I øjeblikket virker det som om tingene går af lort til. Eller LÅRT, som vi siger her i ÅÅÅÅrhus. Ikke for mig sådan specielt. For det er egentligt ret stabilt - endda til den gode side - bortset fra opkasttirsdag. Men mere for andre. Det virker som om, at andre rammes af noget; sygdom, arbejdsløshed,... Continue Reading →
5 grunde til at jeg er FANTASTISK!
Idag slog jeg tæerne imod et bordben. Mine dårlige og hævede gigttæer. Og alle ved, at når man slår tæerne imod noget, så er det lige der, det faktisk er helt okay at bande. FOR SAAAAAATAN! Og efter et par bandeord, så fortsætter jeg min daglige gang. Min søn spørger mig, om ikke jeg skal... Continue Reading →
Jeg danser og slår mig selv i hovedet.
Jeg er dum. Altså overfor mig selv. Måske er du også det? Jeg prædiker så ofte, at man ikke skal slå sig selv i hovedet, når man tager et skridt tilbage. Men i stedet skal man se på alle de skridt frem, som man i virkeligheden har taget. Og hvad gør jeg så? Jeg slår... Continue Reading →
Min veninde er egoistisk
Igår aftes postede jeg på facebook og instagram et billede af min drikkedunk. Det havde min veninde - som også er med til træning - selvfølgelig læst, og udsprunget af denne post, så havde hun skrevet, hvad hun kalder en ode til mig. Bum. Den var så lige i min mailboks her til morgen. Er... Continue Reading →
Livet – og broccolien – kom i vejen
Endnu engang kom livet i vejen. Den opmærksomme læser har måske opdaget, at der har været stille på bloggen de sidste par dage - og at morgencitaterne på instagram og facebook har manglet. Så er det godt, at ChriChri har holdt gryden lidt i kog for mig. De har idag postet denne artikel, som de... Continue Reading →
Lider du også af SAMMENLIGN-itis?
Jeg har før skrevet lidt om min minimand og hans hår-problemer. Han har de lækreste krøller, men de andre drenge har glat hår. Så det vil han også have. Han måler sig simpelthen så meget med de andre drenge og føler ikke, at han kan følge trop. Han lider voldsomt af sammenlign-itis. Men det gør... Continue Reading →
Skal jeg fortælle, at jeg står i lort til halsen?
Åbenhed om sygdom får en noget blandet modtagelse. Sindene kommer lidt i kog hos nogle. Hos andre er det det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan jo ikke tie stille, eller skrive endnu mere, alt efter hvad andre mener. Jeg er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for mig. Og... Continue Reading →
Du ved, du har en kronisk sygdom, når… (ADVARSEL: ironi kan forekomme)
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
Hvis ikke benet er brækket, så børst dig af og leg videre
Lidt søndagstanker… ikke noget særligt. Smerter er en sjov størrelse. Ikke sådan haha-sjov. Måske mere sådan underlig-sjov. Som I jo ved, så lever jeg et smertefyldt liv. Og derfor er min tærskel også anderledes end andres. For åbenbart så vænner man sig til meget. Sygeplejersken der siger, at det gør ondt at stikke sig, og... Continue Reading →
Mændene i mit liv har ødelagt mig
Hvis du ikke er til "Ananas i egen juice", som Anders Breinholdt kalder det, så skal du nok ikke læse dette indlæg. Indlægget udfordrer JANTELOVEN. Jeg kommer til at svælge i mig selv. Og indlægget er langt… så er du advaret. FUCK Janteloven. * Som overskriften hentyder, så mener jeg, at de mænd, der frekventerer... Continue Reading →
Og så må du gerne tage bukserne på igen
En god - og lidt travl - dag i sygeland. Firmaet Højland-Rønde kører for fuld skrue - med CEO Niels ved roret. Hvis ikke du forstår det, så kan du læse med HER. Indlægget hedder "For syg til at være syg". Idag skulle jeg mødes med min nye socialrådgiver/jobkonsulent, der skal hjælpe mig videre -... Continue Reading →
Skat, du har jo hår på?!
For første gang idag er jeg gået ud i offentligheden uden hat og uden tørklæde. Jeg har jo haft "kontrollerede" hatteløse dage, som til modeshowet. Læs om min modelkarriere HER. Men deciderede hatteløse dage i den ukontrollerbare offentlighed har jeg ikke haft. Endnu. Jeg har haft tørklæde eller hat på i præcis 1 år idag. Så... Continue Reading →
SMS’en var helt ude af min komfortzone – men den føltes rigtigt
Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker med mig i disse dage. Jeg har i øjeblikket, det der kaldes et ATTACK i min sygdom. Det betyder, at smerterne er meget forværret lige nu. Men det plejer, at falde ned på et almindeligt leje igen. Så det er ikke det. Men jeg er sådan grund-glad. På... Continue Reading →