Zzzzzzzz…. sikke en nat. Rasmus (red 6 år) drømte. Voldsomt. Og kunne ikke finde ro. Så efter noget tid kommer han ind til os i soveværelset. Han kommer krybende op i smørhullet. Først. Inden han beslutter, at det er bedre at være fuldstændig klistret op ad mig. På grund af psoriasisgigten så føles hele min ene side som et kæmpemæssigt langt blåt mærke. Jeg har ondt på hele den ene side og kan ikke sove på den side. Og til den anden side er der en væg. Så der ligger jeg så. Jeg har et valg. Fladt på ryggen, stirrende op i loften. Eller på den gode side med krapylet klistret fast på ryggen som en anden urolig abeunge. Og med næsen trykket godt op mod væggen. For selvom sengen er kæmpestor, så har han fået presset mig helt op mod muren. Så meget at min næse var helt kold af at røre muren. Og så er det jo bare at sove.

En lille drenge der spjætter, sparker og taler i søvne. Og en pruste-snorkende mand på den anden side af Rasmus. Der var et får… to får… tre får… Og så kan jeg alligevel ikke sove. Jeg ved godt hvorfor, men derfor er det stadig virkelig irriterende. Jeg har taget gigtmedicin tirsdag, som jeg skal. Og så plejer jeg at få voldsomme bivirkninger om onsdagen. De var da bare tidligt på den. Wu*fucking*huuuuu for det. Jeg har simpelthen sådan en uro i kroppen. En mystisk prikkende følelse helt ned i tæerne. Og så kommer alle de kloge tanker bare flydende. Alle dem, som jeg ikke får i løbet af dagen. Dosmersedlen er pludselig helt klar i erindringen. Og jeg er lysvågen.

Søvn søvn søvn

Én af de mange mange mange mange mange ting der følger med kroniske smerter er et voldomt fokus på søvn. I alle afskygninger. Søvn, træthed, udmattelse, søvnløshed. Det føles som om, jeg tænker på det hele tiden. På en eller anden måde. Om natten (og i nat) var det så, at jeg ikke kunne sove på en bestemt side. Ellers kan det være, at der er ting, jeg ikke kan, fordi jeg bliver for udmattet. Hvis jeg går en lang tur i det gode vejr den ene dag, så skal jeg måske sove hele dagen den næste dag. Jeg kan blive så udmattet af at tage et bad, at jeg må tage en lur med det samme. Selvom jeg lige er stået op. Jeg kan være træt-med-træt-på og gå tidlig i seng, for at opdage, at jeg ikke kan sove. Jeg laver helst ikke aftaler midt på dagen, da jeg ved, at vil trænge til en lur på det tidspunkt. Jeg er heller ikke glad for aftensaftaler, da jeg ikke ved, hvordan jeg har det og om jeg trænger til at komme tidligt i seng. Jeg ved at bestemt medicin, som er vigtig for mig, gør mig syg og træt. Jeg ved, at det at lege med mine børn udmatter mig og så er det lur tid. IGEN.


Og når Rasmus så heller ikke sover godt om natten, så virker det lidt som om, hele mit liv kører med søvn som omdrejningspunkt. Så ligeså træls og omklamrende det er, at have Rasmus klistret fast til mig hele natten. Ligeså hyggeligt er det at ligge så tæt og have hans tykke hånd i min. Og når jeg alligevel ikke kan sove, så kan jeg jo ligeså godt tænke på det positive og nyde at ligge kind-mod-kind med min “baby”. Det sker ikke så tit.

/Pernille

Stay Positive

– Hvis du vil sprede lidt positive energi, så er du meget velkommen til at dele indlægget.

_________________________________________________________________

Følg bloggen ved at trykke på links herunder:

Facebook
– her skal du bare smide et like på siden

Instagram
– her skal du trykke følg
(@staypositive_blog)

Bloglovin
– her skal du trykke følg

www.stay-positive.dk
– indtast din mail i bjælken til højre (fra computer)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s