Jeg har her til eftermiddag været ude og drikke kaffe med en gammel kollega, som jeg ikke har snakket med i meget meget meget længe. Han er simpelthen SÅ sød og behagelig at snakke med. Han spørger: "Noget nyt?" Et helt almindeligt standard-spørgsmål. Vi stiller alle spørgsmålet. Og vi bliver selv stillet spørgsmålet hundredevis af... Continue Reading →
NU er du arbejdsløs – glædelig jul
Jeg eeeeeelsker julen. Og idag er det så 1. december. Det betyder også, at jeg fra idag er arbejdsløs. Jeg skrev indlægget: "Jeg lever et dobbeltliv" den dag i august, hvor jeg fik brevet med min opsigelse. Forståeligt nok efter flere måneders sygdom - og usikkerheden ved min sygdom og behandling. Hvem vidste, om jeg nogensinde ville blive... Continue Reading →
Tingene går af LÅRT til
I øjeblikket virker det som om tingene går af lort til. Eller LÅRT, som vi siger her i ÅÅÅÅrhus. Ikke for mig sådan specielt. For det er egentligt ret stabilt - endda til den gode side - bortset fra opkasttirsdag. Men mere for andre. Det virker som om, at andre rammes af noget; sygdom, arbejdsløshed,... Continue Reading →
Min veninde er egoistisk
Igår aftes postede jeg på facebook og instagram et billede af min drikkedunk. Det havde min veninde - som også er med til træning - selvfølgelig læst, og udsprunget af denne post, så havde hun skrevet, hvad hun kalder en ode til mig. Bum. Den var så lige i min mailboks her til morgen. Er... Continue Reading →
Skal jeg fortælle, at jeg står i lort til halsen?
Åbenhed om sygdom får en noget blandet modtagelse. Sindene kommer lidt i kog hos nogle. Hos andre er det det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan jo ikke tie stille, eller skrive endnu mere, alt efter hvad andre mener. Jeg er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for mig. Og... Continue Reading →
Du ved, du har en kronisk sygdom, når… (ADVARSEL: ironi kan forekomme)
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
Hvis ikke benet er brækket, så børst dig af og leg videre
Lidt søndagstanker… ikke noget særligt. Smerter er en sjov størrelse. Ikke sådan haha-sjov. Måske mere sådan underlig-sjov. Som I jo ved, så lever jeg et smertefyldt liv. Og derfor er min tærskel også anderledes end andres. For åbenbart så vænner man sig til meget. Sygeplejersken der siger, at det gør ondt at stikke sig, og... Continue Reading →
Og så må du gerne tage bukserne på igen
En god - og lidt travl - dag i sygeland. Firmaet Højland-Rønde kører for fuld skrue - med CEO Niels ved roret. Hvis ikke du forstår det, så kan du læse med HER. Indlægget hedder "For syg til at være syg". Idag skulle jeg mødes med min nye socialrådgiver/jobkonsulent, der skal hjælpe mig videre -... Continue Reading →
Læs brevet fra min mand til Regionrådsformand Bent Hansen
Min hårdtarbejdende mand, Niels, sendte igår dette brev til Regionrådsformand Bent Hansen. DEL DEL DEL og hjælp ham og os med at få budskabet ud. Kære Bent Hansen Min kone Pernille Højland-Rønde på 37 år er ramt af psoriasis gigt. Siden februar har hun ventet på at komme i behandling på Reumatologisk afdeling på Aarhus... Continue Reading →
Min minimand og min dårlige samvittighed
Lad mig lige fortælle lidt om dagen efter min medicindag. Og for dem, der ikke er helt med, så tager jeg hver tirsdag en sprøjte med medicin, der gerne skulle afhjælpe smerterne - men som også gør mig rigtig skidt. * Vækkeuret på min telefon ringer kl. 6, som det altid gør. Jeg åbner øjnene,... Continue Reading →
ACCEPT
I forrige weekend var jeg på selvudviklingsseminar hos Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted. Det kan STÆRKT anbefales. For ALLE. Det skrev jeg om i indlægget, som jeg kaldte: "Er det ok at være forelsket i en anden mand?". Læs det HER. Nå, men på dette seminar skulle vi finde frem til vores dybeste værdier. De værdier,... Continue Reading →
Taler du mit sprog og forstår du mine hemmeligheder
Jeg er en mester i at se frisk ud. Jeg er OKAY. Jeg er personen, der nærmest ikke kan komme ud af sengen nogle morgener, men som stadig kan smile og lade som om, jeg har normal mobilitet. Jeg plejede at kunne løbe og lege, lige når jeg havde lyst til det. Men det hører... Continue Reading →
Er det okay at være forelsket i en anden mand?
Kan man beskrive den vildeste personlige oplevelse, man nogensinde har haft? Og den indledning sælger da overhovedet ikke indlægget. Sorry. Og sorry. Fordi dette bliver et af de lange. Jeg håber, at du alligevel følger med helt til slutningen igen. Nå, men... Jeg har tilbragt weekenden i selskab med Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted og 50 andre... Continue Reading →
NEJ, den klarer Pernille ikke
Jeg har gået til psykolog. Jeg ved ikke, om det er et tabu, men det har jo ikke stoppet mig før 🙂 Jeg har både gået til psykolog i forbindelse med stress, og selvfølgelig i forbindelse med at have kroniske smerter. Og jeg synes, det hjælper mig rigtig meget. Psykologen var super god til at... Continue Reading →
Mit liv i en rodet og uperfekt nøddeskal
Idag var planen at være totalt overskudsagtig. Så ned fra loftet med alt vintertøjet. Sortere. Prøve. Gemme. Genbrug. Jeg har hevet alt ud af skabene. Købt nye kurve. Lavet laminerede skilte til os alle. Og synes selv, at det ser noget så fint og organiseret ud. Havde jeg været perfekt, så havde jeg postet dette... Continue Reading →
TUBERKULOSE. Hvordan skulle jeg have fået en sygdom fra 1800-tallet?
"Whaaaaattt? Hvad mener du? Spor af tuberkulose i mit blod?" Øhhh… jeg ved da godt at min krop føltes gammel, men da ikke helt fra 1800-tallet. Jeg har jo længe kæmpet for at få noget nyt og ekstra medicin. Helt bestemt biomedicin. Hvilket man ikke bare får. Og min fantastiske læge, DoktorTrine, har hjulpet mig på... Continue Reading →
Jeg ligner en helt almindelig motionist. Falsk varebetegnelse, våde trusser og en vigtig pointe.
Jeg burde træne. Virkelig. Jeg kan godt se det. Jeg er blevet tykkere og tykkere. Smerterne har været så voldsomme, at jeg har haft svært ved at komme ud af sengen. Men tanken om træning er bare så overvældende. For hvor sjovt er det, at være til en god gammeldags aerobicstime - eller hvad de... Continue Reading →
Jeg ligner en helt almindelig motionist.
Jeg burde træne. Virkelig. Jeg kan godt se det. Jeg er blevet tykkere og tykkere. Smerterne har været så voldsomme, at jeg har haft svært ved at komme ud af sengen. Men tanken om træning er bare så overvældende. For hvor sjovt er det, at være til en god gammeldags aerobicstime - eller hvad de... Continue Reading →
Jeg er en DÅRLIG mor. Mine stakkels børn.
Kender du en superheltemor? Måske er det dig? Jeg er… eller jeg var en superheltemor indtil min kroniske sygdom tvang mig til at tage min usynlige superheltekappe af. Min hemmelighed Der var engang, hvor jeg havde en hemmelighed, som få kendte til. Bag min perfekte og glade facade var jeg syg og udmattet. (I hvert fald... Continue Reading →
Jeg er en professionel og positiv patient
Den anden dag var jeg inde og holde et foredrag på hospitalet (Læs her). Jeg talte om mig, min sygdom, positivitet og den gode behandling på hospitalet. Og et af mine hovedbudskaber handlede om mig som den professionelle patient. Som den professionelle og positive patient. Jeg synes faktisk selv, at jeg sagde så mange fornuftige... Continue Reading →
Grim… eller smuk som jeg er?
Sangerinde Stine Bramsen har sat fokus på kvinder og kvinders selvværd med kampagnen #smuksomduer. Jeg postede straks et billede af mig selv på instagram. Mig og min store næse. Men hele kampagnen fik mig også til at tænke. Og I ved jo, at det plejer at ende med en ordentlig omgang orddiarre. so here goes... Jeg... Continue Reading →
Hvad så ESA1… er I der? Foredrag på hospitalet.
Jeg har været på ESA og jeg er helt høj. Ahhh knap så høj. Men alle mine 1,69 cm er pumpet op på adrenalin. Det var så fedt. Det kunne jeg godt blive helt forfalden til. Mere af det. Tak. Jeg har ikke lavet en Andreas Mogensen og været i rummet. Det var ikke den ESA.... Continue Reading →
Kan man kaste op og Stay Positive?
Jeg nærmer mig overfladen. Jeg har været nede i to dage. Helt nede. Jeg har før skrevet om medicinen, som jeg skulle tage for at få lov til at få andet medicin. Selvom jeg har forklaret, at jeg ikke kan tåle det. Jeg skulle bare prøve det i sprøjter, så går det nok. (Læs her... Continue Reading →
Jeg lever et dobbeltliv
Måske et rodet indlæg. Og et langt. Sorry. Men jeg har mange følelser og tanker. Jeg håber, I læser med. Og forstår, hvor jeg vil hen. __________ Idag har modtaget er brev med posten. En opsigelse fra mit job. Det var forventeligt. Jeg har jo været sygemeldt i et stykke tid og fremtiden er stadig... Continue Reading →
Der var engang…
Der var engang en tyk baby. Og idag bliver min "baby" 7 år. Han har fødselsdag og vejret afspejler ganske fint hans sind. Sol, regn, sol og en frisk vind til at sætte lidt fut i det hele. Han er sød, dejlig, sjov, ekstremt kærlig… og ekstremt hidsig. Men det er ligegyldigt. For dette indlæg... Continue Reading →