Pernille Højland-Rønde
Jeg er en ko. Eller jeg føler mig som en ko. En af de der køer, der lukkes ud på græs til foråret og springer glade rundt. Det er mig i disse dage. Jeg er alene hjemme. Familien nyder det i Alperne og jeg nyder det alene hjemme. Og jeg ved godt, at det er... Continue Reading →
Idag havde vi inviteret hjem til legegruppe, som jo er kutyme i de små klasser. En rigtig god måde for børnene at lege med hinanden på tværs af køn og eksisterende venskaber. Rasmus ville gerne, at vi skulle pynte kager. Og mor - altså mig, ik' - ville gerne lave noget, så både pige og... Continue Reading →
I Go'morgen Danmark imorges var den skønne Jelena og familie. De talte om familielivet og prioriteringer. Jeg blev inspireret og skriver derfor dette indlæg. Hun fik mig til at tænke på det. Og hun fik Niels og jeg til at tale om det. Niels var den første til at nævne det. For måske er det slet... Continue Reading →
Jeg er stolt. Og træt. Men meget stolt og tilfreds. Må man godt være stolt af sig selv? I idag har vi afviklet byens fastelavnsfest for børn og voksne. For første gang har vi samlet byen til et kæmpe arrangement i hallerne. Jeg har sammen med min kompis Jimmi stået for hele planlægningen og arrangementet.... Continue Reading →
Jeg ankommer 25 minuttter før min aftale. Jeg kan godt lide at være i god tid til alt. Jeg kører rundt og rundt og kan ikke finde en p-plads. Endelig forvilder jeg mig om i et p-hus et godt stykke væk fra Reumatologisk afdeling på Kommunehospitalet. Ikke det mest praktiske for alle os mindre mobile.... Continue Reading →
Spørgsmålet er... Hvad der har været det bedste, sjoveste, mest inspirerende i denne uge? Hvad har du oplevet? Hvem har du mødt? Hvem har inspireret dig? Hvad har været din største optur? Nogle gange kan man godt blive trukket lidt ned af hverdagen (og sygdom for mit vedkommende). Så kan det være en god idé... Continue Reading →
Jeg beklager virkelig, at jeg skriver et "ikke-positivt" indlæg. Men med sygdommen følger savn. Og jeg savner min hjerne. Her til aften har vi tudet. Anna. Og mig. Anna på snart 11 år kommer hjem fra fodbold og siger lidt hårdt til mig: "Hvorfor har du ikke meldt mig til stævnet i weekenden, jeg vil... Continue Reading →
Idag... Dagen efter dagen. Altså dagen efter dagen, hvor jeg tager min medicin. Ugens mest trælse dag, fordi jeg altid bliver SÅ skidt af den møg-medicin. (Læs HER). Lortemedicin. Jeg bander det langt væk. Idag sad jeg med total kvalme på arbejde, kom hjem og sov et par timer for at få det bedre... men... Continue Reading →
Idag skulle min nye virtuelle penneveninde til tjek ved hudlægen med hendes nyopdagede alopecia (pletskaldethed). Det var første besøg. (Læs om min penneveninde HER) Jeg husker det selv. Håbet. Jeg skrev tilbage til hende, at jeg glædede mig til at høre, hvad lægen havde sagt - men også at hun endelig ikke måtte få alt for... Continue Reading →
Denne nat kom lille Raller på 7-år krybende ind i sengen til os. Det gør han ofte. Og det er jo egentligt hyggeligt at putte med hans lille tykke arm omkring sig. Men... kun liiige indtil jeg får en albue i hovedet eller bliver sparket i ryggen. Igen. Og igen. Og igen. Idag vågnede jeg... Continue Reading →
Jeg har oplevet smerter gennem teenageårene, ungdomsårene og de "få" ungdomsår, som jeg har levet indtil nu. Jeg har talt med mange læger, der alle sagde det samme: "Det er meget normalt med lidt smerter. Det er nok en lille forstuvning." Det var min første fejl, som voksen. Jeg tænkte faktisk bare, at min smertetærskel var... Continue Reading →
Med et STORT kram i SFO'en blev jeg lige gjort opmærksom på, at det idag er INTERNATIONAL KRAMMEDAG. Det skulle jeg da lige have vidst noget før, så havde endnu flere fået en kæmpe krammer. Men mon ikke tøserne til træning i aften kan vente sig en stor svedig krammer? Jeg er normalt ikke nærig... Continue Reading →
Jeg er blevet inspireret af en anden blogger. Igen. Jeg elsker dig, skrev Sneglcille. Altså ikke mig. Det hed indlægget. Og det handler om at sige "Jeg elsker dig". Og så kom jeg til at tænke. Igen. For jeg er simpelthen en jeg-elsker-dig-SLUT. (SLUT = udtales på engelsk) Jeg siger det hele tiden. Jeg siger... Continue Reading →
Sorry. Det har været stille på bloggen de sidste par dage. Men der er en virkelig god grund. I kan give min smukke veninde Nina skylden. Ja, gør det. Det er hendes skyld. For hun sagde til mig, at jeg skulle læse denne bog. Og jeg har altid NÆGTET. Sikke noget vås. Det er slet... Continue Reading →
Idag har jeg lige opdaget en af ulemperne ved at have fået hår. Eller jeg har opdaget en af fordelene ved at have tabt håret. Jeg skrev tidligere om 10 fordele ved at gå med tørklæde. Nu har jeg så opdaget en mere. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har fået hår. Men jeg... Continue Reading →
Jeg har fået en penneven. Ikke på den der gamle blyant til papir-måde. Men på den elektroniske sms-måde. Jeg kender hende ikke. Jeg har aldrig mødt hende. Men mit hjerte bløder for hende, og jeg vil gøre alt for hende. Hun har fundet bloggen gennem google. Og også skrevet et post i en lukket facebookgruppe,... Continue Reading →
I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
Har du ønsker til emner, som jeg skal vende på bloggen? Så skriv en kommentar herunder eller send en mail på staypositivedk@gmail.com.
Idag læste jeg et blogindlæg skrevet af Cana Buttenschøn fra MORTILTO (Læs det HER). Det handlede om at leve et liv, hvor man føler, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Selvom man er priviligeret. Og bagefter sad jeg med den der følelse af forståelse. For lige præcis SÅDAN har jeg det. Jeg føler,... Continue Reading →
SÅ skal jeg da lige love for, at vejret skiftede. Og det dejlige lune vintervejr blev erstattet af bidende kulde. Vi er flere, der står af, når det bliver is-frysende koldt. Gulvvarmen virker ikke optimalt. Bilen gik i stå klokken 7.00, kun 25 meter fra huset, og jeg har haft besøg af den flinkeste Falckmand.... Continue Reading →
Hvert eneste år slår jeg mig selv i hovedet ved at lave nytårsfortsæt, som jeg alligevel ikke holder. Så, som en slags public service, så sparer jeg din tid, dine kræfter og dine slag til eget hovede ved at tilbyde: TOP 10 NYTÅRSFORTSÆT, som ingen alligevel holder: Nummer 10: Jeg vil træne hver eneste dag.... Continue Reading →
På årets sidste dag sidder jeg tilbage og tænker på året, der gik. Det er ikke unormalt at lave ønsker og fortsæt for det nye år. Og jeg har kun 1. Et eneste! 2016 skal blive et FANTASTISK år. Det MÅ det simpelthen blive. For 2015 var da noget værre LORT. 2015 var måske mit... Continue Reading →
I gamle dage drak jeg som alle andre. Dem, som kender mig fra mine unge dage, kan skrive under på, at jeg festede og med lige så meget alkohol som alle andre. Måske endda lidt mere. Jeg var en party-girl. Det blev selvfølgelig mindre og mindre jo ældre, jeg blev. Børnene var også en naturlig... Continue Reading →
Det er i aften juleaften. Og festlighederne er godt begyndt for vores familie - og vi er mange samlet. I denne tid er det ekstra vigtigt, at passe på sig selv. Det kan være nogle travle dage med masser af sociale arrangementer, og måske med en masse mennesker samlet. Over de sidste år har jeg... Continue Reading →
Min gamle far havde fødselsdag igår. 77 år. Gamle knark. Der sidder vi så samlet. Alle gæsterne og hele familien. Vi griner og joker med mine nevøer og niecer, der er halvgamle unge mennesker mellem 18-25 år. Pingpong pingpong. Vi griner og siger sjove ting. Synes vi selv. På et tidspunkt laver min mand en... Continue Reading →
Stay Positive 