Har brune babe og blegfis biologiske øjne?

Alle forældres stress. Et pres som folk uden børn simpelthen ikke helt forstår. Vinterstøvleindkøb. Puha. Puha.

Idag var det så vores tur.

Vi valgte at køre 200 km for at komme i den helt rigtige butik.

Og så kunne vi jo også besøge bedstemor og bedstefar.

Vi er så heldige, at børnenes kusine – min niece – arbejder i en skobutik. Så det var der vi skulle hen. Blandt tusindvis af støvler – i alle former og farver – og som alle liiiiige om lidt er udsolgt. Total hype hver gang, der skal købes støvler. Så vi skynder os. Og er måske allerede lidt sent på den?

Min utroligt smukke niece hjælper os og vi finder rimeligt hurtigt børnenes nye støvler.

Vi går op til kassen. Der skal betales. Og vi er så 1 million kroner fattigere!

Hvorfor er børnestøvler så dyre?

Og hvorfor skulle jeg også lige se nyeste Skechers, der lige var kommet ind af døren?

Den skotype som mine hævede og tykke grisetæer har det allerbedst i.

Ahhhh… de passer også.

I Hawaii-mønster, som vil gøre mig glad, hver eneste gang, jeg ser på dem.

Og har jeg ikke før sagt, at det er de små glæder i hverdagen, der gælder?

Eller har jeg selv opfundet en ny sko-shoppe-grund?

Nå, men op på disken med dem. 1 million og 800 kr. fattigere.

Oppe ved kassen står en af min nieces kollegaer også.

Vi smiler pænt til hinanden allesammen.

Hun kigger på mig og kigger så på børnene.

Så siger hun – altså kollegaen, ikke niecen:

“Hold da op nogle smukke og udtryksfulde øjne du har. Og de er endda så stærke, at du har givet dem videre til børnene.”

Øhhh… What?

Øhhh… Tak!

Jeg kigger på Anna – min datter. Hun griner og ryster lidt på hovedet. Hun er 10 år. Så det er…

…Piiiiinligt…

Så siger min niece, at det jo nok er hendes gener.

Og vi griner.

Både fordi kollegaen ikke vidste, at vi var i familie.

Og fordi vi faktisk ikke deler gener.

Min niece er min svigerindes datter, og ikke min storebrors  biologiske datter.

Min nieces biologiske far var fra Iran. Og derfor er hun mørkere end mig. Med mørke øjne. Og et blændende smil.

Smuk med smuk på. Og skøn med skøn på.

NETOP derfor er det sjovt.

Samme gener – brune babe og blegfis. Det er en stående joke mellem os.

Nå, men jeg blev faktisk rigtig glad for den uventede kommentar fra hendes kollega.

OG så tænkte jeg:

Hvorfor siger vi ikke disse ting til hinanden noget oftere – både venner og fremmede?

Vi skal rose hinanden noget mere.

Vi bliver jo alle så super glade.

Lidt overrasket. Men glad.

Så fra mig til dig:

DU er sød 🙂