Pernille Højland-Rønde
Der er nu gået en uge, siden jeg kom hjem fra Østrig, hvor jeg var på strategitur i sneen med arbejde. Fyldt op af energi og fantastiske oplevelser. Og alligevel drænet for energi. Helt drænet. For ind imellem så glemmer jeg, at jeg har mindre energi end andre. Det bliver jeg så mindet om, når... Continue Reading →
Jeg har i dag skrevet nedenstående på LinkedIn. Og alle jer, der kender min bagage og mine udfordringer ved, hvor meget dette betyder 🙏 Kasser og meget faste rammer passer nødvendigvis ikke godt til kreative personer. Og jeg havde aldrig troet, at jeg i it-branchen skulle opleve at flyve. Men sådan er det. Jeg flyver.... Continue Reading →
AUKTIONEN er ÅBEN Du byder HER. Kan du huske, at vi malede maleriet "Kroniske Krigere" til fordel for Gigtforeningen? Ellers kan du læse det HER. Eller læse hvad Lokalavisen skriver i dag HER. Og se maleriet her: Søs fra Kroniske Farver, Karla Pilgaard og Stay Positive - ja det er jo så mig 🙂 Vi... Continue Reading →
"Hvordan kan du klare at starte op som selvstændig, når du er kronisk syg?" Det spørgsmål har jeg simpelthen fået så mange gange i den sidste tid. Svaret er, at jeg har det meget bedre, end jeg har haft. Men også at det er en kæmpe drøm, og det giver altså energi. Og så er... Continue Reading →
De sociale medier kan noget. Bevares, der er også ulemper. Men der er bestemt også fordele. Én af fordelene er, at man kan møde ligesindede, som man nok aldrig havde mødt IRL. Og en af de ligesindede, som jeg har mødt gennem sociale medier - og aldrig mødt - er Søs Trier. Den sejeste Søs.... Continue Reading →
Jeg sidder i dag og ser mig tilbage på bloggen. Jeg læser mine tidligere indlæg. Og fælder en lille tåre. Det kan faktisk være svært at huske, præcis HVOR slemt det stod til. Derfor er det godt, at jeg har Stay Positive som er en slags dagbog for mig. Men det er vigtigt for mig... Continue Reading →
Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →
Jeg er SÅ træt. Jeg har allerede sovet en lur på 2 timer. Men ikke længere, for jeg har jo gemt lidt til at falde i søvn til Toppen af Poppen. Men jeg er også stolt! Jeg er stolt af den fælles indsamling for Gigtforeningen og Scleroseforeningen i dag. Jeg er stolt af, at min... Continue Reading →
I går skrev jeg dette indlæg, hvor jeg beskrev, hvordan et enkelt ord gjorde en stor forskel. "Da jeg VAR syg", sagde jeg. Jeg så ikke længere mig selv som syg. Det VAR jeg. Det er dæleme vildt, når man tænker på min rejse. På hvor skidt jeg havde det. På at jeg ikke kunne... Continue Reading →
I skrivende stund er jeg lige vågnet op fra min lur. I din læsende stund er jeg til bootcamp-træning. Men sikke en dag. Den startede tidligt på reumatologisk afdeling, hvor jeg skulle til tjek. Jeg fortalte, at jeg (lidt ufrivilligt) havde holdt en måneds pause med den ene slags medicin, som jeg får. Til kenderne... Continue Reading →
Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Der har været stille på bloggen. Længe. ALT for længe. Jeg har simpelthen forsømt den. Fordi der kom nye spændende projekter til. Men jeg vil ikke forsømme den mere. for i virkeligheden var den jo min redning, da tingene så allermest sorte ud. DU var min redning. Dig der... Continue Reading →
Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →
Jeg har været nervøs hele dagen. Sådan ondt-imaven-skal-på-toilet-nervøs. Jeg skulle nemlig til MR-scanning af hovedet idag. Læs evt. hvorfor HER og HER. Det handler om "Tågehjerner". Jeg var egentligt ikke nervøs på grund af selv scanningen og maskinen, for jeg har prøvet det før og ved, hvad der skal foregå. Og så kan jeg jo heldigvis... Continue Reading →
Kære mor Du er ikke ligesom alle andre mødre, fordi du har tabt håret og har en sygdom med dine fødder og ben. Men du har lært noget af det, du er blevet god til at binde tørklæder og at man stadig kan lave sjove ting med sin familie og sine venner. Det er bare... Continue Reading →
Nu har jeg levet med kroniske smerter i mere end 10 år, så jeg vil betegne mig selv som lidt af en ekspert i at gribe de udfordringer, der kommer med kronisk sygdom, an. Positivt. Jeg er træt af mine kroniske sygdomme og de udfordringer, de byder mig. Men omvendt, så er det også dem,... Continue Reading →
At være kronisk syg er ikke altid rosenrødt. Nogle gange er det også bare pastel. Med lidt grålige toner. Ind imellem kan det være svært at STAY POSITIVE. Oftest har jeg det sådan, når jeg føler, det går udover børnene. Som igår. Vi var hos mine forældre på påskeferie. Jeg vågnede igen om natten med... Continue Reading →
"Gigt?" "Det er da kun noget ældre mennesker får." Det fik jeg at vide i weekenden. Og det er ikke første gang. Hvad svarer man? Hvad ville du svare? Tjaaaa, øhhh... det må jeg hellere fortælle min krop. Men som en 37-årig kvinde med GIGT, så kan jeg da godt lige mane den forestilling... Continue Reading →
Jeg har før i tiden undret mig meget over at mange kroniske syge pludseligt blev "kunstnere". Hvorfor maler de pludseligt, bare fordi de nu sidder hjemme? Er det fordi, de pludseligt har tiden? Og hvad med talentet? Jeg har selv malet i mange år. Jeg har sågar indrettet et miniatelier i udestuen, men det... Continue Reading →
Jeg modtog nedenstående i eBoks. Afsenderen er kommunen. Altså dem, der godt ved, at jeg er syg. Dem, der har journaler om mig, der fortæller at hukommelsen og koncentrationen ikke er helt på toppen. Præcis som den ikke er ved mange andre, der også er i deres system. Vedr. løbende udbetaling Topdanmark Livsforsikring I forbindelse... Continue Reading →
Kære mor, du skal ikke læse mere... Gjorde du det alligevel? Det gjorde du garanteret. STOP. NU * Nå, og så til det indlægget skal handle om. Sex. Eller måske nærmere kærlighed. Eller sygdom, sex og kærlighed. Jeg er blevet opfordret til at skrive om netop dette emne. Jeg har været lidt tilbageholdende, for det... Continue Reading →
Jeg ankommer 25 minuttter før min aftale. Jeg kan godt lide at være i god tid til alt. Jeg kører rundt og rundt og kan ikke finde en p-plads. Endelig forvilder jeg mig om i et p-hus et godt stykke væk fra Reumatologisk afdeling på Kommunehospitalet. Ikke det mest praktiske for alle os mindre mobile.... Continue Reading →
Jeg har oplevet smerter gennem teenageårene, ungdomsårene og de "få" ungdomsår, som jeg har levet indtil nu. Jeg har talt med mange læger, der alle sagde det samme: "Det er meget normalt med lidt smerter. Det er nok en lille forstuvning." Det var min første fejl, som voksen. Jeg tænkte faktisk bare, at min smertetærskel var... Continue Reading →
SÅ skal jeg da lige love for, at vejret skiftede. Og det dejlige lune vintervejr blev erstattet af bidende kulde. Vi er flere, der står af, når det bliver is-frysende koldt. Gulvvarmen virker ikke optimalt. Bilen gik i stå klokken 7.00, kun 25 meter fra huset, og jeg har haft besøg af den flinkeste Falckmand.... Continue Reading →
Mine fordomme. Ja, jeg er selv propfyldt med fordomme på trods af, at jeg selv er en af dem. I weekenden til en fest skulle jeg fortælle, hvad der var sket siden sidst. Jeg fortalte om alt det nye, om kommunen og vrænger stadig lidt ansigt, når jeg siger ordet: SAGSBEHANDLER. På torsdag skal jeg... Continue Reading →
Jeg eeeeeelsker julen. Og idag er det så 1. december. Det betyder også, at jeg fra idag er arbejdsløs. Jeg skrev indlægget: "Jeg lever et dobbeltliv" den dag i august, hvor jeg fik brevet med min opsigelse. Forståeligt nok efter flere måneders sygdom - og usikkerheden ved min sygdom og behandling. Hvem vidste, om jeg nogensinde ville blive... Continue Reading →
Stay Positive 