Pernille Højland-Rønde
Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →
... var slet ikke så farligt alligevel. Jeg er altid lidt bange og nervøs, når jeg skal til tjek på reumatologisk afdeling. Mest fordi jeg så ofte har fået dårlige beskeder. Niels var da også lidt bekymret over at jeg skulle derind alene. "Skal jeg ikke tage med dig?" Men jeg følte ikke, det var... Continue Reading →
Jeg går ned af trapperne til foyeren, hvor jeg bliver mødt af en sværm af mennesker. De ser lige så forventningsfulde ud som mig. Jeg får mit navneskilt og en goodiebag. Allerede gode tegn. I goodiebagen er en bog, et kompendie og et armbånd med ordet LIVSSTILSIVÆRKSÆTTER. Det rammer mig. Jeg er solgt fra første... Continue Reading →
De to gange, jeg har været på Robert Rolfsteds Reinvent Yourself seminar, har en af opgaverne været at skrive ens rollemodeller ned. Og beskrive hvorfor man beundrer dem. Både fordi det er en inspiration til ens egen liv, men også fordi, det man beundrer hos andre, ofte er noget som man selv besidder og kan... Continue Reading →
De sociale medier kan noget. Bevares, der er også ulemper. Men der er bestemt også fordele. Én af fordelene er, at man kan møde ligesindede, som man nok aldrig havde mødt IRL. Og en af de ligesindede, som jeg har mødt gennem sociale medier - og aldrig mødt - er Søs Trier. Den sejeste Søs.... Continue Reading →
Utaknemmelig skarn. Ja. Min mand har foreslået, at jeg skrev et indlæg med ovenstående overskrift. Eller. Han spurgte faktisk, om jeg allerede havde skrevet det indlæg. For ellers mente han, at det var på sin plads. Og ja. Det utaknemmelige skarn er MIG. MIG MIG MIG. Og efter jeg kom mig over URIMELIGHEDEN i hans kommentar.... Continue Reading →
Jeg sidder i dag og ser mig tilbage på bloggen. Jeg læser mine tidligere indlæg. Og fælder en lille tåre. Det kan faktisk være svært at huske, præcis HVOR slemt det stod til. Derfor er det godt, at jeg har Stay Positive som er en slags dagbog for mig. Men det er vigtigt for mig... Continue Reading →
Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →
"Nøøøj, hvor er du smart med tørklæde," blev jeg mødt med, da jeg hentede på skolen i dag. Men jeg følte mig ikke smart. Virkeligheden er en anden. Jeg har haft sådan en nedtursdag. En depri-dag. Altså en dag, hvor tingene egentligt har været ok - men hvor jeg bare har været trist og nedtrykt.... Continue Reading →
Jeg er SÅ træt. Jeg har allerede sovet en lur på 2 timer. Men ikke længere, for jeg har jo gemt lidt til at falde i søvn til Toppen af Poppen. Men jeg er også stolt! Jeg er stolt af den fælles indsamling for Gigtforeningen og Scleroseforeningen i dag. Jeg er stolt af, at min... Continue Reading →
I går skrev jeg dette indlæg, hvor jeg beskrev, hvordan et enkelt ord gjorde en stor forskel. "Da jeg VAR syg", sagde jeg. Jeg så ikke længere mig selv som syg. Det VAR jeg. Det er dæleme vildt, når man tænker på min rejse. På hvor skidt jeg havde det. På at jeg ikke kunne... Continue Reading →
Der er ofte en gave gemt i selv de dummeste oplevelser. Måske er det en LORTEgave. Sådan én som man allerhelst vil bytte. Men som ingen gider tage retur. Men hvad er en gave egentligt? Et eksempel kunne være mit sygdomsforløb. LORTEgave - det kan vi da vist godt være enige om. Men hvad har... Continue Reading →
I dag har været en spændende dag. Og en total AHA-dag. Faktisk er det sket i KarmaKo-regi. Mit nye firma, hvis nogen skulle være i tvivl - ellers find KarmaKo på facebook HER og hjemmesiden HER. Men historien går meget længere tilbage. Jeg havde i dag - eller KarmaKo - havde i dag et møde... Continue Reading →
I skrivende stund er jeg lige vågnet op fra min lur. I din læsende stund er jeg til bootcamp-træning. Men sikke en dag. Den startede tidligt på reumatologisk afdeling, hvor jeg skulle til tjek. Jeg fortalte, at jeg (lidt ufrivilligt) havde holdt en måneds pause med den ene slags medicin, som jeg får. Til kenderne... Continue Reading →
Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Der har været stille på bloggen. Længe. ALT for længe. Jeg har simpelthen forsømt den. Fordi der kom nye spændende projekter til. Men jeg vil ikke forsømme den mere. for i virkeligheden var den jo min redning, da tingene så allermest sorte ud. DU var min redning. Dig der... Continue Reading →
Som alle andre morgener, postede jeg her til morgen et citat på INSTAGRAM og FACEBOOK. "What you get by achieving your goals is not as important as what you become by achieving your goals." Og der fik jeg lyst til at uddybe - og det er derfor, du læser dette blogindlæg. "Du er så god... Continue Reading →
Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →
Jeg har været nervøs hele dagen. Sådan ondt-imaven-skal-på-toilet-nervøs. Jeg skulle nemlig til MR-scanning af hovedet idag. Læs evt. hvorfor HER og HER. Det handler om "Tågehjerner". Jeg var egentligt ikke nervøs på grund af selv scanningen og maskinen, for jeg har prøvet det før og ved, hvad der skal foregå. Og så kan jeg jo heldigvis... Continue Reading →
Tips til "Tågehjerner" I sidste uge var jeg et smut på Demensklinikken i Aarhus, de kunne I se, hvis I også følger med på de sociale medier - facebook og instagram. Det var ikke en fantastisk oplevelse. Og som jeg skriver dette, så kommer jeg i tanke om, at jeg vist lovede at skrive mere om... Continue Reading →
Dette indlæg kommer umiddelbart til at lyde dystert, men jeg lover, at det ender toplykkeligt 🙂 Lige meget hvad jeg gør, så gør det ondt. Min krop gør ondt hvert eneste øjeblik. På en eller anden måde. At gå, at tage tøj på, at putte mine børn, at danse, at træne, at køre bil, at skrive... Continue Reading →
Sikke dog en goddamn lortedag! Ja, undskyld. Men det har det altså været. Noget af den i hvert fald. Idag måtte jeg igen smide håndklædet i ringen med noget, som jeg har kunnet i mit tidligere liv. Jeg kan ikke fortælle hvad og hvorfor, så jeg håber, at I forstår alligevel. Jeg skulle lave en... Continue Reading →
"Hvis du har en positiv indstilling, så bliver din oplevelse med kroniske sygdom noget nemmere." Parakdoksalt nok, så får jeg lyst til at slå follk en lille smule, når de siger det. For hvad ved de? Irriterende. Men omvendt, så er det jo det jeg praktiserer. Det, jeg lever efter. Og blogger om. Men det... Continue Reading →
Kære mor Du er ikke ligesom alle andre mødre, fordi du har tabt håret og har en sygdom med dine fødder og ben. Men du har lært noget af det, du er blevet god til at binde tørklæder og at man stadig kan lave sjove ting med sin familie og sine venner. Det er bare... Continue Reading →
TILLYKKE med FØDSELSDAGEN til en trofast lille ven. En forholdsvis ny lille ven. Min lille BLOG. STAY POSITIVE fylder 1 år IDAG. 1 år !!! Og sikke et år. Sikke en rejse. Allerførste indlæg på bloggen var den 24. april 2015 og det handlede om, at fokusere på det, man KAN og ikke så... Continue Reading →
Her er hun så. Min smukke, dejlige datter. Min stolthed. Hun er igang med at lave aftensmad. Det ser idyllisk ud. Men baggrunden er en helt anden. Jeg har simpelthen været så skidt idag. Kvalme og migræne. Helt tømmermændsagtig. Jeg har hvilet på sofaen det meste af dagen. Niels er på lejr med arbejde. Så... Continue Reading →
Stay Positive 