Jeg nærmer mig overfladen. Jeg har været nede i to dage. Helt nede. Jeg har før skrevet om medicinen, som jeg skulle tage for at få lov til at få andet medicin. Selvom jeg har forklaret, at jeg ikke kan tåle det. Jeg skulle bare prøve det i sprøjter, så går det nok. (Læs her og her) Og dog. Tirsdag morgen kl. 6.30 stikker jeg mig selv med sprøjten, der denne gang indeholder den højeste dosis. Altså det jeg skal blive på. Og fra kl. 6.30 tirsdag morgen har jeg kastet op. I skrivende stund har vi torsdag morgen og jeg er dvask, men ok. Jeg kan nu holde væske nede. I to HELE døgn har jeg kastet op, haft feber, kvalme og migræne. Og ved I hvad? Så er det dæleme svært at Stay Positive.

Jeg får simpelthen så ondt af mig selv. Selvmedlidenheden har frit spil. Og tudeprinsessen er også fundet frem. Ja tak. Det har været et par fantastiske dage.

Jeg får ondt af mig selv, fordi jeg går glip af livet. Jeg føler, at jeg misser alt. At jorden er drejet alt for mange gange rundt om solen, uden at jeg har oplevet det. At den første dansker er sendt i rummet, uden jeg har bemærket det. At min datter har haft en klassekammerat fra sin nye klasse med hjemme, uden at jeg har mødt hende. At min lille søn har tabt en tand, uden at jeg har set hans tandløse smil. At mine børn skal leve et liv med en mor, som aldrig helt er på toppen.

Selvmedlidenheden melder sig på banen, når jeg kigger ned af tæppet og mine fødder stritter ud. Mine hævede og skæve tæer, der er ødelagt af psoriasisgigten. Hvor meget mere skal denne sygdom ødelægge for mig? Hvordan ser mit liv ud i fremtiden? Og hvor meget har sygdommen allerede taget fra mig?

Og midt i denne sygdomsrus melder der sig alligevel lyspunkter. For det vælter ind med hjælp. Børnene bliver hentet i skole og kørt hjem. De bliver hentet hjemme og kørt til fodbold. Vi bliver tilbudt aftensmad og handlen ind. Der er støtte fra alle sider. Hvor fantastisk er det lige? Hvor fantastiske er folk lige? Ja tak. Så tudede jeg da lige lidt igen.

Det var så lige et par dage i mit liv. Jeg håber, at jeres har været bedre?

/Pernille

Stay Positive

– Hvis du vil sprede lidt positive energi, så del del del indlægget. Del for dælen da. Del.

Og følg bloggen selvfølgelig, så får du direkte besked om alle mine tanker.

Se hvordan herunder.

_________________________________________________________________

Følg bloggen ved at trykke på links herunder:

Facebook
– her skal du bare smide et like på siden

Instagram
– her skal du trykke følg
(@staypositive_blog)

Bloglovin
– her skal du trykke følg

www.stay-positive.dk
– indtast din mail i bjælken til højre (fra computer)

__________________________________________________________________

4 kommentarer

  1. Kære Pernille.

    Jeg er selv diagnosticeret med Ps. gigt (blandt så meget andet) og undrer mig over, at du ser Alopeciaen som en sideeffekt af gigten. Det er første gang jeg har hørt om, at der skulle være en sammenhæng.

    Jeg fik konstateret ps.gigt i slut 90’erne – har i en del år taget Salazopyrin, men i dag tager jeg udelukkende smertestillende. I 2012 mistede jeg så håret.. alopecia. Jeg har bare ikke nogen indicier for, at de to ting kan have en sammenhæng, så jeg vil være taknemmelig for mere info.

    Udover gigten har jeg D2 og har lige fået diagnosen “Essential tremor”

    Jeg får medicin ifb med D2 – Tabletter og blodtryksænkende, fik også for kolesterolol – men den har jeg fravalgt.

    Kærlig hilsen Sanne

    Liked by 1 person

    1. Hej Sanne. Lægerne på reumatologisk mener, at humiraen har givet hårtab. Da en bivirkning ved humira er alopecia/pletskaldethed i sjældne tilfælde. Det blev så mig 😦 de udelukkede mtx, der også kan give hårtab. Men ikke i pletter. Mere over hele hovedet, hvor håret så bliver tyndere og nærmest gennemsigtig. Det er i hvert det reumatologerne har sagt til mig. Ved ikke helt om det hjalp dig? Når nu det ikke er samme præparater. Stor krammer til dig fra mig ❤️

      Like

  2. Hej. Ja hvad skal man sige. Bliver sku ked af det på dine vegne. Elsker dig uanset hvad. Og trænger du til et løft, kan jeg sende dig endnu et billed af mig selv. Her skulle ha været en smiley. Men ved ikke hvordan

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s