Hvordan kan et banner give selvtillid?

Som alle andre morgener, postede jeg her til morgen et citat på INSTAGRAM og FACEBOOK.

“What you get by achieving your goals is not as important as what you become by achieving your goals.”

Og der fik jeg lyst til at uddybe – og det er derfor, du læser dette blogindlæg.

image

“Du er så god til at fortælle om dine succeser, jeg ved slet ikke, hvad mine er.”

Det fik jeg at vide den anden dag. Hun spurgte, hvordan jeg bar mig ad med at have fokus på mine succeser – og vokse af dem.

Så jeg vil da gerne lige forklare, hvad der virker for mig.

For jeg satte mig for at kæmpe mod sygdommen. Jeg satte små mål. Og jeg satte fokus på mine succeser – også de helt små.

Jeg fandt hver dag “dagens smil”. Mindst én ting hver dag, der havde fået smilet frem.

Over aftensmaden lavede vi en “rundt-om-bordet”, hvor Niels og børnene også skulle fortælle deres “dagens smil”.

Jeg gjorde – og gør – hver dag én ting, som fremtidige-Pernille vil sætte pris på. Det kan også være helt små ting.

Evt. fejrede jeg, at jeg kunne gå lidt længere, end jeg plejede. Eller at jeg ikke tog helt så lang en lur. Eller at jeg tog til træning, selvom jeg havde det skidt.

Og med fejre, så mener jeg FEJRE.

For i vores lille familie er der nu en tradition om, at vi fejrer sejrene og succeserne med bannere, kage, god mad, et glas vin.

Sammen med den store rulle papir fra IKEA er farveblyanterne altid klar til banner-produktion.

Og jeg har nææææsten altid fortjent sushi, som er min foretrukne succes-mad.

Men som også er min nåååå-hvor-er-det-synd-for-dig-så-har-du-fortjent mad, som Niels altid foreslår, når livet er imod mig.

Det hjælper for det meste. Og på det meste.

Det virker måske banalt at fejre succeser med sushi og banner, men det VIRKER.

For når jeg fremhæver succeser og sejre, så husker jeg dem bedre. De er forrest i min bevidsthed.

Jeg ved godt, at der også er masser af nederlag, men hvis det positive står stærkere i hukommelsen, så er det den følelse, som jeg går rundt med.

Min selvtillid og mit selvværd er vokset af at jeg fejrer succeserne.

Og jeg vil håndtere min nye marketingvirksomhed “KarmaKO – mere end bare kommunikation” på samme måde, som min sygdom.

Jeg vil gøre mindst én ting hver dag, som fremtidige KarmaKO-Pernille vil sætte pris på. Jeg vil fejre ALLE succeser, selv de små – for så er nederlagene ikke så tydelige i min bevidsthed, som mine succeser og sejre. Og så glæder jeg mig til at mærke min selvtillid og mit selvværd vokse endnu mere.

Er du også god til at fejre dine succeser?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: