Jeg er en stor LØGNER

I øjeblikket maler jeg ikke det pæneste billede af mig selv her på bloggen. Jeg virker vist lidt usympatisk. Først “Jeg lever et DOBBELTLIV” og så nu “Jeg er en stor LØGNER”. Jeg beklager. Sorry. Glansbilledet krakelerer. Men virkeligheden presser sig på. Og den er ikke pæn. Jeg ER en stor løgner.

I hvert fald har jeg da aldrig løjet så meget, som efter jeg fik børn. Jeg elsker mine børn meget meget meget højt. Men nogle gange… nogle gange… så… arghhhh… 

 Det er lidt forbudt at sige. Man skal gerne male et rosenrødt billede af det at være mor. Men jeg er allerede igang med at nedbryde tabuer – godt nok om sygdom – men so what… jeg fortsætter. For det er ikke altid rosenrødt at være mor. Eller far for den sags skyld. Nogen gange er det mere bordeaux. Nogen gange pink. Nogen gange helt sort.

Især vores den yngste – der nu lige er blevet 7 år – kan, som ingen anden, gøre det helt sort. Hans kærlige væsen kan i et split sekund ændre sig til et vanvittigt hysterisk væsen. Og så trækker han tænder ud. Og så har vi balladen. Og vi bliver trætte.

Jeg VIL have rygsækken UNDER jakken og så spændes fast i bilen.

Hvordan klarer vi så disse urimelige krav og nykker, som en ellers dejlig lille dreng kan have? Tjaaa… vi lyver. Det er ren overlevelse. Familiens overlevelse. Lola Jensen kommer nok ikke lige forbi og overrækker en Verdens Bedste Opdrager-pokal til os. Men så må vi undvære og glæde os ved, at vi er her endnu. Det havde vi måske ikke været uden de små hvide løgne.

Det startede så uskyldigt… og gradvist bliver de mere og mere udspekulerede…

Jaaaaa…. Julemanden findes og ham her i Salling/Magasin/Storcenternord/osv/osv/osv, dét er den ægte.

Nååå… du synes Julemanden lignede Onkel Lasse? Ja, men det er fordi Julemanden har mange hjælpere. Der er jo mange børn i hele verden, der skal have gaver.

Når isbilen ringer med klokken, så er der udsolgt.

Hvis ikke vi får børstet dine tænder liiiiige nu, så kommer Karius og Baktus og så falder alle dine tænder ud.

En lille hvid løgn. Der kommer nok ikke to strithårede håndværkstrolde og hamrer løst inde i munden på ham, så alle tænderne falder ud… med det samme…

Og pludselig finder man ud af, hvor nemt det er at lyve for børnene. Og sikke en ro man får. Indtil da havde vi glædeligt – på den opdragende måde – gået ind enhver diskussion med en 3-årig, om hvorvidt det var for koldt til is. Og at vi havde fået masser af sukker den dag og ikke mere nu. Vi havde været utroligt voksne. Og så finder man ligesom ud af, at det virker. Og at der kommer mere ro. Og så fortsætter man da lige lidt…

Bilen kan ikke starte, hvis ikke du er spændt fast.

Gad vide om vi forvirrer ham, når han bliver ældre, og selv skal tage kørekort?

Eller da han en dag var så hidsig, at han prøvede på at kravle ud af bilen, mens den trillede…

Godt politiet ikke så det. For sååå…

Vores vanvittigt søde naboer har også været inddraget. Uden at de ved det…

Du skriger så højt, at naboen ikke kan sove. Lige om lidt kommer han ind og banker på.

Sorry. Det er usselt at true med andre. Men ind imellem så når man så langt ud, og man aner ikke sine levende råd.

Nej, der er desværre ikke mere slik i slikskabet heeeelt deroppe under loftet, hvor du ikke kan nå det.

For hvis du spiser det, så er der jo ikke mere til os, når du er gået i seng, og vi sidder i sofaen kl. 20. klar til Toppen af Poppen.

Og nej, den psssschhhhhh-klik-lyd du kunne høre kl. 20.01, det er da ikke en iskold dåsecola. For vi drikker da aldrig cola om aftenen, når du sover.

Men til vores forsvar, så har vi aldrig løjet om Tandfeen og Påskeharen. Ok. Måske er det mest fordi drengen var rædselsslagen for, om der kom en eller anden fremmed ind til ham – midt om natten – og pillede ved ham og hans hovedpude. Og han skreg og skreg og skreg og ville ikke tabe tænder. Så DER fortalte vi sandheden. Der er ikke nogen tandfe. Men lad nu som om. Det er en skide god forretning for dig min lille ven. Og så er der en kæmpestor oversize lyserød hare, der lægger æg (??) af chokolade. Skræmmende. Men lad nu som om. Det er en skide god chokoforretning for dig.

Helt tilbage, da vi fik vores første lille tykke skønne baby, var det altså ikke planen at blive store løgnere. Vi ville, som alle andre, også være rosenrøde. Vi havde de yndigste planer om børneopdragelse. Hvad vi skulle gøre. Og hvad vi i hvert fald ikke skulle gøre. Ja, vi havde en plan… indtil virkeligheden viste sig. Og det blev ren overlevelse.

Og så skal jeg da også lige pointere, at vi stadig elsker børnene meget meget meget højt. Og vi lyver ikke for dem HELE tiden. Kun noget af den…

Hvad med dig? Er du også en stor løgner? Hvad er din bedste eller hyppigste løgn?

/Pernille

Stay Positive

– Hvis du vil sprede lidt positive energi, så del del del indlægget. Del for dælen da. Del.

Og følg bloggen selvfølgelig, så får du direkte besked om alle mine tanker.

Se hvordan herunder.

_________________________________________________________________

Følg bloggen ved at trykke på links herunder:

Facebook
– her skal du bare smide et like på siden

Instagram
– her skal du trykke følg
(@staypositive_blog)

Bloglovin
– her skal du trykke følg

www.stay-positive.dk
– indtast din mail i bjælken til højre (fra computer)

__________________________________________________________________