Pernille Højland-Rønde
Igår aftes postede jeg på facebook og instagram et billede af min drikkedunk. Det havde min veninde - som også er med til træning - selvfølgelig læst, og udsprunget af denne post, så havde hun skrevet, hvad hun kalder en ode til mig. Bum. Den var så lige i min mailboks her til morgen. Er... Continue Reading →
Åbenhed om sygdom får en noget blandet modtagelse. Sindene kommer lidt i kog hos nogle. Hos andre er det det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan jo ikke tie stille, eller skrive endnu mere, alt efter hvad andre mener. Jeg er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for mig. Og... Continue Reading →
Lidt søndagstanker… ikke noget særligt. Smerter er en sjov størrelse. Ikke sådan haha-sjov. Måske mere sådan underlig-sjov. Som I jo ved, så lever jeg et smertefyldt liv. Og derfor er min tærskel også anderledes end andres. For åbenbart så vænner man sig til meget. Sygeplejersken der siger, at det gør ondt at stikke sig, og... Continue Reading →
Min hårdtarbejdende mand, Niels, sendte igår dette brev til Regionrådsformand Bent Hansen. DEL DEL DEL og hjælp ham og os med at få budskabet ud. Kære Bent Hansen Min kone Pernille Højland-Rønde på 37 år er ramt af psoriasis gigt. Siden februar har hun ventet på at komme i behandling på Reumatologisk afdeling på Aarhus... Continue Reading →
Lad mig lige fortælle lidt om dagen efter min medicindag. Og for dem, der ikke er helt med, så tager jeg hver tirsdag en sprøjte med medicin, der gerne skulle afhjælpe smerterne - men som også gør mig rigtig skidt. * Vækkeuret på min telefon ringer kl. 6, som det altid gør. Jeg åbner øjnene,... Continue Reading →
Psoriasisgigt er en autoimmun gigtform (ligesom leddegigt), hvilket betyder, at det er en inflammatorisk sygdom, der ikke kun påvirker mine led, men også væv og organer. Min krop angriber selv og med psoriasisgigt er symptomerne negleforandringer, hudpsoriasis, ekstrem træthed, feber, muskelsmerter, omtågethed og koncentrationsbesvær foruden ledbetændelse og uoprettelige ledforringelse. Når nu de kompetente læger ikke kan... Continue Reading →
Jeg ejer en total-yndlingsting. Den ældste ting jeg ejer. I hvert fald som jeg selv har købt. Det er jo nok nærmere to ting. For de er et par… eller vi er alle tre et par. Mine rulleskøjter. Mine mega cool Bauer side-by-side med flerfarvede hjul. Jeg fik 2.400 kr. i konfirmationsgave. Hvor jeg iøvrigt... Continue Reading →
Selvom jeg har en kronisk sygdom, så vil jeg rigtig gerne tale om andet og om andre… også selvom jeg blogger om sygdom. I kan sagtens vende helt almindelige hverdagsting med mig. Jeg synes faktisk selv, at jeg er ret interessant. Måske endda også lidt sjov. Og god til at lytte. Så I er meget velkomne... Continue Reading →
Når man som forælder kæmper med en kronisk sygdom, så fylder den dårlige samvittighed virkelig meget. Hver dag. Hvert sekund. Men har man også fundet måder at værdsætte livet på, som andre måske kan få lidt ud af? Jeg fik diagnosen psoriasisgigt, da vi fik Anna. Hun er nu 10 år. Da vi så fik Rasmus... Continue Reading →
Det er hårdt at være pårørende til mig - en kronisk syg. For sygdommen rammer jo ikke kun mig - den syge, men hele min omgangskreds. Min familie, mine venner og mine bekendte. Det at være pårørende er jo ekstremt belastende. Og ofte forandres rollerne i familien, når et familiemedlem rammes af sygdom. Det kan være,... Continue Reading →
Den anden dag ringede min mor. Lige siden hun fandt ud af, hvor slemme mine smerter er og hvor svært jeg har ved at sidde, stå, gå og alt muligt andet i længere tid, så har hun kigget i alle butikker efter en passende skammel til mig. Hun havde lige været et smut forbi Harald... Continue Reading →
Spørgsmålet er, om jeg i øjeblikket er for syg til at være syg? Det virker som om, man skal være topfrisk - måske endda Ole Henriksen-frisk - for at være syg. I dette livsvarige forløb af kroniske sygdom er jeg - patienten - i hverdagen, og dermed også den allerstørste del af tiden, overladt til... Continue Reading →
Jeg gider ikke se overnaturlige film, gider ikke se gysere, gider ikke se westerns. Jeg er allergladest, når jeg ser en god amerikansk romantisk komedie. Jeg er ikke med på krimibølgen og læser ikke de "rigtige" bøger. Jeg er allergladest, når jeg læser chicklit i de dejligste pastelfarver. Så romantik for mig burde være som... Continue Reading →
Imorges da jeg er i bad, kommer der et lille krøllet nyvasket hoved rundt om muren til brusenichen. Peeping Tom aka Rasmus på 6 år står smilende og kigger. Okay... en smule weird. Man får lidt en mærkelig følelse, når man står der splitterragende i badet. Først tænker jeg, at det måske er alderen. Du... Continue Reading →
Stay Positive 