Pernille Højland-Rønde
Jeg havde håbet til det sidste, frygtet - og allermest håbet, at det ikke ville ske. Denne gang. Jeg startede op i marts med medicinen Humira, som jeg tabte håret af sidst - tror lægerne. Det ved de faktisk ikke helt sikkert. Det var mit eget valg, da jeg havde det meget skidt - OG... Continue Reading →
Vi danser tæt og kigger hinanden dybt i øjnene til tonerne af "Kald det Kærlighed". Lige præcis DER blev jeg bekræftet i min beslutning om at lukke galleriets showroom for at kunne være mere sammen med min far i denne tid. Jeg har jo valgt at lukke galleriets showroom, blandt andet på grund af min... Continue Reading →
Så er det officielt, galleriet lukker. Det vil sige, at virksomheden BESTÅR og FORTSÆTTER - men selve showroomet/galleriet lukker ned og har sidste dag d. 16. juni 2018. Virksomheden har aldrig gået bedre. I har støttet og er helt fantastiske kunder, det betyder, at jeg hver måned kan glæde mig over at leve af min... Continue Reading →
... virkelig. Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt. Og det er jo egentligt forkert - men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder. Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg... Continue Reading →
Jeg har haft besøg i dag. Et fint besøg af journalisterne Sophie og Charlotte, der har oprettet siden DEN NØGNE SANDHED OM ALOPECIA. Og i den forbindelse ville de interviewe mig. De har sat sig for at undersøge alopecia. Alopecia er det fine navn for pletskaldethed, som jeg jo har - og måske får i... Continue Reading →
Jamen, så er der igen gået en ruuuuum tid. Jeg har fordrevet tiden siden sidste blogindlæg med utallige hospitalsbesøg, kontrol, tests, prøver - og på at have ondt. Meget ondt. Jeg har ikke fået medicin siden oktober. Men jeg har ikke kunnet starte op på ny medicin, før de fandt ud af, hvorfor jeg har... Continue Reading →
Jeg er så trist. I går tog sygdommen styringen - og jeg måtte aflyse en fødselsdag hos en veninde. Direkte i seng. Jeg bliver altid så ked af det, når sygdommen overtager. For jeg forsøger så meget på, at det er mig, der styrer. Men ikke denne gang. Og ikke i denne tid. For efter... Continue Reading →
AUKTIONEN er ÅBEN Du byder HER. Kan du huske, at vi malede maleriet "Kroniske Krigere" til fordel for Gigtforeningen? Ellers kan du læse det HER. Eller læse hvad Lokalavisen skriver i dag HER. Og se maleriet her: Søs fra Kroniske Farver, Karla Pilgaard og Stay Positive - ja det er jo så mig 🙂 Vi... Continue Reading →
Jeg sidder træt - og fyldt heeeeelt op af info, efter 3 fulde dages seminar. Hele weekenden har jeg været afsted. I ved - om nogen - hvor meget energi sådan noget kræver af mig, men det har været fantastisk. Og i stedet for at smide mig på sofaen, så trænger der sig virkelig et... Continue Reading →
Jeg er faktisk rigtig nervøs og bange. I morgen har jeg en tid på hospitalet. Vi skal holde statusmøde på den "nye" medicin. Den "nye" medicin, som jeg startede op på før sommerferien. Den virkede godt... til at starte med. Men nu er den holdt op med at virke igen. Igen igen - får man... Continue Reading →
Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt. I går var en lang dag. En meget lang dag. I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet. Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas. I går... Continue Reading →
Ok, det er så liiiige et stykke tid siden, jeg har fået blogget. Det har jeg det faktisk lidt skidt med. Men omvendt så kan jeg ikke se, hvor jeg skal tage tiden fra. Jeg forsøger at styre mit lille firma, min lille familie, frivilligt arbejde, sygdom og bloggen. Og der ryger bloggen desværre ned... Continue Reading →
Så kom dagen, hvor jeg med glæde i stemmen sagde til min datter: "Jeg har fået hår på." Jeg opdagede det ved et tilfælde. Lige som jeg ved et tilfælde opdagede, at jeg var begyndt at tabe håret igen. Dengang jeg sad med mine børn og lavede perleplader, og Anna fortæller mig, at hun kan... Continue Reading →
Jeg er SKYLDIG. Jeg er åhhhh så skyldig. Og det er DU garanteret også. Jeg har postet lækre billeder af vandet og hyggen fra farmor og farfars sommerhus. Jeg har vist, hvor idyllisk livet i sommerhus-Danmark er. Og hvor meget vi bare nyder livet. OG det gør vi sørme også. Men vi skal jo huske,... Continue Reading →
"Hvordan går det med det nye medicin?," blev jeg spurgt i dag. Og så kom jeg da til at tænke på, at jeg slet ikke har fortalt om det nye medicin. Jamen dog... Niels og jeg sad inde på hospitalet med DoktorGitte. Hun havde med lynets fart (i hvert fald i hospitalstid) fået min... Continue Reading →
"Du KAN bare ikke arbejde," det sagde min mand til mig i går morges. Grunden til, at du først får indlægget i dag, er, at jeg har brugt hele lørdag (OG søndag) på at restituere. Rettere sagt, så orkede jeg ikke skrive det - selvom det fyldte mit hoved. Men... sagen er den, at der... Continue Reading →
Jeg har lige modtaget en besked og et billede fra en modig kvinde. Hun skriver: "Jeg har lige læst dit indlæg fra tidligere om smerten med at miste sit hår. Jeg sidder nu i den situation. Jeg er bange. Virkelig bange. Hvor mange pletter kommer der? Hvor stor bliver den, jeg har og hvad nu... Continue Reading →
Hvad nu hvis... Nogle gange så falder alle ens tilfældige valg sammen og giver helt fantastisk meget mening. Sådan en oplevelse havde jeg i dag. Planen var, at børnene og jeg skulle loppeshoppe til galleriet - og at det skulle foregå på bagagerumsmarked i Ebeltoft, da det er tilstrækkeligt langt væk fra Aarhus 😉 Jeg... Continue Reading →
Kender du det.... ... at du har bryllupsdag med din søde mand gennem 11 år - og kæreste gennem 16 år? ... at du poster på alle sociale medier - både for bloggen og privat? ... at du får flere hundrede likes og kommentarer med søde lykønskninger på Facebook, Instagram og SMS? OG, så får... Continue Reading →
I øjeblikket, hvor jeg har mere ondt end normalt og hvor der måske er lidt flere udfordringer end normalt, så kan man godt blive fanget i sit eget trummerum. Så er det sørme godt, at Magasinet KOM kom i postkassen - og at der deri var et dobbelt opslag, der fortalte mig, at jeg er... Continue Reading →
I dag var jeg på hospitalet. Jeg har haft det rigtig skidt på det sidste, så jeg havde fået en akuttid. Booket i går. Tid i dag. Det er da effektivt. Jeg kommer ind til en af de søde overlæger, som normalt tilser mig. Jeg har to faste. Og ikke andre. Efter en dårlig oplevelse... Continue Reading →
Jeg er simpelthen så ARRIG. Alle der tumler med kroniske smerter - eller andet bøvl - ved nok, hvad jeg mener. Mine smerter forværres i øjeblikket. Især mine hænder og fødder driller. Og så følger resten af kroppen ligesom med med en træthed og tunghed, der er svær at forklare. Og når jeg har det... Continue Reading →
VIGTIG. Min blog er vigtig. Det glemmer jeg ind imellem. Og det har jeg faktisk glemt alt for meget den sidste måned, hvor jeg slet ikke har skrevet på den. Al min energi og tankevirksomhed er gået med at starte mit galleri op - og stadig holde gang i min lille marketingvirksomhed, og så har... Continue Reading →
Jeg er bekymret. Måske pylret. Måske alt for pylret. Men når man har været igennem det forløb, som jeg har været igennem. Så har man altså ret til at blive bekymret. Siger jeg til mig selv. Anna har igennem flere måneder haft ondt i knæet og omkring anklen. Måske er det ingenting. Måske er det... Continue Reading →
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →
Stay Positive 