At være kronisk syg er ikke altid rosenrødt.
Nogle gange er det også bare pastel. Med lidt grålige toner.
Ind imellem kan det være svært at STAY POSITIVE.
Oftest har jeg det sådan, når jeg føler, det går udover børnene.
Som igår.
Vi var hos mine forældre på påskeferie.
Jeg vågnede igen om natten med migræne og kvalme.
Og så kastede jeg op hele dagen.
Når jeg da ikke halv sov i mine forældres seng med tårerne trillende ned af kinderne.
Jeg stod først ud af sengen kl. 13.
Og på ingen måde springende som en gazelle.
Den opmærksomme læser opdagede måske, at der ikke var citater på de sociale medier igår. Det var derfor.
En af ulemperne ved kroniske smerter er, at mit hovede bliver fyldt op med indtryk og larm, og så kan det ikke mere.
Og efter flere dages påskefejring med hele vores store familie, så sagde hovedet STOP.
Helt fysisk STOP.
Når så mine børn havde regnet med, at vi skulle have påskehygget med æggepustning og klippeklistre. Bare os. Så får jeg dårlig samvittighed.
Og så fælder jeg en lille stille tåre.
Jeg ved godt, at det skal jeg ikke. For jeg kan virkelig ikke vriste mig af sengen, andet end til toilettet. Men det er lettere sagt end gjort.
For som forældre, så vil man for alt i verden ikke skuffe børnene.
Og hvor er det da godt, at man så har Bedste.
Hun disker op med krea-ting, og sætter gang i den helt store æggepustning.
Jeg fik det en smule bedre og kunne nyde børnenes glæde over påskehygge med Bedste.
“Moar, vil du filme mig, mens jeg puster?”
Ja, jeg vil gerne filme, for jeg kan bestemt ikke puste.
Ikke verdens bedste idé med kvalme og migræne.
[vidcore vid=”sGBknUcQ”]
Idag er jeg ovenpå igen.
Og hvis du er på instagram, så har jeg takeover på profilen @mitaarhus i denne uge.
//Pernille
FØLG med på de sociale medier: INSTAGRAM – FACEBOOK – BLOGLOVIN
Stay Positive 
Skriv et svar