Kærlighed er ikke bare SEX

Kære mor, du skal ikke læse mere…

Gjorde du det alligevel? Det gjorde du garanteret.

STOP.

NU

*

Nå, og så til det indlægget skal handle om.

Sex.

Eller måske nærmere kærlighed.

Eller sygdom, sex og kærlighed.

Jeg er blevet opfordret til at skrive om netop dette emne. Jeg har været lidt tilbageholdende, for det er ret privat. Og fordi min mor læser med. Og fordi jeg kan møde mange af jer i Brugsen.

Nå, men… jeg skrev det så alligevel. Så må I kigge flovt ned i gulvet, når I møder mig i Brugsen næste gang 🙂

*

I min kamp med kronisk sygdom har jeg følt mig træt – meget træt – og ind imellem lidt deprimeret. Jeg har haft smerter – mange smerter, min krop har været stiv (sorry) og ubevægelig. Jeg har haft kvalme og migræne. Jeg har været døsig af medicin og medicinforgiftning. Jeg har været skaldet og usexet.

Så er det måske meget forståeligt at jeg i perioder ikke har så meget lyst til sex. Af den ene eller den anden grund.

Og jeg blev faktisk meget lettet, da jeg en dag læste, at det var meget naturligt, når man var kronisk syg. For så var det ikke mig. Og så var det i hvert fald ikke Niels. Det var ikke OS.

For jeg elsker Niels. Jeg har altid elsket Niels.

Men derfor går jeg alligevel tit rundt i en sky af selvmedlidenhed. Jeg tænker, at Niels ville have haft et meget bedre liv, hvis ikke han var gift med mig.

Det har jeg skrevet om før i et brev til min mand, Niels: “Dit liv havde været bedre uden mig.”

Han er nærmest aldrig syg. Jeg kan ikke huske, hvornår han sidst havde en sygedag. Og alligevel, så skal han bøvle med mig. Stakkels mand.

Han er en kæmpe. En gæv kæmpe.

Han har stået ved min side, imens det ene efter det andet har ramt mig. Og dermed også os.

Hvert år. År efter år. Og især de sidste par år.

Men hvad gør jeg så?

Hvordan viser jeg, når jeg har det allerværst, at jeg elsker min mand og sætter pris på, at han stadig er ved min side? Alt på trods.

Hvordan kan jeg vise min kærlighed?

Jeg har lært, at lige meget hvor skidt jeg har det, så skal jeg bruge tid på at vise ham, hvor meget jeg elsker ham, og at han er den vigtigste person i mit liv.

Jeg er heldig. Min mand er forstående og tålmodig. Han forstår godt, at jeg til tider har det rigtig skidt. Han kender mig så godt, at han kan se i mine øjne, hvor skidt jeg har det.

Og heldigvis er kærlighed ikke kun sex. Kærlighed er så mange andre ting.

Jeg skrev engang et indlæg om, hvad er romantik egentligt? Som også handler om den utraditionelle romantik, som viser stor kærlighed – meget mere end 10 røde roser.

Jeg har samlet 5 eksempler på at vise kærlighed, selv når jeg det rigtig skidt og bestemt ikke har lyst eller overskud til sex.

5 måder at vise sin kærlighed – selvom man har det af lort:

Kommunikation og ærlighed

Kommunikation er i virkeligheden den vigtigste del af et forhold. Desværre kommer jeg hurtigt til, at krybe ind i mig selv, når jeg har det skidt. Jeg vil ikke belemre dem, jeg elsker med, hvor skidt jeg faktisk har det. Jeg føler tit, at jeg bare piver og klynker, eller at jeg ikke har noget positivt at sige – ironisk nok. Men jeg skal fortælle, hvordan jeg har det. Stilheden er det værste for min mand. Jeg skal fortælle, at jeg har det rigtig skidt. Eller hvor jeg har ondt. Eller at jeg er trist. Han vil gerne vide det, så kan han bedre agere i det.

Ærlighed

Hænger jo sammen med alt det ovenstående. Ærlighed er basis for en god kommunikation. Men hold da op, det har jeg haft – og HAR – svært ved. Stadigvæk.

Altså ikke generelt. Ikke sådan at jeg render rundt og lyver. Men jeg lyver jo om, hvordan jeg har det. Jeg bliver faktisk hurtigt frustreret over spørgsmålet: “Hvordan har du det/ Hvordan går det?” Hvilket er paradoksalt, når jeg blogger åbent om sygdommen.

Men jeg har tit svaret: “Jeg har det fint.” Hvilket jo er fjollet, for jeg havde det jo ikke “fint”. Nu svarer jeg i stedet fremmede/bekendte: “Som det plejer,” og så smiler jeg.

Niels derimod svarer jeg nu, hvordan jeg virkelig har det. Eller jeg forsøger, for det er stadig svært. Jeg har skullet forstå, at Niels elsker mig, og når han spørger, hvordan jeg har det, så vil han have sandheden. Og det er min opgave at fortælle ham det, også selvom det er skidt. For hvis han ikke ved, hvordan jeg virkeligt har det, så kan han ikke hjælpe mig og støtte mig.

Men det betyder også, at jeg skal huske at fortælle ham – og vise ham – når jeg har det godt. Og at jeg skal udnytte og få mest ud af det, når jeg har det godt 😉

Hjælp

Jeg har været virkelig dårlig til at bede om hjælp. Jeg ville jo ikke være til besvær. Og så vidste jeg faktisk heller ikke, hvad jeg skulle bede om. Hvilken hjælp havde jeg brug for?

Men jeg er blevet meget bedre. Egentligt af nød. Men jeg har fundet ud af, at det virker. Og Niels vil bare så gerne hjælpe. Jeg kan mærke, at han faktisk også får det bedre af, at hjælpe med noget: lave mad, komme med noget at drikke, hente smertestillende, massere mine fødder… Ja, nogen gange kan man også udnytte det lidt 🙂

Vis din kærlighed

Nogle gange har jeg haft så ondt, at jeg ikke kan rumme at blive rørt og aet, og det i sig selv skaber jo en barriere. Men det er stadig vigtigt, at jeg viser ham, at jeg elsker ham. At vise ham, at jeg værdsætter ham og og er taknemmelig for alle de ting, han gør for mig. Jeg skal ae, når jeg kan. Jeg skal smile og udstråle kærlighed, når jeg kan. Nogle gange kan det være små ting, som at mine fingre og hænder er meget smertefulde, og så kan jeg holde hans hånd, i stedet for at han skal holde min – så kan jeg styre presset på mine hænder. Jeg skal finde på små ting at gøre, som kan vise ham, at jeg elsker ham, selv når jeg ikke kan gøre de store ting.

Eksempelvis så har vi indført snavetid i køkkenet ved aftensmadstid. Det er sket helt af sig selv, ikke noget vi har planlagt. Men noget vi begge nyder. Vi har lige et minut i køkkenet med snav og klap i numsen. Børnene sidder og ser Disneychannel på den tid, og de er fuldstændigt ligeglade. De ruller bare med øjnene og vender hovedet tilbage til skærmen. Det er mere børnenes venner, der synes, at det er spændende.

“I kysser godt nok meget.”

Ja, det gør vi. Men det betyder simpelthen så meget for os. Lige der viser vi hinanden, at vi stadig elsker hinanden. Vi bliver lidt småforelskede, griner og glemmer alt bøvlet for en stund.

HUSK at kærlighed ikke altid betyder, at du skal være skafferen, der laver mad, reder senge, vasker tøj, klarer opvasken – selvom jeg er SÅ taknemmelig for, at han gør alt det for mig, men nogle gange er det at elske hinanden også bare de små ting i hverdagen.

Lyt

Når jeg har haft det rigtig skidt, så har jeg slet ikke lyst til at snakke overhovedet. Der kan sagtens være ting i mit hovede, som jeg skal fortælle eller har lyst til at fortælle ham, men jeg har simpelthen bare ikke lyst til at tale. Men jeg kan stadig lytte. Måske hjælper det ham, at fortælle om hans dag. Måske kan det afhjælpe hans stress over både arbejde, det at være en fuldtidsplejer for mig og familiens lim.

Jeg har ikke været god til det. Både fordi jeg har husket dårligt, men også fordi, at når jeg har haft det rigtig skidt, så har jeg ikke været helt tilstede – eller så har jeg nok i mig selv. Og det skal jeg blive endnu bedre til. Jeg kan ikke gøre for, at jeg ikke kan huske – men det mindste, jeg kan gøre, er at lytte.

*

Imens et forhold skal gå begge veje og begge partnere skal give alt, hvad de kan og har, så betyder det ikke, at vi begge skal give de samme ting eller yde det samme, eller at vi skal udfylde standardrollerne i et forhold.

Mine sygdomsbegrænsninger betyder, at jeg ikke kan yde eller gøre eller være, det som samfundet forventer af mig, men jeg – og vi – kan stadig skabe et lykkeligt, glad og fuldt forhold med dem, der elsker os.

//Pernille

Smid gerne en kommentar, det vil gør mig rigtig glad. Scroll ned så finder du kommentarfeltet.

Og følg de sociale medier på INSTAGRAM – FACEBOOK – BLOGLOVIN.