Denne nat kom lille Raller på 7-år krybende ind i sengen til os. Det gør han ofte. Og det er jo egentligt hyggeligt at putte med hans lille tykke arm omkring sig. Men... kun liiige indtil jeg får en albue i hovedet eller bliver sparket i ryggen. Igen. Og igen. Og igen. Idag vågnede jeg... Continue Reading →
Jeg er en jeg-elsker-dig-SLUT
Jeg er blevet inspireret af en anden blogger. Igen. Jeg elsker dig, skrev Sneglcille. Altså ikke mig. Det hed indlægget. Og det handler om at sige "Jeg elsker dig". Og så kom jeg til at tænke. Igen. For jeg er simpelthen en jeg-elsker-dig-SLUT. (SLUT = udtales på engelsk) Jeg siger det hele tiden. Jeg siger... Continue Reading →
Min telefon er vigtigere end mine børn
I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
BLACK WOMAAAAAN – indlægget er ikke for sarte og u-sarkastiske sjæle
Min gamle far havde fødselsdag igår. 77 år. Gamle knark. Der sidder vi så samlet. Alle gæsterne og hele familien. Vi griner og joker med mine nevøer og niecer, der er halvgamle unge mennesker mellem 18-25 år. Pingpong pingpong. Vi griner og siger sjove ting. Synes vi selv. På et tidspunkt laver min mand en... Continue Reading →
Min hjerne er død – smerterne har taget styringen
Øhhhh, hvad var det nu lige, jeg ville skrive om i dette indlæg? Øhhhh. …. Nåååhhh jo. Alt det ballade psoriasisgigten og de kroniske smerter gør ved min hjerne. På engelsk hedder det "Brain fog". Hvilket faktisk beskriver det helt perfekt. Tåget hjerne. Det føltes nemlig, som om min hjerne er i en stor sky.... Continue Reading →
Mit hjerte eksploderer
Min datter på snart 11 år har lavet daglige gaver til mig og hængt en julesok op. Gaverne vises dagligt på Instagram. Idag d. 20. December: og en kærlighedserklæring i min julesok fra min datter. Mit hjerte eksploderer af kærlighed denne adventsøndag. ❤️ Mor du er den bedste mor nogen kunne yndske sig. Jeg elsker... Continue Reading →
Skat, du har jo hår på?!
For første gang idag er jeg gået ud i offentligheden uden hat og uden tørklæde. Jeg har jo haft "kontrollerede" hatteløse dage, som til modeshowet. Læs om min modelkarriere HER. Men deciderede hatteløse dage i den ukontrollerbare offentlighed har jeg ikke haft. Endnu. Jeg har haft tørklæde eller hat på i præcis 1 år idag. Så... Continue Reading →
Læs brevet fra min mand til Regionrådsformand Bent Hansen
Min hårdtarbejdende mand, Niels, sendte igår dette brev til Regionrådsformand Bent Hansen. DEL DEL DEL og hjælp ham og os med at få budskabet ud. Kære Bent Hansen Min kone Pernille Højland-Rønde på 37 år er ramt af psoriasis gigt. Siden februar har hun ventet på at komme i behandling på Reumatologisk afdeling på Aarhus... Continue Reading →
Min minimand og min dårlige samvittighed
Lad mig lige fortælle lidt om dagen efter min medicindag. Og for dem, der ikke er helt med, så tager jeg hver tirsdag en sprøjte med medicin, der gerne skulle afhjælpe smerterne - men som også gør mig rigtig skidt. * Vækkeuret på min telefon ringer kl. 6, som det altid gør. Jeg åbner øjnene,... Continue Reading →
Har brune babe og blegfis biologiske øjne?
Alle forældres stress. Et pres som folk uden børn simpelthen ikke helt forstår. Vinterstøvleindkøb. Puha. Puha. Idag var det så vores tur. Vi valgte at køre 200 km for at komme i den helt rigtige butik. Og så kunne vi jo også besøge bedstemor og bedstefar. Vi er så heldige, at børnenes kusine - min... Continue Reading →
NEJ, den klarer Pernille ikke
Jeg har gået til psykolog. Jeg ved ikke, om det er et tabu, men det har jo ikke stoppet mig før 🙂 Jeg har både gået til psykolog i forbindelse med stress, og selvfølgelig i forbindelse med at have kroniske smerter. Og jeg synes, det hjælper mig rigtig meget. Psykologen var super god til at... Continue Reading →
Mit liv i en rodet og uperfekt nøddeskal
Idag var planen at være totalt overskudsagtig. Så ned fra loftet med alt vintertøjet. Sortere. Prøve. Gemme. Genbrug. Jeg har hevet alt ud af skabene. Købt nye kurve. Lavet laminerede skilte til os alle. Og synes selv, at det ser noget så fint og organiseret ud. Havde jeg været perfekt, så havde jeg postet dette... Continue Reading →
Jeg er en DÅRLIG mor. Mine stakkels børn.
Kender du en superheltemor? Måske er det dig? Jeg er… eller jeg var en superheltemor indtil min kroniske sygdom tvang mig til at tage min usynlige superheltekappe af. Min hemmelighed Der var engang, hvor jeg havde en hemmelighed, som få kendte til. Bag min perfekte og glade facade var jeg syg og udmattet. (I hvert fald... Continue Reading →
Kondomer til min nevø
Dette indlæg handler ikke om mig om mine sygdomme. Slet ikke. Til gengæld er det - på ægte blogger-stil - et glimt ind i en dag i mit liv. Enjoy. __________ Min mor. Min søde, dejlige 74-årige mor. Hun er liiiiidt irriterende. Hun har nogenlunde samme samtaleteknik som Andreas Mogensens mor (se klippet her). Men... Continue Reading →
Jeg lever et dobbeltliv
Måske et rodet indlæg. Og et langt. Sorry. Men jeg har mange følelser og tanker. Jeg håber, I læser med. Og forstår, hvor jeg vil hen. __________ Idag har modtaget er brev med posten. En opsigelse fra mit job. Det var forventeligt. Jeg har jo været sygemeldt i et stykke tid og fremtiden er stadig... Continue Reading →
Der var engang…
Der var engang en tyk baby. Og idag bliver min "baby" 7 år. Han har fødselsdag og vejret afspejler ganske fint hans sind. Sol, regn, sol og en frisk vind til at sætte lidt fut i det hele. Han er sød, dejlig, sjov, ekstremt kærlig… og ekstremt hidsig. Men det er ligegyldigt. For dette indlæg... Continue Reading →
Fødselsdag, forventninger og grimme følelser
Så starter jeg lige et nyt indlæg… denne gang dog uden egentlig pointe og morale. Tja… vi må se, hvor det ender... ... Jeg havde fødselsdag igår. Lyv-og-tyve igen. Eller så måske 37. Men til gengæld har jeg en krop som en 80-årig. Mine forventninger inden denne dag er altid skyhøje. Jeg er værre end... Continue Reading →
Jeg savner MIG
Jeg beklager, at dette indlæg måske bliver lidt rodet. Men jeg har mange følelser og jeg har meget, jeg gerne vil sige. Måske kommer jeg til at gentage mig selv. Bær over med mig. __________ __________ Jeg savner den person, jeg var. Før diagnoserne psoriasisgigt og alopecia. Jeg savner hende. Selvom hun bare er et... Continue Reading →
Kronisk ironisk – hvornår er det ok at joke om mit skaldede hovede?
Den anden dag var jeg i biffen med min meget smukke niece på 22 år. Som den gode og ansvarlige voksne som jeg er, så tog jeg hende med ind for at se Magic Mike XXL. En film med masser af letpålædte mandlige strippere. Jeg er utrolig ansvarlig. Jeg kan rigtig godt lide at være... Continue Reading →
Heldige mig – dejlig omtale
Jeg føler mig heldig. Meget heldig. Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig - handikapvenlig - ferie. Jeg har fået dejlige minder, masser af grin og solbrune ben. Det var hårdere end jeg havde regnet med. Om morgenen måtte Niels hjælpe mig ud af sengen og om aftenen skulle der en del smertestillende til... Continue Reading →
Mit hårtab var en stor sorg
Dette er et meget følelsesladet indlæg for mig. Både med de følelser som jeg udleverer, men især med de billeder, som jeg viser. De er aldrig vist før. Det er meget personligt. Men nødvendigt for at oplyse om sygdommen og dens udseende. Bær over med mig, hvis det bliver rodet. Jeg er lidt rørt. ________________________________________________... Continue Reading →
Pakkekrise – ulempen ved tørklædet
Den anden dag skrev jeg om fordelene ved at gå med tørklæde (læs det her). Men der er altså ikke kun fordele. Det er altså ikke kun lutter lagkage. For jeg er ved at pakke til vores sommerferie. Lige nu. Og der skal dejlige sommerkjoler, shorts, toppe og en masse bikinier med. Og… så skal... Continue Reading →
Inspiration, støtte og stolthed …og så blev bloggen blev født
Livets udfordringer. De hårde tider. De kan få det værste og det bedste frem i os alle. Og at lade min kroniske sygdom lære mig noget og gøre mig til bedre menneske, må da være at vinde halvdelen af kampen. I virkeligheden kan ingen af os ændre på de kort, som livet har tildelt os.... Continue Reading →
Facader, tabuer og det uperfekte liv.
Der er en sandhed, der ofte er svær at dele med andre. Men hvorfor er den det? Vi bærer jo alle rundt på den. Og hvem opretholder vi facaden for? Andre med samme sandhed? Eller os selv? Sandheden er, at vi ikke er perfekte. Jeg er ikke perfekt. Du er ikke perfekt. Naboen er ikke... Continue Reading →
Jeg vil bekæmpe inflammationen én bid ad gangen
Psoriasisgigt er en autoimmun gigtform (ligesom leddegigt), hvilket betyder, at det er en inflammatorisk sygdom, der ikke kun påvirker mine led, men også væv og organer. Min krop angriber selv og med psoriasisgigt er symptomerne negleforandringer, hudpsoriasis, ekstrem træthed, feber, muskelsmerter, omtågethed og koncentrationsbesvær foruden ledbetændelse og uoprettelige ledforringelse. Når nu de kompetente læger ikke kan... Continue Reading →