Den lille pige med pletterne…

Den anden dag mødte jeg en lille pige. 8 år. Hun havde et bredt hårbånd på. Det går hun altid med.

Vi var hjemme og besøge nogle venner, og det var legekammerater til deres børn. Vores ven siger:

“Jeg vil gerne introducere dig for Pernille. Kan du huske, at jeg har fortalt dig om hende? Hun har jo det samme som dig.”

Den lille pige med hårbåndet kigger på mig. Lidt genert, men også lidt interesseret.

Hårbåndet dækker nemlig en plet. En alopecia-plet.

Vi sætter os ved bordet og drikker en kop kaffe. Jeg fortæller lidt mere om alopecia – pletskaldethed.

Jeg fortæller, at jeg faktisk skriver om det og fortæller alle om det – og at det er der mange, der er glade for. For det er så rart at vide, at man ikke er den eneste i hele verden med sådan en mystisk sygdom.

Hun kigger mere interesseret og smiler lidt skævt:

“Jeg troede, jeg var den eneste.”

Hun tørrer øjnene lidt.

Jeg vil ikke gøre hende ked af det.

Jeg siger, at vi er rigtig mange. Rigtig, rigtig mange. Men at man på mange ikke kan se det, og derfor tror man, at man er alene. Hun kan jo ikke se på mig, at jeg har pletskaldethed. Og hun kan ikke se, om andre små piger, hun møder, har pletter. Og omvendt, så kan de ikke se, at hun har det.

Måske synes de bare, at hun er smart med sit brede hårbånd?

“Det allervigtigste at vide er, at det ikke er farligt. Men derfor er det stadig mega træls, og man kan godt blive ked af det. Og det er okay,” siger jeg.

Hvis du er fast læser, så ved du, at jeg jo er begyndt at tabe mit hår igen. I pletter. Og jeg er rigtig træt af det. Og faktisk trist. Hele vejen hen til vores venner havde jeg siddet og væltet hår ned på gulvet i bilen. De gør ondt, og så ryger de ud. Så jeg var faktisk lidt nede.

Men nogle gange giver tingene mening.

Så her er min nyeste plet – 1 ud af 5 i øjeblikket:

image

Ind imellem er det okay at tale åbent om det, der er svært. For ind imellem kan det hjælpe andre – uden man ved det. Denne lille pige havde brug for at vide, at hun ikke var alene.

Budskab: ÅBENHED er ofte vejen frem – og vejen igennem det, der er svært.

Kæmpe sommerferie-knus fra den plettede Pernille

TAK fordi du læser med.

FØLG med på de sociale medier: FACEBOOKINSTAGRAMBLOGLOVIN

 

2 thoughts on “Den lille pige med pletterne…

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: