SÅ skal jeg da lige love for, at vejret skiftede. Og det dejlige lune vintervejr blev erstattet af bidende kulde.
Vi er flere, der står af, når det bliver is-frysende koldt.
Gulvvarmen virker ikke optimalt. Bilen gik i stå klokken 7.00, kun 25 meter fra huset, og jeg har haft besøg af den flinkeste Falckmand.
Og JEG kan også mærke kulden.
For selv om jeg har fået det meget bedre med smerterne fra psoriasisgigten, så påvirker kulden stadig mine led.
Mine tæer er følelsesløse.
Og smerterne i hænder og fødder kommer snigende igen. Men meget lidt. I hvert fald i forhold til, hvordan jeg HAR haft det.
Det hjælper jo også lidt til at sætte endnu mere pris på, hvor godt jeg HAR fået det.
Det er lidt som at føde. Altså det der med, at man glemmer, hvor ondt det gjorde. Så snart smerterne er lidt på afstand, så glemmer jeg, hvor skidt jeg virkelig var. Men jeg er ændret i hovedet. Jeg tænker anderledes. For nu tænker jeg, at jeg skal huske at leve og nyde. For en af forskellene fra at føde (ja, ok – der er nok flere) er, at man ved, at en fødsel ikke kommer igen liiiige med det samme. Og smerterne kan komme igen imorgen. Det ved jeg aldrig. De er uforudsigelige, så jeg skal glædes over hver eneste dag, hvor jeg har det bedre.
Gigt er en mystisk sygdom. For hvor er det dog egentligt mystisk, at jeg (og andre med sygdommen) kan forudsige vejret. I hvert fald når vejret skifter. Jeg kan simpelthen ligge i sengen og mærke, at vejret har ændret sig. Ømme fingre, ømme tæer og øm hofte kan indikere, at der kommer et kæmpe regnvejr eller som nu, bidende kulde.
Måske er det min superpower. Jovist, ikke den sejeste eller mest sexede. Jeg kan ikke kravle på vægge eller flyve, men jeg kan fortælle dig, om der er lavtryk. BUM.
Jeg har egentligt altid tænkt, at det var et tilfælde. Men så læste jeg op på det. Og det viser sig, at det er en helt rigtig ting.
Lufttryk har indflydelse på kroppen. Og dette kan skabe ekstra smerter for alle med psoriasisgigt (og andre gigtformer).
Mange spørger om ikke mine smerter er mindre i varmt vejr. Men det er de ikke. For mig er smerterne bedre, når vejret er stabilt i længere tid. Og når der så kommer en ændring som nu, hvor der kommer bidende kulde, så mærker jeg det.
Men det er jo bare kortvarigt, for er der én ting, som vi kan regne med, så er det, at vejret ændrer sig igen.
Så det vil jeg da glæde mig til.
Og så vil jeg glæde mig over, at jeg har det SÅ meget bedre i januar 2016 end jeg havde i januar 2015.
Så jeg er GLAD – selvom jeg er lidt grundkold i leddene.
[vidcore vid=”atFzYrxF”]
En lille video af mine MEGA provokerende gåkammerater, som efter 6 kolde km valgte denne fremgangsmåde.
Stay Positive 
Skriv et svar