Pernille Højland-Rønde
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →
Okay, 2015 var LORT - skrev jeg HER - så måtte 2016 blive LAGKAGE. Og det blev det i og for sig også. Det blev i hvert fald meget bedre end 2015. Medicinen virkede, jeg fik det bedre. Men også året, hvor jeg tabte håret igen. Jeg var i Mikrolåns-forløb via Aarhus Kommune, for at... Continue Reading →
Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →
... var slet ikke så farligt alligevel. Jeg er altid lidt bange og nervøs, når jeg skal til tjek på reumatologisk afdeling. Mest fordi jeg så ofte har fået dårlige beskeder. Niels var da også lidt bekymret over at jeg skulle derind alene. "Skal jeg ikke tage med dig?" Men jeg følte ikke, det var... Continue Reading →
Som I nok har kunnet mærke, så tingene lidt hurtigt i denne tid. Men i dag er der faldet flere ting på plads, og jeg kan derfor fortælle jer lidt om, hvad der sker. Jeg har holdt det hemmeligt et stykke tid, og er så spændt på at fortælle jer om det. Og jeg glæder... Continue Reading →
Jeg er simpelthen så flov. Normalt er jeg ret cool, men indimellem tager det bare overhånd. Vi har brugt hele dagen i dag på oprydning og rengøring. OG vi skal bruge hele dagen i morgen på det samme. Vi har ladet stå til længe. Eller jeg har ladet stå til længe. Niels har faktisk forsøgt... Continue Reading →
Har I opdaget, at jeg har været stille på facebook? Dem der følger med på instagram ved godt hvorfor. Og en af mine søde insta-følgere havde en helt simpel og meget rammende kommentar. #NUMSEGATE Sagen er den, at jeg "kom til" at være liiiidt for sjov. Min veninde havde fødselsdag og derfor skulle jeg selvfølgelig... Continue Reading →
Jeg går ned af trapperne til foyeren, hvor jeg bliver mødt af en sværm af mennesker. De ser lige så forventningsfulde ud som mig. Jeg får mit navneskilt og en goodiebag. Allerede gode tegn. I goodiebagen er en bog, et kompendie og et armbånd med ordet LIVSSTILSIVÆRKSÆTTER. Det rammer mig. Jeg er solgt fra første... Continue Reading →
Min lille minimand. Sådan så han ud, da han kom løbende ind kl. 17. Han var styrtet ned af en rampe midt i en løbehjulstrick, der skulle læres. Det blev det ikke helt. I hvert fald ikke denne gang. Han tog fra med hovedet, så tak til hjelmen. Nu er det "bare" hudafskrabninger. Han græd... Continue Reading →
"Hvordan kan du klare at starte op som selvstændig, når du er kronisk syg?" Det spørgsmål har jeg simpelthen fået så mange gange i den sidste tid. Svaret er, at jeg har det meget bedre, end jeg har haft. Men også at det er en kæmpe drøm, og det giver altså energi. Og så er... Continue Reading →
De to gange, jeg har været på Robert Rolfsteds Reinvent Yourself seminar, har en af opgaverne været at skrive ens rollemodeller ned. Og beskrive hvorfor man beundrer dem. Både fordi det er en inspiration til ens egen liv, men også fordi, det man beundrer hos andre, ofte er noget som man selv besidder og kan... Continue Reading →
De sociale medier kan noget. Bevares, der er også ulemper. Men der er bestemt også fordele. Én af fordelene er, at man kan møde ligesindede, som man nok aldrig havde mødt IRL. Og en af de ligesindede, som jeg har mødt gennem sociale medier - og aldrig mødt - er Søs Trier. Den sejeste Søs.... Continue Reading →
Ingen kan lide en multikunstner. Det fik jeg at vide den anden dag. På den gode måde altså. Som en hjælpende kommentar, fordi jeg er forvirret. Det var velment - og også sådan opfattet. Jeg er forvirret. Forvirret fordi jeg jo er startet op som selvstændig. Og fordi det går godt. Det er jo ikke... Continue Reading →
Utaknemmelig skarn. Ja. Min mand har foreslået, at jeg skrev et indlæg med ovenstående overskrift. Eller. Han spurgte faktisk, om jeg allerede havde skrevet det indlæg. For ellers mente han, at det var på sin plads. Og ja. Det utaknemmelige skarn er MIG. MIG MIG MIG. Og efter jeg kom mig over URIMELIGHEDEN i hans kommentar.... Continue Reading →
Jeg ved godt, at jeg har været igennem alt dette hårtabsfis før. Men derfor fylder alopeciaen altså stadig meget. Alt alt for meget. For i og med at jeg er startet op som selvstændig, så går jeg til en masse møder. Jeg ser en masse nye mennesker. Jeg får nye kollegaer. Og det vrimler med nye... Continue Reading →
Jeg sidder i dag og ser mig tilbage på bloggen. Jeg læser mine tidligere indlæg. Og fælder en lille tåre. Det kan faktisk være svært at huske, præcis HVOR slemt det stod til. Derfor er det godt, at jeg har Stay Positive som er en slags dagbog for mig. Men det er vigtigt for mig... Continue Reading →
Jeg har lige samlet 5 x FORUNDRING. Ting, der undrer mig, men som jeg ikke har tænkt mig at finde svaret på. Smid gerne dine egne forundringer i en kommentar herunder, eller på facebook eller instagram, så kan jeg måske samle dem sammen og gøre det til et lidt mere fast indslag. Here goes... Hvorfor kan... Continue Reading →
Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →
På turbo-torsdag, som vi kalder det, går Rasmus på 8 år både til springgymnastik og svømning. Men vi har lidt tid og lidt kørsel imellem de to. Så vi kunne lige nå et lille smut i et Aarhusiansk center. Vi får købt både pølsebrød, en elektrisk blyantspidser og 2 gaver. Vi er effektive. Lige uden for... Continue Reading →
Jeg sidder her med tårerne trillende ned af kinderne. Dette indlæg er måske det sværeste, jeg nogensinde har skrevet. Måske fordi, det ikke handler om mig. Men om min familie. Måske fordi, det ikke er fortalt åbent før. Måske fordi andre faktisk ikke ved, hvordan virkeligheden reelt set er. Men nu er det vigtigt for min familie, at... Continue Reading →
"Nøøøj, hvor er du smart med tørklæde," blev jeg mødt med, da jeg hentede på skolen i dag. Men jeg følte mig ikke smart. Virkeligheden er en anden. Jeg har haft sådan en nedtursdag. En depri-dag. Altså en dag, hvor tingene egentligt har været ok - men hvor jeg bare har været trist og nedtrykt.... Continue Reading →
Jeg er SÅ træt. Jeg har allerede sovet en lur på 2 timer. Men ikke længere, for jeg har jo gemt lidt til at falde i søvn til Toppen af Poppen. Men jeg er også stolt! Jeg er stolt af den fælles indsamling for Gigtforeningen og Scleroseforeningen i dag. Jeg er stolt af, at min... Continue Reading →
I går skrev jeg dette indlæg, hvor jeg beskrev, hvordan et enkelt ord gjorde en stor forskel. "Da jeg VAR syg", sagde jeg. Jeg så ikke længere mig selv som syg. Det VAR jeg. Det er dæleme vildt, når man tænker på min rejse. På hvor skidt jeg havde det. På at jeg ikke kunne... Continue Reading →
Der er ofte en gave gemt i selv de dummeste oplevelser. Måske er det en LORTEgave. Sådan én som man allerhelst vil bytte. Men som ingen gider tage retur. Men hvad er en gave egentligt? Et eksempel kunne være mit sygdomsforløb. LORTEgave - det kan vi da vist godt være enige om. Men hvad har... Continue Reading →
I dag har været en spændende dag. Og en total AHA-dag. Faktisk er det sket i KarmaKo-regi. Mit nye firma, hvis nogen skulle være i tvivl - ellers find KarmaKo på facebook HER og hjemmesiden HER. Men historien går meget længere tilbage. Jeg havde i dag - eller KarmaKo - havde i dag et møde... Continue Reading →
Stay Positive 