Jeg har ondt i håret. Igen. Jeg er bekymret og faktisk lidt trist. Jeg er bange. Ikke igen. Jeg kan nu mærke den samme ømme følelse i hovedebunden, som da jeg begyndte at tabe håret. Det er samme følelse, som når man tager elastikken af en stram hestehale. Den samme ømme følelse. Igen ryger der... Continue Reading →
Stay Positive er noget FIS
Jeg er blevet spurgt, om jeg vil gæsteblogge om, hvad det betyder for mig at have "Stay Positive" tatoveret på armen. Det kom der dette indlæg ud af: Som mange nok allerede har opdaget, så smider jeg positive statements på de sociale medier hver eneste morgen. Nogle morgener sætter jeg vækkeuret, smider statements på instagram... Continue Reading →
Du er HER
Jeg bliver lidt filosofisk, når jeg er alene hjemme. Så bær over med mig. Jeg har nok altid tænkt, at mit liv ville være en lige linje. Lidt som en pil, der skyder igennem luften mod et mål, eller en masse domino-brikker, der vælter i en perfekt række. Men... ...som vi alle nok har opdaget... Continue Reading →
Er jeg et bedre menneske på grund af mit hårtab?
Idag skulle min nye virtuelle penneveninde til tjek ved hudlægen med hendes nyopdagede alopecia (pletskaldethed). Det var første besøg. (Læs om min penneveninde HER) Jeg husker det selv. Håbet. Jeg skrev tilbage til hende, at jeg glædede mig til at høre, hvad lægen havde sagt - men også at hun endelig ikke måtte få alt for... Continue Reading →
Fordelen ved at have tabt håret
Idag har jeg lige opdaget en af ulemperne ved at have fået hår. Eller jeg har opdaget en af fordelene ved at have tabt håret. Jeg skrev tidligere om 10 fordele ved at gå med tørklæde. Nu har jeg så opdaget en mere. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har fået hår. Men jeg... Continue Reading →
Mit hjerte bløder for min nye penneven
Jeg har fået en penneven. Ikke på den der gamle blyant til papir-måde. Men på den elektroniske sms-måde. Jeg kender hende ikke. Jeg har aldrig mødt hende. Men mit hjerte bløder for hende, og jeg vil gøre alt for hende. Hun har fundet bloggen gennem google. Og også skrevet et post i en lukket facebookgruppe,... Continue Reading →
TOP 10
Som året rinder på hæld kan jeg se, at der blandt de rigtige bloggere er en tendens med at lave en TOP 10 over de mest læste indlæg i 2015. Eftersom Stay Positive kun har eksisteret siden april 2015 og at læsetallene selvfølgelig ikke var prangende i starten, så er det lidt svært at lave... Continue Reading →
Tingene går af LÅRT til
I øjeblikket virker det som om tingene går af lort til. Eller LÅRT, som vi siger her i ÅÅÅÅrhus. Ikke for mig sådan specielt. For det er egentligt ret stabilt - endda til den gode side - bortset fra opkasttirsdag. Men mere for andre. Det virker som om, at andre rammes af noget; sygdom, arbejdsløshed,... Continue Reading →
Min veninde er egoistisk
Igår aftes postede jeg på facebook og instagram et billede af min drikkedunk. Det havde min veninde - som også er med til træning - selvfølgelig læst, og udsprunget af denne post, så havde hun skrevet, hvad hun kalder en ode til mig. Bum. Den var så lige i min mailboks her til morgen. Er... Continue Reading →
Skal jeg fortælle, at jeg står i lort til halsen?
Åbenhed om sygdom får en noget blandet modtagelse. Sindene kommer lidt i kog hos nogle. Hos andre er det det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan jo ikke tie stille, eller skrive endnu mere, alt efter hvad andre mener. Jeg er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for mig. Og... Continue Reading →
Du ved, du har en kronisk sygdom, når… (ADVARSEL: ironi kan forekomme)
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
Skat, du har jo hår på?!
For første gang idag er jeg gået ud i offentligheden uden hat og uden tørklæde. Jeg har jo haft "kontrollerede" hatteløse dage, som til modeshowet. Læs om min modelkarriere HER. Men deciderede hatteløse dage i den ukontrollerbare offentlighed har jeg ikke haft. Endnu. Jeg har haft tørklæde eller hat på i præcis 1 år idag. Så... Continue Reading →
ACCEPT
I forrige weekend var jeg på selvudviklingsseminar hos Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted. Det kan STÆRKT anbefales. For ALLE. Det skrev jeg om i indlægget, som jeg kaldte: "Er det ok at være forelsket i en anden mand?". Læs det HER. Nå, men på dette seminar skulle vi finde frem til vores dybeste værdier. De værdier,... Continue Reading →
Taler du mit sprog og forstår du mine hemmeligheder
Jeg er en mester i at se frisk ud. Jeg er OKAY. Jeg er personen, der nærmest ikke kan komme ud af sengen nogle morgener, men som stadig kan smile og lade som om, jeg har normal mobilitet. Jeg plejede at kunne løbe og lege, lige når jeg havde lyst til det. Men det hører... Continue Reading →
Er det okay at være forelsket i en anden mand?
Kan man beskrive den vildeste personlige oplevelse, man nogensinde har haft? Og den indledning sælger da overhovedet ikke indlægget. Sorry. Og sorry. Fordi dette bliver et af de lange. Jeg håber, at du alligevel følger med helt til slutningen igen. Nå, men... Jeg har tilbragt weekenden i selskab med Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted og 50 andre... Continue Reading →
Jeg har fået hår på – igen – de fleste steder
Igår aftes var en grænseoverskridende aften. Jeg skulle gå model. Runway. Til modeshowet hos min lokale tøjpusher. Jaaa… jeg tænker det samme som jer… NEXT STOP … MILAN Det er ikke første gang (hmm hmm), at jeg går model deroppe, så det er ikke det, der er det grænseoverskridende. Men de andre gange har jeg... Continue Reading →
Jeg er en DÅRLIG mor. Mine stakkels børn.
Kender du en superheltemor? Måske er det dig? Jeg er… eller jeg var en superheltemor indtil min kroniske sygdom tvang mig til at tage min usynlige superheltekappe af. Min hemmelighed Der var engang, hvor jeg havde en hemmelighed, som få kendte til. Bag min perfekte og glade facade var jeg syg og udmattet. (I hvert fald... Continue Reading →
Grim… eller smuk som jeg er?
Sangerinde Stine Bramsen har sat fokus på kvinder og kvinders selvværd med kampagnen #smuksomduer. Jeg postede straks et billede af mig selv på instagram. Mig og min store næse. Men hele kampagnen fik mig også til at tænke. Og I ved jo, at det plejer at ende med en ordentlig omgang orddiarre. so here goes... Jeg... Continue Reading →
Hvad så ESA1… er I der? Foredrag på hospitalet.
Jeg har været på ESA og jeg er helt høj. Ahhh knap så høj. Men alle mine 1,69 cm er pumpet op på adrenalin. Det var så fedt. Det kunne jeg godt blive helt forfalden til. Mere af det. Tak. Jeg har ikke lavet en Andreas Mogensen og været i rummet. Det var ikke den ESA.... Continue Reading →
RIP min behårede ven
Farvel. Farvel min behårede ven. Min kære behårede ven. Du var en uvurderlig støtte i den første tid. Jeg beklager, at jeg havde en bedre kemi med Tørklædet. Jeg blev forelsket. Og det var et længerevarende forhold. På trods, har du alligevel altid været i mine tanker. Du har en stor plads i mit hjerte.... Continue Reading →
De hellige sygdomskrigere
Jeg har Stay Positive tatoveret på underarmen. Bloggen hedder Stay Positive. Jeg er generelt positiv. Dette bliver desværre ikke et sædvanligt positivt indlæg. Jeg beklager. Jeg brokker mig. Men jeg er træt. Jeg er træt af at være syg. Jeg er træt af at have smerter. Men mest af alt er jeg træt af de... Continue Reading →
Opfylder jeg mit FULDE POTENTIALE?
Hvad nu hvis man ikke opfylder sit FULDE POTENTIALE? Ifølge dameblade og magasiner, så er det nærmest kriminelt. Man skal drømme. Kæmpe. Opnå. Samtidig med at man passer familien, køber designervarer og poster det perfekte liv på Instagram. Man skal helst ligne naboen eller være heeeelt sin egen. Det er uncool at være almindelig og... Continue Reading →
Jeg savner MIG
Jeg beklager, at dette indlæg måske bliver lidt rodet. Men jeg har mange følelser og jeg har meget, jeg gerne vil sige. Måske kommer jeg til at gentage mig selv. Bær over med mig. __________ __________ Jeg savner den person, jeg var. Før diagnoserne psoriasisgigt og alopecia. Jeg savner hende. Selvom hun bare er et... Continue Reading →
For hvorfor egentligt IKKE mig?
Den anden dag var der en der spurgte mig, om jeg ind imellem tænker: HVORFOR MIG? Jeg tænkte mig om. Længe. Og nej. Det har jeg faktisk ikke. Jeg har tænkt meget. Over mange ting. Men aldrig det. For hvorfor egentligt IKKE mig? Når man tilmelder sig det her livs-fis, så har man sagt ja til det... Continue Reading →
Hår og homo – om tabuer, fordomme og åbenhed
På vores lille lukkede rækkehusvej har vi et hold naboer. De er søde, sjove og hjælpsomme. De har to små drenge. De har en stationcar. De har en trampolin i haven. Og den eneste forskel på dem og os er, at vi har en dreng og en pige. Nåhh.. ja, der er jo selvfølgelig også... Continue Reading →