Pernille Højland-Rønde
Bare fordi, jeg lever med kroniske smerter, så betyder det ikke, at jeg ikke vil høre om dine udfordringer. Okay, det blev en meget kringlet sætning med for mange negationer. Jo, jeg vil gerne høre om dine udfordringer. Jeg har ikke monopol på udfordringer, fordi jeg tumler med noget. Og fordi jeg taler højt om... Continue Reading →
Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt. I går var en lang dag. En meget lang dag. I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet. Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas. I går... Continue Reading →
I skrivende stund er jeg lige vågnet op fra min lur. I din læsende stund er jeg til bootcamp-træning. Men sikke en dag. Den startede tidligt på reumatologisk afdeling, hvor jeg skulle til tjek. Jeg fortalte, at jeg (lidt ufrivilligt) havde holdt en måneds pause med den ene slags medicin, som jeg får. Til kenderne... Continue Reading →
Jeg har været nervøs hele dagen. Sådan ondt-imaven-skal-på-toilet-nervøs. Jeg skulle nemlig til MR-scanning af hovedet idag. Læs evt. hvorfor HER og HER. Det handler om "Tågehjerner". Jeg var egentligt ikke nervøs på grund af selv scanningen og maskinen, for jeg har prøvet det før og ved, hvad der skal foregå. Og så kan jeg jo heldigvis... Continue Reading →
Jeg har lige set "Vi er de unge hjemløse" på tv2. Puha. Især den ene skæbne rørte mig meget. For der sidder en mand, der er kommet til skade og endte med kroniske smerter. Hans sygedagpenge stoppede, og han skulle kæmpe med kommunen og systemet. Lige som mig. Han magtede ikke systemet og gav op.... Continue Reading →
I Go'morgen Danmark imorges var den skønne Jelena og familie. De talte om familielivet og prioriteringer. Jeg blev inspireret og skriver derfor dette indlæg. Hun fik mig til at tænke på det. Og hun fik Niels og jeg til at tale om det. Niels var den første til at nævne det. For måske er det slet... Continue Reading →
Idag... Dagen efter dagen. Altså dagen efter dagen, hvor jeg tager min medicin. Ugens mest trælse dag, fordi jeg altid bliver SÅ skidt af den møg-medicin. (Læs HER). Lortemedicin. Jeg bander det langt væk. Idag sad jeg med total kvalme på arbejde, kom hjem og sov et par timer for at få det bedre... men... Continue Reading →
Denne nat kom lille Raller på 7-år krybende ind i sengen til os. Det gør han ofte. Og det er jo egentligt hyggeligt at putte med hans lille tykke arm omkring sig. Men... kun liiige indtil jeg får en albue i hovedet eller bliver sparket i ryggen. Igen. Og igen. Og igen. Idag vågnede jeg... Continue Reading →
I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
Lidt søndagstanker… ikke noget særligt. Smerter er en sjov størrelse. Ikke sådan haha-sjov. Måske mere sådan underlig-sjov. Som I jo ved, så lever jeg et smertefyldt liv. Og derfor er min tærskel også anderledes end andres. For åbenbart så vænner man sig til meget. Sygeplejersken der siger, at det gør ondt at stikke sig, og... Continue Reading →
Min hårdtarbejdende mand, Niels, sendte igår dette brev til Regionrådsformand Bent Hansen. DEL DEL DEL og hjælp ham og os med at få budskabet ud. Kære Bent Hansen Min kone Pernille Højland-Rønde på 37 år er ramt af psoriasis gigt. Siden februar har hun ventet på at komme i behandling på Reumatologisk afdeling på Aarhus... Continue Reading →
Lad mig lige fortælle lidt om dagen efter min medicindag. Og for dem, der ikke er helt med, så tager jeg hver tirsdag en sprøjte med medicin, der gerne skulle afhjælpe smerterne - men som også gør mig rigtig skidt. * Vækkeuret på min telefon ringer kl. 6, som det altid gør. Jeg åbner øjnene,... Continue Reading →
I forrige weekend var jeg på selvudviklingsseminar hos Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted. Det kan STÆRKT anbefales. For ALLE. Det skrev jeg om i indlægget, som jeg kaldte: "Er det ok at være forelsket i en anden mand?". Læs det HER. Nå, men på dette seminar skulle vi finde frem til vores dybeste værdier. De værdier,... Continue Reading →
Jeg er en mester i at se frisk ud. Jeg er OKAY. Jeg er personen, der nærmest ikke kan komme ud af sengen nogle morgener, men som stadig kan smile og lade som om, jeg har normal mobilitet. Jeg plejede at kunne løbe og lege, lige når jeg havde lyst til det. Men det hører... Continue Reading →
Motion…. ja, det er svært at ignorere. Jeg ved godt, at der er så mange fordele ved at dyrke motion regelmæssigt. Man kommer i bedre humør, man kan bedre kontrollere vægten, man sover bedre, kroppen er stærkere, man er generelt bare mere lækker - især i bikini. Men hvordan hænger dette sammen med mine kroniske smerter?... Continue Reading →
Psoriasisgigt er en autoimmun gigtform (ligesom leddegigt), hvilket betyder, at det er en inflammatorisk sygdom, der ikke kun påvirker mine led, men også væv og organer. Min krop angriber selv og med psoriasisgigt er symptomerne negleforandringer, hudpsoriasis, ekstrem træthed, feber, muskelsmerter, omtågethed og koncentrationsbesvær foruden ledbetændelse og uoprettelige ledforringelse. Når nu de kompetente læger ikke kan... Continue Reading →
Jeg ejer en total-yndlingsting. Den ældste ting jeg ejer. I hvert fald som jeg selv har købt. Det er jo nok nærmere to ting. For de er et par… eller vi er alle tre et par. Mine rulleskøjter. Mine mega cool Bauer side-by-side med flerfarvede hjul. Jeg fik 2.400 kr. i konfirmationsgave. Hvor jeg iøvrigt... Continue Reading →
Når man som forælder kæmper med en kronisk sygdom, så fylder den dårlige samvittighed virkelig meget. Hver dag. Hvert sekund. Men har man også fundet måder at værdsætte livet på, som andre måske kan få lidt ud af? Jeg fik diagnosen psoriasisgigt, da vi fik Anna. Hun er nu 10 år. Da vi så fik Rasmus... Continue Reading →
Den anden dag ringede min mor. Lige siden hun fandt ud af, hvor slemme mine smerter er og hvor svært jeg har ved at sidde, stå, gå og alt muligt andet i længere tid, så har hun kigget i alle butikker efter en passende skammel til mig. Hun havde lige været et smut forbi Harald... Continue Reading →
Ind imellem bliver man simpelthen så stolt af sine børn. Jeg kæmper og "stay positive" virker godt for mig som mantra. Når man så sidder weekendshyggeagtigt i sofaen lørdag morgen og sniksnakker om dit og dat; Jeg er halvskidt efter en omgang medicinforgiftning, det roder lige liiidt for meget, vasketøjet angriber os og vi taler... Continue Reading →
Jeg gider ikke se overnaturlige film, gider ikke se gysere, gider ikke se westerns. Jeg er allergladest, når jeg ser en god amerikansk romantisk komedie. Jeg er ikke med på krimibølgen og læser ikke de "rigtige" bøger. Jeg er allergladest, når jeg læser chicklit i de dejligste pastelfarver. Så romantik for mig burde være som... Continue Reading →
Dette er måske det værst-tænkelige tidspunkt for mig at beskrive min kroniske sygdom (psoreasisgigt og alopecia). Jeg har det værre end nogensinde. Jeg har konstante smerter og der kommer dagligt flere til. Jeg er udmattet og kan ikke fungere. Nogle dage er det en kamp bare at skulle løfte armen. Jeg holder mig oppe på... Continue Reading →
Okay... Jeg kommer vist aldrig til at løbe et marathon. Var det mon en drøm før jeg blev syg med kroniske smerter og min krop fungerede rimeligt normalt? Eller er det bare fordi jeg ved, at det kommer jeg aldrig til nu? Tror faktisk aldrig drømmen om marathon var der - helt ærligt, så har... Continue Reading →
Stay Positive 