Kender du en superheltemor?
Måske er det dig?
Jeg er… eller jeg var en superheltemor indtil min kroniske sygdom tvang mig til at tage min usynlige superheltekappe af. 
Min hemmelighed
Der var engang, hvor jeg havde en hemmelighed, som få kendte til. Bag min perfekte og glade facade var jeg syg og udmattet.
(I hvert fald lige indtil dette indlæg)
Jeg satte barren højt med ambitiøse to-do-lister, forventninger, mål og drømme… og jeg udmattede mig selv.
Et liv og et skema der ikke er super smart i kombination med psoriasisgigt i svær grad.
Helt naturligt så måtte jeg give slip på noget.
Jeg opdagede, at jeg ikke havde evnen til at få flere timer i døgnet eller lave ting uden at anstrenge mig voldsomt.
Jeg er bare en mor med en kronisk sygdom… og uden superkræfter.
Men måske skal jeg bare være en NY slags superheltemor?
At opdrage børn, samtidig med at jeg kæmper med en kronisk sygdom, gør mig måske bare til en anden slags superhelt?
En helt NY slags superheltemor.
Hver eneste dag kæmper jeg med symptomer, der har betydning for mit humør, energi, min fysiske velvære og livskvalitet.
Alle de usynlige symptomer som andre ikke kan se.
Det kan godt være svært, at opgive kontrollen (og den dårlige samvittighed) over ens superheltemor-pligter.
Men noget skal ændres ellers vælter hele verden.
Jeg er nødt til at slippe tøjlerne og lade være med at slå mig selv oven i hovedet, fordi jeg ikke længere kan leve op til det forældreideal, som jeg havde sat for mig selv.
Jeg er nødt til at glemme superheltehistorien og ideen om, at jeg kan gøre det hele.
Det kan jeg ikke.
Jeg må tage kappen af.
Jeg har lært på den hårde måde, at det er ok at tage min superheltkappe af.
Jeg kommer aldrig til at kunne lave alt det, jeg gerne vil.
Men jeg føler endeligt, at jeg er ok med det.
Det er ok.
Jeg kommer aldrig til at kunne holde et klinisk rent og opryddeligt hjem.
Eller lave aftensmad helt fra bunden hver eneste dag.
Eller deltage i udmattende fysisk leg og aktiviteter med mine børn.
Men der er andre måder, hvorpå jeg kan være en god mor.
Og de kræver ikke nødvendigvis, at jeg er en superheltemor.
Jeg vil altid have gode dage – og dårlige dage.
Sammen skaber vi minder.
Mine minder og deres minder
Nogle af mine bedste barndomsminder er af min mor, der tager mig med i skoven for at samle kastanjer og derefter sidder hele dagen og lave kastanjedyr.
Jeg ønsker, at mine børn skal føle, hvad jeg føler, når jeg tænker tilbage på min mor og de mange minder.
Mine børn skal huske de minder, vi laver sammen.
Vores mange ferier. At sidde regnvejrsdage og dryppe lys. At hygge om bålet. Vendespil i timevis. At hoppe i vandpytterne med bare tæer.
Mine børn vil aldrig tænke tilbage på store gastronomiske oplevelser, et klinisk rent og opryddeligt hjem, eller en mor, der løber et marathon.
Hviletid og vasketøj
Det at være mor – og forældre – er det værste og det bedste job i hele verden.
Det er det sværeste, vi nogensinde kommer til at gøre. Og jo mere vi prøver på at gøre det “rigtigt”, jo sværere bliver det.
Men husk nu lige… at det at gøre det “rigtigt” ikke nødvendigvis betyder, at man er en martyr.
Vores børn har brug for at vi trives. Og ikke at vi lider.
Jeg tager nu en dyb indånding, inden jeg bruger af de superheltekræfter, som jeg tror, jeg har.
Jeg har fundet en fin balance imellem, hvad der gavner mine børn og giver dem gode minder og hvad min forestilling om, hvordan en supermor ser ud og hvad hun foretager sig.
Mit ikke-helt-så-rene hus, vasketøjsbunkerne, pizzaen, Mou-suppen, AMO-kagemix og købe-bollerne sparer mig for en masse hvile-/få-det-bedre-tid, som jeg egentlig ikke havde tid og overskud til i forvejen.
Og så er tiden også meget bedre brugt med mine børn, min mand, venner, eller bare Pernille-tid.
Min nye rolle
Jeg har lært at slippe mine (ofte) latterlige ideer om, hvad en mor skal være og gøre.
Nu tager jeg bevidste valg om, hvad mine børn kommer til at mindes fra deres barndom og om, hvad de ikke kunne være mere ligeglade med.
Jeg er videre.
Det er slut med at sætte barren så højt, at jeg ikke kan nå den.
Jeg er ved at lære, at det, der gør mig til en god mor, er at spille, fjolle, hygge, læse, grine (læs HER).
Det kan være, at det er andre ting for dig.
Men vi skal have vores egen målestok.
Jeg har nu min egen målestok.
Jeg omdefinerer min rolle som mor.
Og jeg tager min superheltemorkappe af.
//Pernille
Stay Positive
– Hvis du vil sprede lidt positive energi, så del del del indlægget. Del for dælen da. Del.
Og jeg vil blive tosse-glad, hvis du vil følge bloggen. Så får du direkte besked om alle mine krøllede tanker.
Se hvordan herunder.
_________________________________________________________________
Følg bloggen ved at trykke på links herunder:
Facebook
– her skal du bare smide et like på siden
Instagram
– her skal du trykke følg
(@staypositive_blog)
Bloglovin
– her skal du trykke følg
www.stay-positive.dk
– indtast din mail i bjælken til højre (fra computer)
__________________________________________________________________
Stay Positive 
Skriv et svar