Pernille Højland-Rønde
Farvel. Farvel min behårede ven. Min kære behårede ven. Du var en uvurderlig støtte i den første tid. Jeg beklager, at jeg havde en bedre kemi med Tørklædet. Jeg blev forelsket. Og det var et længerevarende forhold. På trods, har du alligevel altid været i mine tanker. Du har en stor plads i mit hjerte.... Continue Reading →
Måske et rodet indlæg. Og et langt. Sorry. Men jeg har mange følelser og tanker. Jeg håber, I læser med. Og forstår, hvor jeg vil hen. __________ Idag har modtaget er brev med posten. En opsigelse fra mit job. Det var forventeligt. Jeg har jo været sygemeldt i et stykke tid og fremtiden er stadig... Continue Reading →
Der var engang en tyk baby. Og idag bliver min "baby" 7 år. Han har fødselsdag og vejret afspejler ganske fint hans sind. Sol, regn, sol og en frisk vind til at sætte lidt fut i det hele. Han er sød, dejlig, sjov, ekstremt kærlig… og ekstremt hidsig. Men det er ligegyldigt. For dette indlæg... Continue Reading →
I forgårs fik jeg en fantastisk og meget overraskende mail fra en gammel veninde. Altså ikke at hun er SÅ gammel. Men mere at der er gået ti år. Hun var stødt på bloggen. Skrev de sødeste ord til mig. Og følger nu bloggen, så hun er opdateret. (Det kan I også. Se hvordan nederst... Continue Reading →
Jeg har Stay Positive tatoveret på underarmen. Bloggen hedder Stay Positive. Jeg er generelt positiv. Dette bliver desværre ikke et sædvanligt positivt indlæg. Jeg beklager. Jeg brokker mig. Men jeg er træt. Jeg er træt af at være syg. Jeg er træt af at have smerter. Men mest af alt er jeg træt af de... Continue Reading →
Det er som om der er gået inflation i High-five. Eller måske er jeg bare blevet mere opmærksom på brugen af de klappende hænder. Jeg var i den glade tro, at High-five var soooooo last season. Jeg havde håbet, at vi kunne lade hinandens svedige håndflader være. Især nu, hvor mine hænder er et af... Continue Reading →
Så starter jeg lige et nyt indlæg… denne gang dog uden egentlig pointe og morale. Tja… vi må se, hvor det ender... ... Jeg havde fødselsdag igår. Lyv-og-tyve igen. Eller så måske 37. Men til gengæld har jeg en krop som en 80-årig. Mine forventninger inden denne dag er altid skyhøje. Jeg er værre end... Continue Reading →
Hvad nu hvis man ikke opfylder sit FULDE POTENTIALE? Ifølge dameblade og magasiner, så er det nærmest kriminelt. Man skal drømme. Kæmpe. Opnå. Samtidig med at man passer familien, køber designervarer og poster det perfekte liv på Instagram. Man skal helst ligne naboen eller være heeeelt sin egen. Det er uncool at være almindelig og... Continue Reading →
For et godt stykke tid siden tikkede der en invitation ind på facebook. Vi var inviteret til rund fødselsdag hos en af vores rigtig gode venner. Sådan en fødselsdag hvor man bare ved, at stemningen er i top. Hvor der ikke mangler noget. Hvor der er tænkt på alle detaljer. Og hvor man ved, at selskabet... Continue Reading →
Jeg beklager, at dette indlæg måske bliver lidt rodet. Men jeg har mange følelser og jeg har meget, jeg gerne vil sige. Måske kommer jeg til at gentage mig selv. Bær over med mig. __________ __________ Jeg savner den person, jeg var. Før diagnoserne psoriasisgigt og alopecia. Jeg savner hende. Selvom hun bare er et... Continue Reading →
Den anden dag var der en der spurgte mig, om jeg ind imellem tænker: HVORFOR MIG? Jeg tænkte mig om. Længe. Og nej. Det har jeg faktisk ikke. Jeg har tænkt meget. Over mange ting. Men aldrig det. For hvorfor egentligt IKKE mig? Når man tilmelder sig det her livs-fis, så har man sagt ja til det... Continue Reading →
Stay Positive 