsomt. Ekstremt langsomt. Og jeg sov tre timer bagefter. Men jeg havde været ude at gå.

Hver anden dag trak du mig afsted på halvanden times ture.

Jeg er sikker på, at DU, og disse gåture, har gjort den helt store forskel i min bedring.

På grund af gåturene fik jeg mod på mere motion. Endda på hold med dig og en masse skønne kvinder. Jeg ser dig være stærk, udholdende og i topform – selv din fremskredne alder til trods 😉

Du inspirerer mig. 

Jeg yder mere på grund af dig.

På alle vores gåture har vi også haft alle vores snakke.

De snakke betyder alt for mig. Der kan jeg være mig. Bare mig.

Jeg behøver ikke være stærk.

Du ser smerten i mine øjne, selv når alle andre tror på mit smil.

Du er stærk, intelligent, sjov og inspirerende.

Nogle mennesker får én til at grine lidt højere, smile lidt mere og leve livet bare liiiige lidt mere.

Det er dét, du gør for mig.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke dig.

Dette er mit ydmyge forsøg.

Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen.

//Pernille

Scroll ned og smid en kommentar: Har du også venskaber, der har ændret dit liv?

FØLG med på de sociale medier: INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN

friendship plakat
Min hjemmelavede gave til min veninde. Baggrunden er et af mine egne malerier. Teksten er meget sigende: “FRIENDSHIP: is not about whom you have known the longest; it is about who came and never left your side.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s