Spørgsmålet er... Hvad der har været det bedste, sjoveste, mest inspirerende i denne uge? Hvad har du oplevet? Hvem har du mødt? Hvem har inspireret dig? Hvad har været din største optur? Nogle gange kan man godt blive trukket lidt ned af hverdagen (og sygdom for mit vedkommende). Så kan det være en god idé... Continue Reading →
Jeg har såret min datter
Jeg beklager virkelig, at jeg skriver et "ikke-positivt" indlæg. Men med sygdommen følger savn. Og jeg savner min hjerne. Her til aften har vi tudet. Anna. Og mig. Anna på snart 11 år kommer hjem fra fodbold og siger lidt hårdt til mig: "Hvorfor har du ikke meldt mig til stævnet i weekenden, jeg vil... Continue Reading →
Så langt er jeg kommet med mit LORTEMEDICIN :-)
Idag... Dagen efter dagen. Altså dagen efter dagen, hvor jeg tager min medicin. Ugens mest trælse dag, fordi jeg altid bliver SÅ skidt af den møg-medicin. (Læs HER). Lortemedicin. Jeg bander det langt væk. Idag sad jeg med total kvalme på arbejde, kom hjem og sov et par timer for at få det bedre... men... Continue Reading →
Er jeg et bedre menneske på grund af mit hårtab?
Idag skulle min nye virtuelle penneveninde til tjek ved hudlægen med hendes nyopdagede alopecia (pletskaldethed). Det var første besøg. (Læs om min penneveninde HER) Jeg husker det selv. Håbet. Jeg skrev tilbage til hende, at jeg glædede mig til at høre, hvad lægen havde sagt - men også at hun endelig ikke måtte få alt for... Continue Reading →
Sygdommen frarøver mig puttenætter
Denne nat kom lille Raller på 7-år krybende ind i sengen til os. Det gør han ofte. Og det er jo egentligt hyggeligt at putte med hans lille tykke arm omkring sig. Men... kun liiige indtil jeg får en albue i hovedet eller bliver sparket i ryggen. Igen. Og igen. Og igen. Idag vågnede jeg... Continue Reading →
Lykken er, at få en diagnose – selvom den er træls
Jeg har oplevet smerter gennem teenageårene, ungdomsårene og de "få" ungdomsår, som jeg har levet indtil nu. Jeg har talt med mange læger, der alle sagde det samme: "Det er meget normalt med lidt smerter. Det er nok en lille forstuvning." Det var min første fejl, som voksen. Jeg tænkte faktisk bare, at min smertetærskel var... Continue Reading →
KRAM mig – især IDAG
Med et STORT kram i SFO'en blev jeg lige gjort opmærksom på, at det idag er INTERNATIONAL KRAMMEDAG. Det skulle jeg da lige have vidst noget før, så havde endnu flere fået en kæmpe krammer. Men mon ikke tøserne til træning i aften kan vente sig en stor svedig krammer? Jeg er normalt ikke nærig... Continue Reading →
Jeg er en jeg-elsker-dig-SLUT
Jeg er blevet inspireret af en anden blogger. Igen. Jeg elsker dig, skrev Sneglcille. Altså ikke mig. Det hed indlægget. Og det handler om at sige "Jeg elsker dig". Og så kom jeg til at tænke. Igen. For jeg er simpelthen en jeg-elsker-dig-SLUT. (SLUT = udtales på engelsk) Jeg siger det hele tiden. Jeg siger... Continue Reading →
Det er Ninas skyld
Sorry. Det har været stille på bloggen de sidste par dage. Men der er en virkelig god grund. I kan give min smukke veninde Nina skylden. Ja, gør det. Det er hendes skyld. For hun sagde til mig, at jeg skulle læse denne bog. Og jeg har altid NÆGTET. Sikke noget vås. Det er slet... Continue Reading →
Fordelen ved at have tabt håret
Idag har jeg lige opdaget en af ulemperne ved at have fået hår. Eller jeg har opdaget en af fordelene ved at have tabt håret. Jeg skrev tidligere om 10 fordele ved at gå med tørklæde. Nu har jeg så opdaget en mere. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har fået hår. Men jeg... Continue Reading →
Mit hjerte bløder for min nye penneven
Jeg har fået en penneven. Ikke på den der gamle blyant til papir-måde. Men på den elektroniske sms-måde. Jeg kender hende ikke. Jeg har aldrig mødt hende. Men mit hjerte bløder for hende, og jeg vil gøre alt for hende. Hun har fundet bloggen gennem google. Og også skrevet et post i en lukket facebookgruppe,... Continue Reading →
Min telefon er vigtigere end mine børn
I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
Hvad skal jeg skrive om?
Har du ønsker til emner, som jeg skal vende på bloggen? Så skriv en kommentar herunder eller send en mail på staypositivedk@gmail.com.
Jeg er DOVEN og utaknemmelig
Idag læste jeg et blogindlæg skrevet af Cana Buttenschøn fra MORTILTO (Læs det HER). Det handlede om at leve et liv, hvor man føler, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Selvom man er priviligeret. Og bagefter sad jeg med den der følelse af forståelse. For lige præcis SÅDAN har jeg det. Jeg føler,... Continue Reading →
Min usexede superpower.
SÅ skal jeg da lige love for, at vejret skiftede. Og det dejlige lune vintervejr blev erstattet af bidende kulde. Vi er flere, der står af, når det bliver is-frysende koldt. Gulvvarmen virker ikke optimalt. Bilen gik i stå klokken 7.00, kun 25 meter fra huset, og jeg har haft besøg af den flinkeste Falckmand.... Continue Reading →
Nytårsfortsæt – som INGEN alligevel holder
Hvert eneste år slår jeg mig selv i hovedet ved at lave nytårsfortsæt, som jeg alligevel ikke holder. Så, som en slags public service, så sparer jeg din tid, dine kræfter og dine slag til eget hovede ved at tilbyde: TOP 10 NYTÅRSFORTSÆT, som ingen alligevel holder: Nummer 10: Jeg vil træne hver eneste dag.... Continue Reading →