Pernille Højland-Rønde
Motion…. ja, det er svært at ignorere. Jeg ved godt, at der er så mange fordele ved at dyrke motion regelmæssigt. Man kommer i bedre humør, man kan bedre kontrollere vægten, man sover bedre, kroppen er stærkere, man er generelt bare mere lækker - især i bikini. Men hvordan hænger dette sammen med mine kroniske smerter?... Continue Reading →
Når man som jeg lever med kronisk sygdom… og tabet håret, så kan livet godt være liiiidt op ad bakke. Og det kan godt være svært at blive ved med at være positiv. De små ting trækker mig ofte ned. Jeg fokuserer indad. Og jeg glemmer at se de små glæder i livet, efterhånden som... Continue Reading →
Jeg synes, at sommeren er en værre narre*****. Helt ærligt. Liiidt varmt en dag. Så blæsende og koldt igen. Nu SKAL sommeren altså komme. Ikke kun fordi det er dejligt med sol på vores kinder, og fordi vi bliver i godt humør af det (red. Miss Sunshine), men også fordi jeg fryser mine fødder. Én... Continue Reading →
Imorges vågnede jeg op. Heldigvis. Men natten havde været en af de værste længe. Hele min krop føltes, som om den var fyldt med blå mærker. Da vækkeuret ringede, var mine hænder så hævede, at jeg ikke selv kunne slukke. Niels måtte læne sig over mig og få slukket larmen. Men ok… det var jo... Continue Reading →
Når man er i min situation - altså syg og sygemeldt fra sit job - så går systemet igang. Det er en rigtig karruseltur med både hospitalet, læger, speciallæger, psykologer, alternative behandlinger, fagforeninger, pensionsselskaber, kommunen, job og Jobcentret. Ofte står man i kø og venter pænt på den næste tur. Én af de mange ture... Continue Reading →
Jeg ejer en total-yndlingsting. Den ældste ting jeg ejer. I hvert fald som jeg selv har købt. Det er jo nok nærmere to ting. For de er et par… eller vi er alle tre et par. Mine rulleskøjter. Mine mega cool Bauer side-by-side med flerfarvede hjul. Jeg fik 2.400 kr. i konfirmationsgave. Hvor jeg iøvrigt... Continue Reading →
Selvom jeg har en kronisk sygdom, så vil jeg rigtig gerne tale om andet og om andre… også selvom jeg blogger om sygdom. I kan sagtens vende helt almindelige hverdagsting med mig. Jeg synes faktisk selv, at jeg er ret interessant. Måske endda også lidt sjov. Og god til at lytte. Så I er meget velkomne... Continue Reading →
Når man som forælder kæmper med en kronisk sygdom, så fylder den dårlige samvittighed virkelig meget. Hver dag. Hvert sekund. Men har man også fundet måder at værdsætte livet på, som andre måske kan få lidt ud af? Jeg fik diagnosen psoriasisgigt, da vi fik Anna. Hun er nu 10 år. Da vi så fik Rasmus... Continue Reading →
Det er hårdt at være pårørende til mig - en kronisk syg. For sygdommen rammer jo ikke kun mig - den syge, men hele min omgangskreds. Min familie, mine venner og mine bekendte. Det at være pårørende er jo ekstremt belastende. Og ofte forandres rollerne i familien, når et familiemedlem rammes af sygdom. Det kan være,... Continue Reading →
Det tager faktisk ikke så meget at få vendt en dårlig dag - eller andres for den sags skyld. En lille, hensynsfuld gestus kan faktisk gøre verden til et venligere sted. Denne erkendelse kom til mig i onsdags, da jeg var i et mørkt mørkt humør. Jeg sætter lige scenen: Det ventede opkald kommer. Det... Continue Reading →
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/14008481/?claim=kwadnwdtzgt">Follow my blog with Bloglovin</a> Jeg er glad og stolt af min datter. Dette er én af de vigtigste gaver, jeg nogensinde har fået. Jeg kæmper dagligt med den dårlige samvittighed - især over for børnene. Der er så meget jeg ikke kan. Men hun forstår. Hun er ok. Og hun kan endda sætte... Continue Reading →
Der er ikke noget bedre end et grineflip. Sådan et som man bare ikke kan holde tilbage. Og sådan et der starter igen - bare ved tanken om det sidste. Sådan et havde jeg igår. Min veninde lufter mig på mine gode dage. Vi går i høj solskin, med duften af havet og den smukke... Continue Reading →
Ok... hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg nok godt, at jeg selv uden en kronisk sygdom ville rode. Men det er da meget belejligt. Undskyld jeg roder... men jeg er jo syyyyggggg. Og her stiller man så an med de store hundeøjne og en slags trist Medina-mund. Selvfølgelig hjælper min manglende energi og udmattelsen... Continue Reading →
Stay Positive 