image

Denne nat kom lille Raller på 7-år krybende ind i sengen til os. Det gør han ofte. Og det er jo egentligt hyggeligt at putte med hans lille tykke arm omkring sig.

Men… kun liiige indtil jeg får en albue i hovedet eller bliver sparket i ryggen. Igen. Og igen. Og igen.

Idag vågnede jeg så op trist. Rigtig trist.

Dette er ikke den første morgen, jeg har mærket det. Men denne morgen kom jeg til den triste erkendelse, at det må slutte.

For jeg har opdaget, at hver eneste gang, at Rasmus har puttet sig op af mig om natten, så vågner jeg op med kvalme og har det rigtig skidt.

Den afbrudte søvn, mit søvnbehov og min sygdom er bare et virkelig dårligt match.

Og nu føler jeg virkelig, at sygdommen tager noget fra mig. Den frarøver mig putte-nætter med min lille minimand. Den gør et indgreb på noget, der er SÅ vigtigt for mig – og åhhhh så hyggeligt. Altså når man ser bort fra spark og slag.

Fremover er jeg nødt til at tage konsekvensen. Den triste konsekvens. Jeg er nødt til at gå ind og sove i Ralles seng, når han kommer krybende under min dyne.

Godt han ikke har en juniorseng. Så var jeg ekstra presset.

Rigtig god søndag aften.

//Pernille

FØLG bloggen ved at trykke FØLG BLOG herunder, eller på de sociale medier – INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN (så får du direkte besked, når der er nyt fra mig).

KOMMENTARER sætter jeg stor pris på. Dem skriver du ved at scrolle ned her på siden.

6 comments

  1. Åh op med humøret sødeste du. Kan godt forstå det er træls. Det er jo tophyggeligt at putte med afkommet. Men kan du mon snige dig til putning til en fredagsfilm? Eller på sofaen efter skole? Ved godt det ikke er helt det samme. Herhjemme vil min søn (på 3) slet ikke putte. Han vil helst sove på sit eget værelse. Jeg forsøger så istedet at få lidt klatputning hist og hér når han ikke opdager det:-).
    Du er verdens bedste mor. Og jeg elsker at følge med herinde. Det skal nok gå:-). Håber du får sovet godt. KNUS herfra.

    Like

    1. Tusind tak, hvor er du sød. Jeg er nok bare kommet til den erkendelse, at søvnen er super vigtig for mig, for at jeg kan være den mor, jeg gerne vil være. Det mest optimale er, når han kommer trissende sen nat eller tidlig morgen. Så kan vi hygge-putte, UDEN det går ud over min nattesøvn. For det er jo SÅ hyggeligt med de små, tykke arme omkring en. Og storesøster har også altid villet sove selv, så der er der ikke meget hyggeputte at hente 🙂 Tusind tak fordi du er med, det betyder virkelig meget. Kæmpe knus fra Pernille.

      Like

  2. Åh hvor jeg føler (og lider) med dig. Er også fuldstændig smadret når min datter har sovet i min seng. I forvejen er min søvn blevet rigtig dårlig og med en krop, der skriger af smerte, er der bare mindre og mindre overskud. Barnets blik når man tøver med svaret på at sove sammen…av mit hjerte

    Like

    1. Av av av mit hjerte. Jeg fik et fif af en læser igår, som jeg tror, jeg tager til mig. Hun sagde, at hun lagde en aflang pude imellem dem, så hun ikke kunne sparkes mv., men stadig kunne holde i hånd og mærke den lille, tykke arm. DET skal jeg prøve. tusind tak fordi du altid er med, det betyder virkelig meget.

      Like

  3. Øv. Kender det bare SÅ godt….
    MEN… nu er jeg HELDIGVIS MORMOR,, så det er ikke HVER nat, vi har vores 2 vidunderlige børnebørn sovende. Derfor går det

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s