Når man som jeg lever med kronisk sygdom… og tabet håret, så kan livet godt være liiiidt op ad bakke. Og det kan godt være svært at blive ved med at være positiv. De små ting trækker mig ofte ned. Jeg fokuserer indad. Og jeg glemmer at se de små glæder i livet, efterhånden som de små (og store) nedture hober sig op og tager over. På et eller andet tidspunkt, når vi alle til en form for briste- eller mere positivt et vende-punkt. Det vendepunkt er jeg nået til. Tidspunktet, hvor jeg må tage en beslutning om at lære at ændre mit fokus og lære at LEVE livet – eller om jeg vil lade sygdommen tage over. Og på den måde blive et offer. Min værste frygt.

Så efter mange års sygdom. Og en opdragelse fyldt med positive værdier. Så har jeg fundet ud af, hvad der virker for mig. Og kommer her med et par fifs til at Stay Positive. Ikke kun på trods af kronisk sygdom (psoriasisgigt) og hårtab (alopecia), men også på trods af alle livets udfordringer generelt. Sygdom er bare mit udgangspunkt, men jeg håber, at alle kan bruge tankerne til noget og at dette kan overføres til jeres eget liv. Så når der står “kronisk sygdom”, så skal du bare indsætte: “mine egne udfordringer”. Jeg håber, at I vil hjælpe med at udbrede dette. Lidt efter lidt. Så finder vi alle glæde i vores eget liv.

Acceptér virkeligheden
Vi spilder simpelthen så meget energi på at forsøge at bekæmpe, hvad virkeligheden er. I stedet for at lære at acceptere den. Dette gælder for alle, men jeg tror især, ​​det gælder for dem af os, der lever med kronisk sygdom. Hvem kan bebrejde os, at vi kæmper imod og ikke ønsker at acceptere et liv med kroniske smerter, stivhed og træthed? Hvem kan bebrejde os, at være bange for have det sådan her resten af vores liv? Men sandheden er, at kronisk sygdom er vores virkelighed. Og jo tidligere vi lærer at acceptere det og arbejde med det – i stedet for at bekæmpe det – jo mere energi får vi. Og helt ærligt… vi vælter os jo ikke i energi og kan jo sagtens bruge lidt ekstra.

Fokusér på de gode dage
Selv i et liv med kroniske smerter, stivhed og træthed vil niveauerne variere. Én dag kan jeg måske slet ikke løfte armen eller komme ud af sengen. En anden dag kan jeg måske lægge vasketøj sammen og gå en tur. Men når jeg så har en dårlig dag, så er det vigtigt at huske, at det ikke er permanent. At alle dagene ikke er dårlige. Det kan føles sådan. Men der er gode dage ind imellem. Og det skal jeg huske på. Og huske på dem. Når min tilstand så forværres og sygdommen blusser op, så tænker jeg hurtigt, at bagud er min og mit livs nye retning. To skridt frem. Fem tilbage. Jeg mister nemt alt håb. Men jeg skal fokusere på, at jeg har haft det skidt før. Jeg har været her før. Og jeg har overlevet. Og jeg vil overleve igen. Der vil være flere gode dage forude. Så fokusér ikke på de fem skridt tilbage. Men på de to skridt frem.

To skridt frem
Livet vil altid give slag. Ind imellem føltes det, som om jeg bliver slået helt tilbage til start. Nogen gange vil skridtene frem være meget mindre end andre gange. Men bare jeg forsøger. Bare jeg gør en indsats for at komme videre… og frem. Det betyder ikke noget, hvor små mine skridt er, så længe de går i den rigtige retning. Der vil være tider, hvor jeg går baglæns. Fem skridt tilbage. Tider, hvor jeg ikke kan gøre for det. Tider, hvor jeg ikke kan gøre noget ved det. Når dette sker… for det gør det… så skal jeg fortsat holde fokus på at gå fremad… to skridt frem. Jeg skal blive ved med at kigge i den rigtige retning. Og til sidst vil skridtene igen gå den rigtige vej. Men omvendt… hvis jeg hele tiden ser sig tilbage og holder fokus på nedgangen og forværringen, så vil jeg fortsat gå i den forkerte retning… fem skridt tilbage. Måske skal jeg hvile idag og kan ingenting, men måske kunne jeg igår gå en tur. Måske var gåturen det hele værd. Jeg skal fokusere på målet. På det jeg allerede har klaret. På det positive.

Frem er den eneste retning. Vi har allerede set, hvad der er bag os.

Fokusér på det positive
Vi kan ikke styre, hvad der foregår omkring os. Men vi kan styre, hvordan vi reagerer. Og ofte når vi vælger at bruge positivitet som svar, så kan vi vende det hele og endda ofte styre begivenheden. Min mor er ikke den bedste bilist. Var. For hun valgte, at hun ville bruge sit kørekort, så hun gad ikke have det fornyet. Når hun så en sjælden gang kørte… langsomt… og skulle dreje… langsooooomt. Så dyttede folk. Kastede med hænderne. Og det der var værre. Indrømmet… jeg kan også blive en smule irriteret på den slags bilister. Men min mors svar til dem alle var at løfte skuldrene op til hovedet, baske lidt ud med hænderne og grine: “Uuuuupsi. Jeg ved godt, at jeg er dårlig og irriterende. Undskyld. Sorry. Sorry. Sorry.” Hun sagde altid, at de ikke kunne blive mega sure på hende, når hun selv undskyldte, grinede og vinkede glad tilbage. Hendes svar var… og er stadig… at smile og vinke tilbage. Helt ærligt. Det er da det perfekte svar. Til det meste. Jeg har selv fortsat det. Hvis folk kommer brølende med negativitet. Total surstrålere. Så kvæler jeg dem i positivitet. Næsten til det er pinligt. I hvert fald for surstråleren. Min mor lod ikke andres negativitet påvirke hende. Jeg vil ikke lade andres negativitet påvirke mig. Vi kan ikke lade det negative i verden få os ned. Men det er svært. Vi skal holde fokus på det positive. Både i interaktionen med andre, men også i ens egen daglige kamp, hvor positiviteten kan findes i de små daglige glæder.

Vi kan ikke kontrollere, hvad der foregår omkring os. Men vi kan vælge at reagere positivt.

Find glæde i de små ting
Uanset om det er at se ens børn lege vandkamp, nyde haven gennem vinduet, eller et smil og en “bare fordi”-tanke fra en ven, så skal jeg tage mig tid til at finde glæde i de små ting. De små positive øjeblikke er overalt, hvis vi vælger at se dem. Måske skal vi fjerne blikket fra egen navle et øjeblik. Ikke have så meget fokus på egen navlepilleri. Men se omkring os. Opleve. Nyde. Vi skal kigge efter børnenes glædessmil, skyen formet som et hjerte eller det tilfældige smil fra en fremmed. Hvis vi fokuserer på de små glæder, så er der ét øjeblik mindre, hvor vi kan fokusere på det negative. Vi skal finde vores daglige glæder og vi skal dele dem, så positiviteten spreder sig som ringe i vandet.

Kig efter hverdagens glæder og find dit smil.

#StayPositiveBlogChallenge

Og netop derfor skal vi finde mindst én positiv ting hver dag. Mindst én grund til at smile. Jeg ved godt, at dette kan virke en smule banalt. Måske forstår I ikke, hvorfor det betyder så meget. Og det ér svært. Især hvis man kæmper med daglige smerter… eller andre udfordringer. Især hvis man er et sted, hvor alt virker mørkt og man tænker, hvad meningen er med at fortsætte. Og når man er på sofaen og alt gør ondt, så føler man ofte at livet går en lidt forbi. Jeg forstår. Som I har læst af tidligere indlæg, så har jeg også været der (red. Når man ind imellem bliver lidt træt af livet…). Og er der ind imellem stadig. Livet med kronisk sygdom er op og ned. Ned og op igen. Netop derfor er det så utrolig vigtigt for mig, at leve efter disse små og meget simple fifs. Og jeg kan uden tvivl sige, at det er muligt at finde det positive og at finde glæden. Hver dag.

Så om man har kroniske smerter eller udfordringer i livet generelt, så er én ting fælles. Mange af os kæmper med at finde det gode i netop vores liv. Så jeg udfordrer jer til at finde det positive i netop dit liv. Én grund til at smile – hver eneste dag. Det kan være store, men især små, ting. Det behøver ikke være billeder, måske er det bare tekst. Det er ikke vigtigt. Det, der betyder noget, er, at vi alle presses til at tænke over, hvad der fik os til at smile på præcis denne dag.
Jeg vil poste dagens positive øjeblik på Stay Positives facebook og instagram hver aften under hashtag #StayPositiveBlogChallenge. Jaaaa… jeg ved godt, at det er langt. Og at I muligvis får tastekrampe undervejs. Men så er det også kun os, der bruger det hashtag. Andre får slet ikke skrevet så mange bogstaver.

Er du med på udfordringen?

#StayPositiveBlogChallenge Er du med?

#StayPositiveBlogChallenge

/Pernille

Stay Positive

Instagram: @StayPositive_blog

Facebook: http://www.facebook.com/staypositiveindk

Web: http://www.stay-positive.dk

5 kommentarer

  1. Yes. Så fedt tænkt. Jeg er med. Jeg lever på mange måder det perfekte liv, men kan have svært ved at se det, netop når alle de små ting (eller større) generer. Så det fokus kan bestemt hjælpe mig fremad.

    Liked by 1 person

  2. Jeg har i aften læst dette indlæg plus alle de andre du har skrevet. Du har fortrængt alt lige fra valgdiskutioner på tv til avislæsning . Jeg føler mig beriget af at få sat “levede” ord på mange af mine egne udfordringer og løftet af din humoristiske og positive tilgang til livet på trods..Du smitter. Jeg føler mig identificeret og glad indeni. Jeg har alopesia unisersalis og kroniske smerter .

    .

    Liked by 1 person

    1. Hvor er jeg glad for at høre det. Tusind tusind tak. Jeg skriver netop for mig selv og hvis man kan være så heldig at andre kan få noget ud af det, så er det et ekstra bonus. Og du… Om nogen… Må kende til mine udfordringer, når du lider af det samme som mig. Tak fordi du læser med og kommenterer. Det betyder virkelig meget.

      Like

      1. Jeg mangler in put til at skabe nye værdier (identitet) i mit liv. . Jeg har kroniske lændesmerter og nerveafklemning og kan ikke gå alene, dårlige arme der ikke “tillader” at jeg går med stok uden at gå amok. Har svært ved at sidde. Jeg føler mig halveret som menneske, da jeg ikke kan gå tur, gøre rent , sy, strikke eller andt med arme og ben, i det hele taget ingen af de ting der giver identitet. Den rasler lige så stille af mig. Selsagt kommer jeg kun lidt ud mellem andre. Min daglige”beskæftigelse” består i at strække benet ud i liggende stilling , sidde i en stol og læse eller se fjernsyn eller ipad. Har dejlig mand og søde voksne børn og mange børnebørn. Jeg syntes bare jeg forsvinder som selvstændig person. Jeg har rigtig svært ved at gennemskue om jeg kan gøre noget for at vende skuden. Jeg føler mig ikke deprimeret, men føler en stor sorg over det tabte. Jeg skal lige fortælle at mine smerter er hele dagen, hver dag, og jeg får ingen smertestillende , da de ingen smertelindring giver..Morfin er afprøvet.. Jeg mangler en håndsrækning pt. Jeg ved jeg har res ourser til at komme op igen . Jeg vil jo allerhelst stay positive. Jeg mangler desværre noget vigtigt nemlig håb. operation er ikke en af mulighederne.Det. Betyder rigtig meget at læse dine indlæg, det skubber til min indre fighter. Der er bare lidt lavvande pt.å

        Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s