Pernille Højland-Rønde
"Nøøøj, hvor er du smart med tørklæde," blev jeg mødt med, da jeg hentede på skolen i dag. Men jeg følte mig ikke smart. Virkeligheden er en anden. Jeg har haft sådan en nedtursdag. En depri-dag. Altså en dag, hvor tingene egentligt har været ok - men hvor jeg bare har været trist og nedtrykt.... Continue Reading →
Der er ofte en gave gemt i selv de dummeste oplevelser. Måske er det en LORTEgave. Sådan én som man allerhelst vil bytte. Men som ingen gider tage retur. Men hvad er en gave egentligt? Et eksempel kunne være mit sygdomsforløb. LORTEgave - det kan vi da vist godt være enige om. Men hvad har... Continue Reading →
I dag har været en spændende dag. Og en total AHA-dag. Faktisk er det sket i KarmaKo-regi. Mit nye firma, hvis nogen skulle være i tvivl - ellers find KarmaKo på facebook HER og hjemmesiden HER. Men historien går meget længere tilbage. Jeg havde i dag - eller KarmaKo - havde i dag et møde... Continue Reading →
Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Der har været stille på bloggen. Længe. ALT for længe. Jeg har simpelthen forsømt den. Fordi der kom nye spændende projekter til. Men jeg vil ikke forsømme den mere. for i virkeligheden var den jo min redning, da tingene så allermest sorte ud. DU var min redning. Dig der... Continue Reading →
Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →
Den anden dag mødte jeg en lille pige. 8 år. Hun havde et bredt hårbånd på. Det går hun altid med. Vi var hjemme og besøge nogle venner, og det var legekammerater til deres børn. Vores ven siger: "Jeg vil gerne introducere dig for Pernille. Kan du huske, at jeg har fortalt dig om hende?... Continue Reading →
Det er jo bare hår... Det får jeg tit at vide i øjeblikket, når folk spørger ind til mit hårtab. "Heldigvis kan man ikke rigtigt se noget endnu, og det er stadig bare hår." Jeg smiler. Men hvis du kigger efter, så når smilet ikke mine øjne. For jeg er trist. Jeg er så trist... Continue Reading →
Igår fik jeg det sødeste opkald fra min mor. Min gamle 75-årige mor 😉 Hun ville bare lige fortælle, at hun syntes, at hun lærte noget nyt af mig hver eneste dag. Er det ikke sødt? Og mig som synes, at jeg har lært en masse af hende. Hun er grunden til, at jeg er... Continue Reading →
Dette indlæg kommer umiddelbart til at lyde dystert, men jeg lover, at det ender toplykkeligt 🙂 Lige meget hvad jeg gør, så gør det ondt. Min krop gør ondt hvert eneste øjeblik. På en eller anden måde. At gå, at tage tøj på, at putte mine børn, at danse, at træne, at køre bil, at skrive... Continue Reading →
Åhhh, jeg er så træt i min krop. Jeg kan faktisk slet ikke flytte den. Den har været på overarbejde i weekenden. Meget mere end den egentligt kan. Men nogle gange må man tage et valg, og det gjorde jeg i denne weekend. Den skal have fuld gas, og så må jeg tage de fysiske... Continue Reading →
Her er hun så. Min smukke, dejlige datter. Min stolthed. Hun er igang med at lave aftensmad. Det ser idyllisk ud. Men baggrunden er en helt anden. Jeg har simpelthen været så skidt idag. Kvalme og migræne. Helt tømmermændsagtig. Jeg har hvilet på sofaen det meste af dagen. Niels er på lejr med arbejde. Så... Continue Reading →
Nu har jeg levet med kroniske smerter i mere end 10 år, så jeg vil betegne mig selv som lidt af en ekspert i at gribe de udfordringer, der kommer med kronisk sygdom, an. Positivt. Jeg er træt af mine kroniske sygdomme og de udfordringer, de byder mig. Men omvendt, så er det også dem,... Continue Reading →
Jeg har ondt i håret. Igen. Jeg er bekymret og faktisk lidt trist. Jeg er bange. Ikke igen. Jeg kan nu mærke den samme ømme følelse i hovedebunden, som da jeg begyndte at tabe håret. Det er samme følelse, som når man tager elastikken af en stram hestehale. Den samme ømme følelse. Igen ryger der... Continue Reading →
Det er totalt hot i blogverdenen at lave listebloggerier, så den trend smutter jeg lige med på - i min egen Stay Positive-version. Vi har alle en tendens til at fokusere på de negative ting/udfordringerne i hverdagen - og især hos os selv. Vi er fantastisk gode til at se egne fejl, også selv om... Continue Reading →
Jeg ankommer 25 minuttter før min aftale. Jeg kan godt lide at være i god tid til alt. Jeg kører rundt og rundt og kan ikke finde en p-plads. Endelig forvilder jeg mig om i et p-hus et godt stykke væk fra Reumatologisk afdeling på Kommunehospitalet. Ikke det mest praktiske for alle os mindre mobile.... Continue Reading →
Spørgsmålet er... Hvad der har været det bedste, sjoveste, mest inspirerende i denne uge? Hvad har du oplevet? Hvem har du mødt? Hvem har inspireret dig? Hvad har været din største optur? Nogle gange kan man godt blive trukket lidt ned af hverdagen (og sygdom for mit vedkommende). Så kan det være en god idé... Continue Reading →
Idag... Dagen efter dagen. Altså dagen efter dagen, hvor jeg tager min medicin. Ugens mest trælse dag, fordi jeg altid bliver SÅ skidt af den møg-medicin. (Læs HER). Lortemedicin. Jeg bander det langt væk. Idag sad jeg med total kvalme på arbejde, kom hjem og sov et par timer for at få det bedre... men... Continue Reading →
Idag skulle min nye virtuelle penneveninde til tjek ved hudlægen med hendes nyopdagede alopecia (pletskaldethed). Det var første besøg. (Læs om min penneveninde HER) Jeg husker det selv. Håbet. Jeg skrev tilbage til hende, at jeg glædede mig til at høre, hvad lægen havde sagt - men også at hun endelig ikke måtte få alt for... Continue Reading →
Jeg har oplevet smerter gennem teenageårene, ungdomsårene og de "få" ungdomsår, som jeg har levet indtil nu. Jeg har talt med mange læger, der alle sagde det samme: "Det er meget normalt med lidt smerter. Det er nok en lille forstuvning." Det var min første fejl, som voksen. Jeg tænkte faktisk bare, at min smertetærskel var... Continue Reading →
Idag har jeg lige opdaget en af ulemperne ved at have fået hår. Eller jeg har opdaget en af fordelene ved at have tabt håret. Jeg skrev tidligere om 10 fordele ved at gå med tørklæde. Nu har jeg så opdaget en mere. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har fået hår. Men jeg... Continue Reading →
Jeg har fået en penneven. Ikke på den der gamle blyant til papir-måde. Men på den elektroniske sms-måde. Jeg kender hende ikke. Jeg har aldrig mødt hende. Men mit hjerte bløder for hende, og jeg vil gøre alt for hende. Hun har fundet bloggen gennem google. Og også skrevet et post i en lukket facebookgruppe,... Continue Reading →
I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
Idag læste jeg et blogindlæg skrevet af Cana Buttenschøn fra MORTILTO (Læs det HER). Det handlede om at leve et liv, hvor man føler, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Selvom man er priviligeret. Og bagefter sad jeg med den der følelse af forståelse. For lige præcis SÅDAN har jeg det. Jeg føler,... Continue Reading →
Igår aftes postede jeg på facebook og instagram et billede af min drikkedunk. Det havde min veninde - som også er med til træning - selvfølgelig læst, og udsprunget af denne post, så havde hun skrevet, hvad hun kalder en ode til mig. Bum. Den var så lige i min mailboks her til morgen. Er... Continue Reading →
I forrige weekend var jeg på selvudviklingsseminar hos Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted. Det kan STÆRKT anbefales. For ALLE. Det skrev jeg om i indlægget, som jeg kaldte: "Er det ok at være forelsket i en anden mand?". Læs det HER. Nå, men på dette seminar skulle vi finde frem til vores dybeste værdier. De værdier,... Continue Reading →
Stay Positive 