
Jeg eeeeeelsker julen. Og idag er det så 1. december.
Det betyder også, at jeg fra idag er arbejdsløs.
Jeg skrev indlægget: “Jeg lever et dobbeltliv” den dag i august, hvor jeg fik brevet med min opsigelse.
Forståeligt nok efter flere måneders sygdom – og usikkerheden ved min sygdom og behandling.
Hvem vidste, om jeg nogensinde ville blive frisk igen? Eller hvornår? Og selvfølgelig kunne de ikke vente. Jeg forstår.
Men et brev? Og ellers ikke en eneste kontakt i 4 måneder!
Så de ved slet ikke, hvordan jeg har haft det. Eller hvordan jeg har det nu. Eller hvordan jeg forventer at have det om bare en måned.
Det kan jeg da godt mærke skuffer en lille smule.
Men det var det. Et lukket kapitel. Og nu venter det næste.
For i mellemtiden er der jo sket det, at jeg har fået ny medicin og mærker en tydelig bedring. Jeg er ikke frisk endnu. Men jeg er rigtig godt på vej.
Jeg ser en fremtid.
Jeg er jo i “systemet” nu og render til møder på kommunen i ét væk. Hvilket ikke gør noget, for min sagsbehandler (ja, sådan en har jeg så) er simpelthen fantastisk. Ved sidste møde boblede hun ligeså meget som mig over de nye ting, der skal til at ske. Nye muligheder.
For selvom jeg nu er i systemet og økonomisk får et kæmpe slag. Så er der muligheder.
Kommunen har godkendt, at jeg kan komme i virksomhedspraktik for at afprøve, hvad jeg kan klare. Og for at jeg kan komme ud og være “andet” end syg. Jeg har brug for at udrette en masse. Inden for de rammer som min krop tillader.
Jeg er så heldig, at der er en spændende virksomhed, der vil have mig.
Jeg var inde og drikke kaffe med dem. Og de havde gemt en ansøgning, som jeg havde sendt til dem for 5 år siden. Dengang ville de have mig. Men jeg var for dyr. Og nu er jeg jo ikke så dyr mere. Var drak kaffe i 3 timer og sludrede om alt. Så der er ingen hemmeligheder. Alle detaljer om min sygdom blev fortalt. Og det hele var bare så behageligt og hyggeligt. Kaffeaftalen endte med, at de sagde, at de ville have mig og det kunne jeg godt sige til kommunen.
Jeg bobler af glæde. Fordi det er et fedt sted med opgaver, der passer perfekt til mig. Fordi de kender hele min historie (og følger bloggen), så der er ingen hemmeligheder – men en masse forståelse overfor min situation. Men mest af alt fordi jeg ser muligheden for at vokse med dem. At de vokser i takt med, at jeg får det bedre.
Så alt i alt er min første dag som arbejdsløs med sagsbehandler i systemet ret så positiv.
Jeg glæder mig til fremtiden.
forbliv positiv det er simpelhen den eneste vej frem, ikke det er nemt, det ved jeg alt om, (piskesmæld,fleksjob) men den eneste mulighed for at overleve er at finde de lyse ting i livet, og man lærer jo at finde dem. Det er muligt at det måske ikke er så store ting, men de er vigtige. Og husk ALTID uanset hvad, så er du et værdifuldt menneske, der bidrager til samfundet og verden, lige så meget som alle andre.
LikeLike
Tusind tak. Det er nemlig rigtigt, man skal fokusere på de små glæder – for de bliver ofte de store.
LikeLike