Okay, 2015 var LORT – skrev jeg HER – så måtte 2016 blive LAGKAGE. Og det blev det i og for sig også. Det blev i hvert fald meget bedre end 2015.
Medicinen virkede, jeg fik det bedre.

Men også året, hvor jeg tabte håret igen.

Jeg var i Mikrolåns-forløb via Aarhus Kommune, for at blive selvstændig – og 15. august 2016 startede KarmaKo. Min helt egen lille marketing- og kommunikationsvirksomhed – med bierhverv i gallerivirksomhed.

Opstarten af KarmaKo er gået over alle forventninger. Kunderne har stået i kø – og jeg er faktisk stolt over, at det kunne lykkedes.

Men som så meget andet med mig, så får jeg hurtigt nye drømme og ideer.

Stakkels Niels.

Så slutningen af året er gået med marketingkunder, og med at gøre klar til mit eget fysiske galleri, som åbner 13. januar 2017.

Jeg kan mærke, at jeg lige selv skal følge med. For jeg bliver overvældet af interessen og rosen, og så kører jeg bare endnu hurtigere.

Så i 2017 skal jeg lære at finde en balance mellem arbejde og familie. Jeg skal lære at holde fri, selv der er penge at tjene, timer at arbejde og fakturaer at sende.

2016 var også året, hvor min fars sygdom forværres – og hvor vi fortalte åbent om det – HER. Det er simpelthen så trist og ydmygende. Mit hjerte knuses, hver gang jeg krammer ham. Men så smiler han og griner så meget, at tårerne triller ned af kinderne på ham. Og så husker jeg ham, som han var. Før.

Så i 2017 skal jeg huske ham, som han var. Det skal jeg blive meget bedre til. For det fortjener han – og fordi det gør mig glad at huske på den fantastiske mand, han var. Og ER – inde bagved.

I 2017 skal jeg være endnu mere for min lille familie og vores venner, som har været så meget for mig gennem mit sygdomsforløb. Så I kan bare vente jer.

I 2017 skal jeg have meget mere kvalitetstid med mine børn, som er så fantastiske og som gør mig så stolt, hver eneste dag. Også lidt irriteret og frustreret. Men mest stolt.

Og så er der Niels.

Min Niller.

Manden, der har stået ved min side i tykt og i tyndt. I medgang og i modgang. Og endda allermest i modgang.

At han står endnu, det forstå ingen.

Han har båret mig, samlet mig op, støttet mig og elsket mig.

Han står klar og bygger lige reoler i galleriet, hvis det er det, jeg vil have.

Og i stedet for at sige, at vi ikke skal have et galleri, så siger han så sent som i morges:

Jeg tror, at dit galleri bliver en KÆMPE succes.

Det er da opbakning.

Det er da kærlighed.

For jeg er da slet ikke så skråsikker. Men jeg nødt til at prøve min gode ide af, for ellers vil jeg altid tænke:

Hvad nu hvis.

2017 bliver året, hvor jeg ikke vil tænke på bekymringer og hvad nu hvis. Jeg vil tage en dag af gangen, og gøre noget hver dag, der får mig tættere på succes med både KarmaKo og galleriet.

Og succes for mig er selvfølgelig, at jeg kan leve af det. Men det er mest af alt, at jeg laver noget, der gør mig glad – og at jeg får en balance og ro.

Liiiiige indtil jeg får en ny ide.

Rigtig godt nytår.

Bring it on 2017.

Kæmpe knus Pernille

OG så vil jeg gerne takke dig for at læse med, selvom jeg ikke har haft tid til at skrive så ofte, som jeg gerne ville. Lige nu. Det skulle gerne komme tilbage.

Følg med på de sociale medier her, så bliver jeg så glad:

INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN

Følg mit galleri her på INSTAGRAM og FACEBOOK.

 

 

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s