Jeg synes, at sommeren er en værre narre*****. Helt ærligt. Liiidt varmt en dag. Så blæsende og koldt igen. Nu SKAL sommeren altså komme. Ikke kun fordi det er dejligt med sol på vores kinder, og fordi vi bliver i godt humør af det (red. Miss Sunshine), men også fordi jeg fryser mine fødder.
Én af de mange symptomer på psoriasisgigt er hævede og meget ømme tæer. Og det har jeg jo selvfølgelig. De er som små tykke cocktailpølser. Eller en mini-Frankfurtere. Ikke alle. Men det er sørme også nok med bare et par stykker. De er en blanding af at være følelsesløse og virkelig smertefulde. En mærkelig følelse.
Så jeg kan ikke rigtig have sko på. På gode dage kan jeg presse dem ned i en bestemt kondisko. Men ellers er de så hævede, at de ikke kan være i sko og støvler uden stor ubehag. Man kan ligefrem se, at de prøver at presse overlæderet ud af skoen. Hvis bare de kunne. Og derfor er mine fødder og jeg meget forelskede i mine Birkenstock-sandaler. Og derfor har jeg dem i alle varianter. Og derfor har i set mig iført regnfrakke, hue og sandaler. Brrrrrrr…
Så kom så sommer… din narre*****. Lad mig nu bare have sandalerne på permanent de næste par måneder. Lad nu mine tykke tæer nyde, at blive luftet og komme lidt ud… i deres elskede sandaler.
Jeg har også altid haft et skofetish. Haft aaaaalt for mange sko. Bare Niels ikke læser med, når jeg indrømmer dette. Og haft mange flere trendy sko end funktionelle. Jeg troede, at det var en midlertidig bivirkning, at tæerne hævede og fødderne gjorde ondt. Men det ser desværre ikke sådan ud. Og da jeg er mere handlingsorienteret end sofaorienteret, så har jeg pakket alle mine lækre og fede sko væk. Mine fede sneaks, mine lækre pumps, mine hotte støvler. Tre hele sække fyldt med sko, som er for stramme til mine fødder og tæer i øjeblikket. De er kommet på loftet, så jeg ikke skal kigge på dem hver dag. Men de er ikke længere væk, end at jeg håber på, at denne bivirkning en dag fortager sig, og at jeg så igen kan være toplækker med lange ben og hævet mås i fantastiske stiletter. Det får man altså ikke af Birkenstock, skal det lige siges.
Men ens skofetish fortager sig ikke sådan lige. Og hvad gør man så, når sådan en situation indtræffer, og man nok har en lille (eller større) shopaholic gemt i maven? Man køber da flere Birkenstock. I alle modeller og farver. Selv min mor kigger efter Birkenstock til mig (red. Stadig min mors lille pige).
Jeg har altid været modebevidst. Altid været smart klædt. På min egen unikke måde. Jeg var god til det med mode. Mange kom til mig for at få fashion-tips. Til mig!? Og nu…
Jeg er ikke en sjuskemikkel, men det føles sådan. Ligesom Maria i West Side Story, så længes jeg efter at skråle, “I feel pretty. Oh so pretty”. Men sandheden er, at jeg i stedet bare føler mig fed, klodset og utilpas. Jeg er overvældet af smerter, stivhed, muskelsmerter og træthed og kan derfor ikke rigtig motionere. Så jeg har taget på i vægt. Mit ansigt er rundere og jeg føler mig altid oppustet. Jeg kan ikke gøre noget med mit hår, da det er smuttet på en (forhåbentlig) lille ferie.
Jeg har skabe fyldt med sko, tørklæder, smart tøj og business-tøj. Jeg har hatte, smykker, og jeg elskede at shoppe. Det er ikke så sjovt længere. Jeg er ikke længere stilfuld. Birkenstock og tørklæder fuldender ikke altid ens outfit på den fede måde. I stedet vil jeg bare gerne se ud… som jeg gjorde. Jeg bader og shaver og skrubber og cremer og parfumerer og lakerer og polerer og makeupper og føler mig stadig ikke smuk. Så når du ser mig i mine sandaler, må du endelig ikke tænke “hvorfor har hun ikke pænere sko på”. Jeg forsøger… jeg forsøger…
Og nu vil jeg så bare gerne have sommer, så alle I andre også får jeres små krumme tæer frem og mine ikke føler sig så alene. Frem med dem.
/Pernille
Stay Positive
Stay Positive 