Pernille Højland-Rønde
Åbenhed om sygdom får en noget blandet modtagelse. Sindene kommer lidt i kog hos nogle. Hos andre er det det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan jo ikke tie stille, eller skrive endnu mere, alt efter hvad andre mener. Jeg er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for mig. Og... Continue Reading →
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
Lidt søndagstanker… ikke noget særligt. Smerter er en sjov størrelse. Ikke sådan haha-sjov. Måske mere sådan underlig-sjov. Som I jo ved, så lever jeg et smertefyldt liv. Og derfor er min tærskel også anderledes end andres. For åbenbart så vænner man sig til meget. Sygeplejersken der siger, at det gør ondt at stikke sig, og... Continue Reading →
En god - og lidt travl - dag i sygeland. Firmaet Højland-Rønde kører for fuld skrue - med CEO Niels ved roret. Hvis ikke du forstår det, så kan du læse med HER. Indlægget hedder "For syg til at være syg". Idag skulle jeg mødes med min nye socialrådgiver/jobkonsulent, der skal hjælpe mig videre -... Continue Reading →
Min hårdtarbejdende mand, Niels, sendte igår dette brev til Regionrådsformand Bent Hansen. DEL DEL DEL og hjælp ham og os med at få budskabet ud. Kære Bent Hansen Min kone Pernille Højland-Rønde på 37 år er ramt af psoriasis gigt. Siden februar har hun ventet på at komme i behandling på Reumatologisk afdeling på Aarhus... Continue Reading →
Lad mig lige fortælle lidt om dagen efter min medicindag. Og for dem, der ikke er helt med, så tager jeg hver tirsdag en sprøjte med medicin, der gerne skulle afhjælpe smerterne - men som også gør mig rigtig skidt. * Vækkeuret på min telefon ringer kl. 6, som det altid gør. Jeg åbner øjnene,... Continue Reading →
I forrige weekend var jeg på selvudviklingsseminar hos Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted. Det kan STÆRKT anbefales. For ALLE. Det skrev jeg om i indlægget, som jeg kaldte: "Er det ok at være forelsket i en anden mand?". Læs det HER. Nå, men på dette seminar skulle vi finde frem til vores dybeste værdier. De værdier,... Continue Reading →
Jeg er en mester i at se frisk ud. Jeg er OKAY. Jeg er personen, der nærmest ikke kan komme ud af sengen nogle morgener, men som stadig kan smile og lade som om, jeg har normal mobilitet. Jeg plejede at kunne løbe og lege, lige når jeg havde lyst til det. Men det hører... Continue Reading →
Kan man beskrive den vildeste personlige oplevelse, man nogensinde har haft? Og den indledning sælger da overhovedet ikke indlægget. Sorry. Og sorry. Fordi dette bliver et af de lange. Jeg håber, at du alligevel følger med helt til slutningen igen. Nå, men... Jeg har tilbragt weekenden i selskab med Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted og 50 andre... Continue Reading →
Alle forældres stress. Et pres som folk uden børn simpelthen ikke helt forstår. Vinterstøvleindkøb. Puha. Puha. Idag var det så vores tur. Vi valgte at køre 200 km for at komme i den helt rigtige butik. Og så kunne vi jo også besøge bedstemor og bedstefar. Vi er så heldige, at børnenes kusine - min... Continue Reading →
Jeg har gået til psykolog. Jeg ved ikke, om det er et tabu, men det har jo ikke stoppet mig før 🙂 Jeg har både gået til psykolog i forbindelse med stress, og selvfølgelig i forbindelse med at have kroniske smerter. Og jeg synes, det hjælper mig rigtig meget. Psykologen var super god til at... Continue Reading →
Idag var planen at være totalt overskudsagtig. Så ned fra loftet med alt vintertøjet. Sortere. Prøve. Gemme. Genbrug. Jeg har hevet alt ud af skabene. Købt nye kurve. Lavet laminerede skilte til os alle. Og synes selv, at det ser noget så fint og organiseret ud. Havde jeg været perfekt, så havde jeg postet dette... Continue Reading →
Jeg burde træne. Virkelig. Jeg kan godt se det. Jeg er blevet tykkere og tykkere. Smerterne har været så voldsomme, at jeg har haft svært ved at komme ud af sengen. Men tanken om træning er bare så overvældende. For hvor sjovt er det, at være til en god gammeldags aerobicstime - eller hvad de... Continue Reading →
Den anden dag var jeg inde og holde et foredrag på hospitalet (Læs her). Jeg talte om mig, min sygdom, positivitet og den gode behandling på hospitalet. Og et af mine hovedbudskaber handlede om mig som den professionelle patient. Som den professionelle og positive patient. Jeg synes faktisk selv, at jeg sagde så mange fornuftige... Continue Reading →
Sangerinde Stine Bramsen har sat fokus på kvinder og kvinders selvværd med kampagnen #smuksomduer. Jeg postede straks et billede af mig selv på instagram. Mig og min store næse. Men hele kampagnen fik mig også til at tænke. Og I ved jo, at det plejer at ende med en ordentlig omgang orddiarre. so here goes... Jeg... Continue Reading →
Jeg har været på ESA og jeg er helt høj. Ahhh knap så høj. Men alle mine 1,69 cm er pumpet op på adrenalin. Det var så fedt. Det kunne jeg godt blive helt forfalden til. Mere af det. Tak. Jeg har ikke lavet en Andreas Mogensen og været i rummet. Det var ikke den ESA.... Continue Reading →
Jeg nærmer mig overfladen. Jeg har været nede i to dage. Helt nede. Jeg har før skrevet om medicinen, som jeg skulle tage for at få lov til at få andet medicin. Selvom jeg har forklaret, at jeg ikke kan tåle det. Jeg skulle bare prøve det i sprøjter, så går det nok. (Læs her... Continue Reading →
Måske et rodet indlæg. Og et langt. Sorry. Men jeg har mange følelser og tanker. Jeg håber, I læser med. Og forstår, hvor jeg vil hen. __________ Idag har modtaget er brev med posten. En opsigelse fra mit job. Det var forventeligt. Jeg har jo været sygemeldt i et stykke tid og fremtiden er stadig... Continue Reading →
Der var engang en tyk baby. Og idag bliver min "baby" 7 år. Han har fødselsdag og vejret afspejler ganske fint hans sind. Sol, regn, sol og en frisk vind til at sætte lidt fut i det hele. Han er sød, dejlig, sjov, ekstremt kærlig… og ekstremt hidsig. Men det er ligegyldigt. For dette indlæg... Continue Reading →
Jeg har Stay Positive tatoveret på underarmen. Bloggen hedder Stay Positive. Jeg er generelt positiv. Dette bliver desværre ikke et sædvanligt positivt indlæg. Jeg beklager. Jeg brokker mig. Men jeg er træt. Jeg er træt af at være syg. Jeg er træt af at have smerter. Men mest af alt er jeg træt af de... Continue Reading →
Det er som om der er gået inflation i High-five. Eller måske er jeg bare blevet mere opmærksom på brugen af de klappende hænder. Jeg var i den glade tro, at High-five var soooooo last season. Jeg havde håbet, at vi kunne lade hinandens svedige håndflader være. Især nu, hvor mine hænder er et af... Continue Reading →
For et godt stykke tid siden tikkede der en invitation ind på facebook. Vi var inviteret til rund fødselsdag hos en af vores rigtig gode venner. Sådan en fødselsdag hvor man bare ved, at stemningen er i top. Hvor der ikke mangler noget. Hvor der er tænkt på alle detaljer. Og hvor man ved, at selskabet... Continue Reading →
Jeg beklager, at dette indlæg måske bliver lidt rodet. Men jeg har mange følelser og jeg har meget, jeg gerne vil sige. Måske kommer jeg til at gentage mig selv. Bær over med mig. __________ __________ Jeg savner den person, jeg var. Før diagnoserne psoriasisgigt og alopecia. Jeg savner hende. Selvom hun bare er et... Continue Reading →
Den anden dag var der en der spurgte mig, om jeg ind imellem tænker: HVORFOR MIG? Jeg tænkte mig om. Længe. Og nej. Det har jeg faktisk ikke. Jeg har tænkt meget. Over mange ting. Men aldrig det. For hvorfor egentligt IKKE mig? Når man tilmelder sig det her livs-fis, så har man sagt ja til det... Continue Reading →
Zzzzzzzz…. sikke en nat. Rasmus (red 6 år) drømte. Voldsomt. Og kunne ikke finde ro. Så efter noget tid kommer han ind til os i soveværelset. Han kommer krybende op i smørhullet. Først. Inden han beslutter, at det er bedre at være fuldstændig klistret op ad mig. På grund af psoriasisgigten så føles hele min ene... Continue Reading →
Stay Positive 