Pernille Højland-Rønde
Kære mor Du er ikke ligesom alle andre mødre, fordi du har tabt håret og har en sygdom med dine fødder og ben. Men du har lært noget af det, du er blevet god til at binde tørklæder og at man stadig kan lave sjove ting med sin familie og sine venner. Det er bare... Continue Reading →
TILLYKKE med FØDSELSDAGEN til en trofast lille ven. En forholdsvis ny lille ven. Min lille BLOG. STAY POSITIVE fylder 1 år IDAG. 1 år !!! Og sikke et år. Sikke en rejse. Allerførste indlæg på bloggen var den 24. april 2015 og det handlede om, at fokusere på det, man KAN og ikke så... Continue Reading →
Her er hun så. Min smukke, dejlige datter. Min stolthed. Hun er igang med at lave aftensmad. Det ser idyllisk ud. Men baggrunden er en helt anden. Jeg har simpelthen været så skidt idag. Kvalme og migræne. Helt tømmermændsagtig. Jeg har hvilet på sofaen det meste af dagen. Niels er på lejr med arbejde. Så... Continue Reading →
Jeg har lige set "Vi er de unge hjemløse" på tv2. Puha. Især den ene skæbne rørte mig meget. For der sidder en mand, der er kommet til skade og endte med kroniske smerter. Hans sygedagpenge stoppede, og han skulle kæmpe med kommunen og systemet. Lige som mig. Han magtede ikke systemet og gav op.... Continue Reading →
Nu har jeg levet med kroniske smerter i mere end 10 år, så jeg vil betegne mig selv som lidt af en ekspert i at gribe de udfordringer, der kommer med kronisk sygdom, an. Positivt. Jeg er træt af mine kroniske sygdomme og de udfordringer, de byder mig. Men omvendt, så er det også dem,... Continue Reading →
At være kronisk syg er ikke altid rosenrødt. Nogle gange er det også bare pastel. Med lidt grålige toner. Ind imellem kan det være svært at STAY POSITIVE. Oftest har jeg det sådan, når jeg føler, det går udover børnene. Som igår. Vi var hos mine forældre på påskeferie. Jeg vågnede igen om natten med... Continue Reading →
Idag har min veninde fødselsdag. Jeg skal til brunch lige om lidt. Men hvad giver man i gave til en person, som er SÅ vigtig i ens liv? Hvad er fyldestgørende? Og så tænkte jeg, at det, jeg kan, er at skrive. Og det, jeg har, er bloggen. Og vupti, jeg vil bruge mit eget... Continue Reading →
Børnene har idag lavet en masse perleplader i påskemotiver. De skal alle bruges til bedste fødseldagsgave. Hun bliver 75 på fredag. Vi sidder sammen - børnene og jeg. Vi har klippet grene og vi er ved at hænge perlepladerne på til den fineste påske-fødselsdagsgave. Anna har tændt for en playliste på YouSeeMusic. Vi hygger. Ren familie-idyl.... Continue Reading →
"Gigt?" "Det er da kun noget ældre mennesker får." Det fik jeg at vide i weekenden. Og det er ikke første gang. Hvad svarer man? Hvad ville du svare? Tjaaaa, øhhh... det må jeg hellere fortælle min krop. Men som en 37-årig kvinde med GIGT, så kan jeg da godt lige mane den forestilling... Continue Reading →
Jeg har før i tiden undret mig meget over at mange kroniske syge pludseligt blev "kunstnere". Hvorfor maler de pludseligt, bare fordi de nu sidder hjemme? Er det fordi, de pludseligt har tiden? Og hvad med talentet? Jeg har selv malet i mange år. Jeg har sågar indrettet et miniatelier i udestuen, men det... Continue Reading →
Jeg modtog nedenstående i eBoks. Afsenderen er kommunen. Altså dem, der godt ved, at jeg er syg. Dem, der har journaler om mig, der fortæller at hukommelsen og koncentrationen ikke er helt på toppen. Præcis som den ikke er ved mange andre, der også er i deres system. Vedr. løbende udbetaling Topdanmark Livsforsikring I forbindelse... Continue Reading →
Kære mor, du skal ikke læse mere... Gjorde du det alligevel? Det gjorde du garanteret. STOP. NU * Nå, og så til det indlægget skal handle om. Sex. Eller måske nærmere kærlighed. Eller sygdom, sex og kærlighed. Jeg er blevet opfordret til at skrive om netop dette emne. Jeg har været lidt tilbageholdende, for det... Continue Reading →
I Go'morgen Danmark imorges var den skønne Jelena og familie. De talte om familielivet og prioriteringer. Jeg blev inspireret og skriver derfor dette indlæg. Hun fik mig til at tænke på det. Og hun fik Niels og jeg til at tale om det. Niels var den første til at nævne det. For måske er det slet... Continue Reading →
Jeg ankommer 25 minuttter før min aftale. Jeg kan godt lide at være i god tid til alt. Jeg kører rundt og rundt og kan ikke finde en p-plads. Endelig forvilder jeg mig om i et p-hus et godt stykke væk fra Reumatologisk afdeling på Kommunehospitalet. Ikke det mest praktiske for alle os mindre mobile.... Continue Reading →
Jeg beklager virkelig, at jeg skriver et "ikke-positivt" indlæg. Men med sygdommen følger savn. Og jeg savner min hjerne. Her til aften har vi tudet. Anna. Og mig. Anna på snart 11 år kommer hjem fra fodbold og siger lidt hårdt til mig: "Hvorfor har du ikke meldt mig til stævnet i weekenden, jeg vil... Continue Reading →
Idag... Dagen efter dagen. Altså dagen efter dagen, hvor jeg tager min medicin. Ugens mest trælse dag, fordi jeg altid bliver SÅ skidt af den møg-medicin. (Læs HER). Lortemedicin. Jeg bander det langt væk. Idag sad jeg med total kvalme på arbejde, kom hjem og sov et par timer for at få det bedre... men... Continue Reading →
Denne nat kom lille Raller på 7-år krybende ind i sengen til os. Det gør han ofte. Og det er jo egentligt hyggeligt at putte med hans lille tykke arm omkring sig. Men... kun liiige indtil jeg får en albue i hovedet eller bliver sparket i ryggen. Igen. Og igen. Og igen. Idag vågnede jeg... Continue Reading →
Jeg har oplevet smerter gennem teenageårene, ungdomsårene og de "få" ungdomsår, som jeg har levet indtil nu. Jeg har talt med mange læger, der alle sagde det samme: "Det er meget normalt med lidt smerter. Det er nok en lille forstuvning." Det var min første fejl, som voksen. Jeg tænkte faktisk bare, at min smertetærskel var... Continue Reading →
Idag læste jeg et blogindlæg skrevet af Cana Buttenschøn fra MORTILTO (Læs det HER). Det handlede om at leve et liv, hvor man føler, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Selvom man er priviligeret. Og bagefter sad jeg med den der følelse af forståelse. For lige præcis SÅDAN har jeg det. Jeg føler,... Continue Reading →
SÅ skal jeg da lige love for, at vejret skiftede. Og det dejlige lune vintervejr blev erstattet af bidende kulde. Vi er flere, der står af, når det bliver is-frysende koldt. Gulvvarmen virker ikke optimalt. Bilen gik i stå klokken 7.00, kun 25 meter fra huset, og jeg har haft besøg af den flinkeste Falckmand.... Continue Reading →
Et af de mest læste indlæg her på bloggen var min mands brev til Regionsrådsformand Bent Hansen sendt d. 30. oktober 2015 - LÆS DET HER. Flere har efterfølgende udtrykt stor interesse for at læse svaret på brevet. Så det kommer her - sammen med Niels' nye brev. Ja, ja… de er ved at blive... Continue Reading →
Mine fordomme. Ja, jeg er selv propfyldt med fordomme på trods af, at jeg selv er en af dem. I weekenden til en fest skulle jeg fortælle, hvad der var sket siden sidst. Jeg fortalte om alt det nye, om kommunen og vrænger stadig lidt ansigt, når jeg siger ordet: SAGSBEHANDLER. På torsdag skal jeg... Continue Reading →
Jeg har her til eftermiddag været ude og drikke kaffe med en gammel kollega, som jeg ikke har snakket med i meget meget meget længe. Han er simpelthen SÅ sød og behagelig at snakke med. Han spørger: "Noget nyt?" Et helt almindeligt standard-spørgsmål. Vi stiller alle spørgsmålet. Og vi bliver selv stillet spørgsmålet hundredevis af... Continue Reading →
Jeg eeeeeelsker julen. Og idag er det så 1. december. Det betyder også, at jeg fra idag er arbejdsløs. Jeg skrev indlægget: "Jeg lever et dobbeltliv" den dag i august, hvor jeg fik brevet med min opsigelse. Forståeligt nok efter flere måneders sygdom - og usikkerheden ved min sygdom og behandling. Hvem vidste, om jeg nogensinde ville blive... Continue Reading →
Igår aftes postede jeg på facebook og instagram et billede af min drikkedunk. Det havde min veninde - som også er med til træning - selvfølgelig læst, og udsprunget af denne post, så havde hun skrevet, hvad hun kalder en ode til mig. Bum. Den var så lige i min mailboks her til morgen. Er... Continue Reading →
Stay Positive 