Motion…. ja, det er svært at ignorere. Jeg ved godt, at der er så mange fordele ved at dyrke motion regelmæssigt. Man kommer i bedre humør, man kan bedre kontrollere vægten, man sover bedre, kroppen er stærkere, man er generelt bare mere lækker – især i bikini.

Men hvordan hænger dette sammen med mine kroniske smerter? Jeg ser så mange forhindringer (og måske nogen gange undskyldninger) i forhold til at motionere regelmæssigt. Smerter, træthed, muskelsmerter, hovedpine, begrænset mobilitet og en stor (og nogengange helt realistisk) frygt for tilbageslag.

Jeg har nok bare lige skulle have øjnene op for at motion ikke er ensbetydende med, hvad jeg ser på instagram og facebook. Jeg behøver ikke løbe en marathon for at motionere. Jeg behøver ikke dyrke en times crossfit for at motionere. Og jeg behøver ikke tage et billede i fittnesscentret for at dokumentere det. For åbenbart er nogen mere fotogene end andre. Og jeg er altså ikke særlig pæn i lidt for stramt fittnesstøj, storsvedende, rødmosset og med våd hue…

Jeg er godt klar over, at selv med en kronisk sygdom så kan det at være fysisk aktiv forbedre min sundhed og måske endda min livskvalitet. Måske kan mine symptomer formindskes, og jeg er helt sikker på, at jeg får mere energi. Måske ikke fysisk… men i hvert fald i hovedet.

Mine symptomer er især i mine fødder, mine knæ, og mine hænder. Og det begrænser virkelig hvilke motionsformer, jeg kan kaste mig ud i. Men jeg har nu besluttet, at jeg skal gå en tur hver dag. Selvom jeg ved, at det går langsomt, gør ondt og koster en to-timers lur bagefter. Det er det hele værd. Frisk luft og en grundig hold snak. Jeg kombinerer venindetid med gåture, da jeg ikke har energi til begge dele. Og det virker rigtig godt.

Jeg har også besluttet, at de morgener, hvor jeg kan stå, så skal jeg gå, løbe på løbehjul eller cykle med Rasmus på 6 år, når han skal i skole. Det er et dejligt tidspunkt, at blive luftet lige fra morgenstunden. Og da både fødder, knæ og hænder skal bruges på cyklen, så har jeg ikke rørt den meget. Det og selvfølgelig også det, at vi bor i en af Østjyllands mest bakkede byer. Det og selvfølgelig også det, at det har været en fin undskyldning for at tage bilen. Jeg har brugt min cykel så lidt, at der for andet år i træk er en fugl, der har lavet rede i min cykelkurv. Det har været et dejligt uforstyrret sted. Så den er vendt tilbage. Sorry… lille fugl. Men det skal blive anderledes i år.

 Det handler om, ikke at være snæversynet og kun se crossfit og marathon. Det handler om, at være åben over for nye muligheder og se man kan… i stedet for det man ikke kan.

Læs også: Glem drømmen om en marathon

Mine fifs til at motionere… på trods af kronisk sygdom:

  • Lav en aftale
    For at komme afsted – selv på de dårlige dage. Så hjælper det mig rigtig meget, at have lavet en aftale med en veninde. Jeg kan ærligt sige, at hvis ikke jeg havde disse aftaler, så var jeg endu mere på sofaen, end jeg er nu. Og det er stadig en del. Samtidig er det vigtigt for mig at kombinere motionen med venindetid. For jeg har indset, at der ikke er energi nok til begge dele.
  • Lyt til din krop
    Tilbageslag og skader er en reel frygt og bekymring, når man kæmper med en kronisk sygdom. Så her gælder ikke “no pain. No gain”, men lyt til din krop. Du kan sagtens mærke forskel på “god” smerte fra motion og “dum” smerte fra sygdom. Du skal ikke presse dig selv mere, end hvor du føler dig tryg. Du skal nok øge din kondition over tid i et tempo, der passer til dig.
  • Fokusér på det positive
    I stedet for at fokusere på, hvad du ikke kan gøre, eller hvad andre gør, så sørg for, at dit fokus fortsat kun er på dine egne resultater. Man kan hurtigt overse de fremskridt, man allerede har lavet, fordi det føles som om, der er så lang vej igen. Hvor startede du, og hvor er du så nu.
  • Lidt er bedre end ingenting
    Når man har en rigtig træls dag, så er det vigtigt, at huske på at lidt er bedre end ingenting. Gør mere på de gode dage. Og gør lidt på de dårlige dage. Bare lidt. Måske bare gå ud til postkassen. Bare du flytter dig lidt… hver dag. Både fysisk og mentalt.

/Pernille

Stay Positive

Er I klar over, hvor meget folk kigger, når der kommer en voksen på et løbehjul? Især på vejen hjem. Uden børn.

4 comments

  1. Men du er smuk og sej på løbehjulet. Måske alle dem der kigger tænker “hold da op, det er lang tid siden, jeg har prøvet det”?
    Mine hænder ryger op for dig og med dig af begejstring og mit humør bliver bedre, efter at have læst dit indlæg. Tak for det.
    Mvh Pernille

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s