Pernille Højland-Rønde
Tørklædets mange fordele Jeg har jo taget valget om at gå med tørklæde fremfor paryk. Det var et bevidst valg - måske på baggrund af en mindre bevidst og mindre positiv oplevelse (Læs om det her). Det var et hårdt valg med mange tanker, følelser og overvejelser. Men valget var mit. Valget var og er taget...... Continue Reading →
Livets udfordringer. De hårde tider. De kan få det værste og det bedste frem i os alle. Og at lade min kroniske sygdom lære mig noget og gøre mig til bedre menneske, må da være at vinde halvdelen af kampen. I virkeligheden kan ingen af os ændre på de kort, som livet har tildelt os.... Continue Reading →
Efter sidste besøg hos reumatologisk afdeling har jeg ikke været helt begejstret. For at sige det mildt. Læs den historie her (For syg til at være syg). Jeg blev ikke set som Pernille, men blot et nummer i rækken. Jeg gik derfra fuldstændig opløst. Siden da har Niels haft kontaktet dem flere gange for at... Continue Reading →
Der er en sandhed, der ofte er svær at dele med andre. Men hvorfor er den det? Vi bærer jo alle rundt på den. Og hvem opretholder vi facaden for? Andre med samme sandhed? Eller os selv? Sandheden er, at vi ikke er perfekte. Jeg er ikke perfekt. Du er ikke perfekt. Naboen er ikke... Continue Reading →
Motion…. ja, det er svært at ignorere. Jeg ved godt, at der er så mange fordele ved at dyrke motion regelmæssigt. Man kommer i bedre humør, man kan bedre kontrollere vægten, man sover bedre, kroppen er stærkere, man er generelt bare mere lækker - især i bikini. Men hvordan hænger dette sammen med mine kroniske smerter?... Continue Reading →
Når man som jeg lever med kronisk sygdom… og tabet håret, så kan livet godt være liiiidt op ad bakke. Og det kan godt være svært at blive ved med at være positiv. De små ting trækker mig ofte ned. Jeg fokuserer indad. Og jeg glemmer at se de små glæder i livet, efterhånden som... Continue Reading →
Jeg synes, at sommeren er en værre narre*****. Helt ærligt. Liiidt varmt en dag. Så blæsende og koldt igen. Nu SKAL sommeren altså komme. Ikke kun fordi det er dejligt med sol på vores kinder, og fordi vi bliver i godt humør af det (red. Miss Sunshine), men også fordi jeg fryser mine fødder. Én... Continue Reading →
Imorges vågnede jeg op. Heldigvis. Men natten havde været en af de værste længe. Hele min krop føltes, som om den var fyldt med blå mærker. Da vækkeuret ringede, var mine hænder så hævede, at jeg ikke selv kunne slukke. Niels måtte læne sig over mig og få slukket larmen. Men ok… det var jo... Continue Reading →
Jeg er ikke religiøs. Overhovedet ikke. Jeg er i kirke til jul og på mærkedage. Men det er også det. Igår skulle vi så til gudstjeneste i kirken som afslutning på min datters minikonfirmand, som man går til allerede i tredje klasse. Hun har elsket det, og selvfølgelig skulle vi med i kirke. Ok... jeg... Continue Reading →
Når man er i min situation - altså syg og sygemeldt fra sit job - så går systemet igang. Det er en rigtig karruseltur med både hospitalet, læger, speciallæger, psykologer, alternative behandlinger, fagforeninger, pensionsselskaber, kommunen, job og Jobcentret. Ofte står man i kø og venter pænt på den næste tur. Én af de mange ture... Continue Reading →
Psoriasisgigt er en autoimmun gigtform (ligesom leddegigt), hvilket betyder, at det er en inflammatorisk sygdom, der ikke kun påvirker mine led, men også væv og organer. Min krop angriber selv og med psoriasisgigt er symptomerne negleforandringer, hudpsoriasis, ekstrem træthed, feber, muskelsmerter, omtågethed og koncentrationsbesvær foruden ledbetændelse og uoprettelige ledforringelse. Når nu de kompetente læger ikke kan... Continue Reading →
Jeg ejer en total-yndlingsting. Den ældste ting jeg ejer. I hvert fald som jeg selv har købt. Det er jo nok nærmere to ting. For de er et par… eller vi er alle tre et par. Mine rulleskøjter. Mine mega cool Bauer side-by-side med flerfarvede hjul. Jeg fik 2.400 kr. i konfirmationsgave. Hvor jeg iøvrigt... Continue Reading →
Selvom jeg har en kronisk sygdom, så vil jeg rigtig gerne tale om andet og om andre… også selvom jeg blogger om sygdom. I kan sagtens vende helt almindelige hverdagsting med mig. Jeg synes faktisk selv, at jeg er ret interessant. Måske endda også lidt sjov. Og god til at lytte. Så I er meget velkomne... Continue Reading →
Når man som forælder kæmper med en kronisk sygdom, så fylder den dårlige samvittighed virkelig meget. Hver dag. Hvert sekund. Men har man også fundet måder at værdsætte livet på, som andre måske kan få lidt ud af? Jeg fik diagnosen psoriasisgigt, da vi fik Anna. Hun er nu 10 år. Da vi så fik Rasmus... Continue Reading →
Er vi i stigende grad blevet mere egoistiske, selvoptagede og narcissistiske? Er vi os selv nærmest? Tænker vi kun på os selv? Er vi ikke åbne over for naboen eller for at hjælpe andre? Det er i hvert fald det billede, vi får af os selv, når vi tænder for nyhederne, åbner en avis, bladrer... Continue Reading →
Det er hårdt at være pårørende til mig - en kronisk syg. For sygdommen rammer jo ikke kun mig - den syge, men hele min omgangskreds. Min familie, mine venner og mine bekendte. Det at være pårørende er jo ekstremt belastende. Og ofte forandres rollerne i familien, når et familiemedlem rammes af sygdom. Det kan være,... Continue Reading →
Den anden dag ringede min mor. Lige siden hun fandt ud af, hvor slemme mine smerter er og hvor svært jeg har ved at sidde, stå, gå og alt muligt andet i længere tid, så har hun kigget i alle butikker efter en passende skammel til mig. Hun havde lige været et smut forbi Harald... Continue Reading →
Det tager faktisk ikke så meget at få vendt en dårlig dag - eller andres for den sags skyld. En lille, hensynsfuld gestus kan faktisk gøre verden til et venligere sted. Denne erkendelse kom til mig i onsdags, da jeg var i et mørkt mørkt humør. Jeg sætter lige scenen: Det ventede opkald kommer. Det... Continue Reading →
Spørgsmålet er, om jeg i øjeblikket er for syg til at være syg? Det virker som om, man skal være topfrisk - måske endda Ole Henriksen-frisk - for at være syg. I dette livsvarige forløb af kroniske sygdom er jeg - patienten - i hverdagen, og dermed også den allerstørste del af tiden, overladt til... Continue Reading →
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/14008481/?claim=kwadnwdtzgt">Follow my blog with Bloglovin</a> Jeg er glad og stolt af min datter. Dette er én af de vigtigste gaver, jeg nogensinde har fået. Jeg kæmper dagligt med den dårlige samvittighed - især over for børnene. Der er så meget jeg ikke kan. Men hun forstår. Hun er ok. Og hun kan endda sætte... Continue Reading →
Der er ikke noget bedre end et grineflip. Sådan et som man bare ikke kan holde tilbage. Og sådan et der starter igen - bare ved tanken om det sidste. Sådan et havde jeg igår. Min veninde lufter mig på mine gode dage. Vi går i høj solskin, med duften af havet og den smukke... Continue Reading →
Hårtab er én af de værste bivirkninger ved min psoreasisgigt. Det var en stor sorg. Og man kan sige, at det at tabe mit hår og pludselig være pletskaldet tvang mig til at gøre status over min kvindelighed og min personlige stil. Den måde jeg så mig selv på. Hvilken slags skaldet ville jeg være?... Continue Reading →
Ok... hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg nok godt, at jeg selv uden en kronisk sygdom ville rode. Men det er da meget belejligt. Undskyld jeg roder... men jeg er jo syyyyggggg. Og her stiller man så an med de store hundeøjne og en slags trist Medina-mund. Selvfølgelig hjælper min manglende energi og udmattelsen... Continue Reading →
Ind imellem bliver man simpelthen så stolt af sine børn. Jeg kæmper og "stay positive" virker godt for mig som mantra. Når man så sidder weekendshyggeagtigt i sofaen lørdag morgen og sniksnakker om dit og dat; Jeg er halvskidt efter en omgang medicinforgiftning, det roder lige liiidt for meget, vasketøjet angriber os og vi taler... Continue Reading →
Jeg gider ikke se overnaturlige film, gider ikke se gysere, gider ikke se westerns. Jeg er allergladest, når jeg ser en god amerikansk romantisk komedie. Jeg er ikke med på krimibølgen og læser ikke de "rigtige" bøger. Jeg er allergladest, når jeg læser chicklit i de dejligste pastelfarver. Så romantik for mig burde være som... Continue Reading →
Stay Positive 