I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
Jeg er DOVEN og utaknemmelig
Idag læste jeg et blogindlæg skrevet af Cana Buttenschøn fra MORTILTO (Læs det HER). Det handlede om at leve et liv, hvor man føler, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Selvom man er priviligeret. Og bagefter sad jeg med den der følelse af forståelse. For lige præcis SÅDAN har jeg det. Jeg føler,... Continue Reading →
Min usexede superpower.
SÅ skal jeg da lige love for, at vejret skiftede. Og det dejlige lune vintervejr blev erstattet af bidende kulde. Vi er flere, der står af, når det bliver is-frysende koldt. Gulvvarmen virker ikke optimalt. Bilen gik i stå klokken 7.00, kun 25 meter fra huset, og jeg har haft besøg af den flinkeste Falckmand.... Continue Reading →
Min hjerne er død – smerterne har taget styringen
Øhhhh, hvad var det nu lige, jeg ville skrive om i dette indlæg? Øhhhh. …. Nåååhhh jo. Alt det ballade psoriasisgigten og de kroniske smerter gør ved min hjerne. På engelsk hedder det "Brain fog". Hvilket faktisk beskriver det helt perfekt. Tåget hjerne. Det føltes nemlig, som om min hjerne er i en stor sky.... Continue Reading →
SHOWDOWN: Læs Regionrådsformandens svar på min mands brev – og læs min mands gen-svar
Et af de mest læste indlæg her på bloggen var min mands brev til Regionsrådsformand Bent Hansen sendt d. 30. oktober 2015 - LÆS DET HER. Flere har efterfølgende udtrykt stor interesse for at læse svaret på brevet. Så det kommer her - sammen med Niels' nye brev. Ja, ja… de er ved at blive... Continue Reading →
Noget nyt? Øhhhh, hvordan svarer jeg lige på det spørgsmål?
Jeg har her til eftermiddag været ude og drikke kaffe med en gammel kollega, som jeg ikke har snakket med i meget meget meget længe. Han er simpelthen SÅ sød og behagelig at snakke med. Han spørger: "Noget nyt?" Et helt almindeligt standard-spørgsmål. Vi stiller alle spørgsmålet. Og vi bliver selv stillet spørgsmålet hundredevis af... Continue Reading →
Skal jeg fortælle, at jeg står i lort til halsen?
Åbenhed om sygdom får en noget blandet modtagelse. Sindene kommer lidt i kog hos nogle. Hos andre er det det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan jo ikke tie stille, eller skrive endnu mere, alt efter hvad andre mener. Jeg er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for mig. Og... Continue Reading →
Du ved, du har en kronisk sygdom, når… (ADVARSEL: ironi kan forekomme)
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
Hvis ikke benet er brækket, så børst dig af og leg videre
Lidt søndagstanker… ikke noget særligt. Smerter er en sjov størrelse. Ikke sådan haha-sjov. Måske mere sådan underlig-sjov. Som I jo ved, så lever jeg et smertefyldt liv. Og derfor er min tærskel også anderledes end andres. For åbenbart så vænner man sig til meget. Sygeplejersken der siger, at det gør ondt at stikke sig, og... Continue Reading →
Og så må du gerne tage bukserne på igen
En god - og lidt travl - dag i sygeland. Firmaet Højland-Rønde kører for fuld skrue - med CEO Niels ved roret. Hvis ikke du forstår det, så kan du læse med HER. Indlægget hedder "For syg til at være syg". Idag skulle jeg mødes med min nye socialrådgiver/jobkonsulent, der skal hjælpe mig videre -... Continue Reading →
Læs brevet fra min mand til Regionrådsformand Bent Hansen
Min hårdtarbejdende mand, Niels, sendte igår dette brev til Regionrådsformand Bent Hansen. DEL DEL DEL og hjælp ham og os med at få budskabet ud. Kære Bent Hansen Min kone Pernille Højland-Rønde på 37 år er ramt af psoriasis gigt. Siden februar har hun ventet på at komme i behandling på Reumatologisk afdeling på Aarhus... Continue Reading →
Min minimand og min dårlige samvittighed
Lad mig lige fortælle lidt om dagen efter min medicindag. Og for dem, der ikke er helt med, så tager jeg hver tirsdag en sprøjte med medicin, der gerne skulle afhjælpe smerterne - men som også gør mig rigtig skidt. * Vækkeuret på min telefon ringer kl. 6, som det altid gør. Jeg åbner øjnene,... Continue Reading →
ACCEPT
I forrige weekend var jeg på selvudviklingsseminar hos Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted. Det kan STÆRKT anbefales. For ALLE. Det skrev jeg om i indlægget, som jeg kaldte: "Er det ok at være forelsket i en anden mand?". Læs det HER. Nå, men på dette seminar skulle vi finde frem til vores dybeste værdier. De værdier,... Continue Reading →
Er det okay at være forelsket i en anden mand?
Kan man beskrive den vildeste personlige oplevelse, man nogensinde har haft? Og den indledning sælger da overhovedet ikke indlægget. Sorry. Og sorry. Fordi dette bliver et af de lange. Jeg håber, at du alligevel følger med helt til slutningen igen. Nå, men... Jeg har tilbragt weekenden i selskab med Danmarks Bedste Coach Robert Rolfsted og 50 andre... Continue Reading →
NEJ, den klarer Pernille ikke
Jeg har gået til psykolog. Jeg ved ikke, om det er et tabu, men det har jo ikke stoppet mig før 🙂 Jeg har både gået til psykolog i forbindelse med stress, og selvfølgelig i forbindelse med at have kroniske smerter. Og jeg synes, det hjælper mig rigtig meget. Psykologen var super god til at... Continue Reading →
Grim… eller smuk som jeg er?
Sangerinde Stine Bramsen har sat fokus på kvinder og kvinders selvværd med kampagnen #smuksomduer. Jeg postede straks et billede af mig selv på instagram. Mig og min store næse. Men hele kampagnen fik mig også til at tænke. Og I ved jo, at det plejer at ende med en ordentlig omgang orddiarre. so here goes... Jeg... Continue Reading →
Kan man kaste op og Stay Positive?
Jeg nærmer mig overfladen. Jeg har været nede i to dage. Helt nede. Jeg har før skrevet om medicinen, som jeg skulle tage for at få lov til at få andet medicin. Selvom jeg har forklaret, at jeg ikke kan tåle det. Jeg skulle bare prøve det i sprøjter, så går det nok. (Læs her... Continue Reading →
Jeg lever et dobbeltliv
Måske et rodet indlæg. Og et langt. Sorry. Men jeg har mange følelser og tanker. Jeg håber, I læser med. Og forstår, hvor jeg vil hen. __________ Idag har modtaget er brev med posten. En opsigelse fra mit job. Det var forventeligt. Jeg har jo været sygemeldt i et stykke tid og fremtiden er stadig... Continue Reading →
Der var engang…
Der var engang en tyk baby. Og idag bliver min "baby" 7 år. Han har fødselsdag og vejret afspejler ganske fint hans sind. Sol, regn, sol og en frisk vind til at sætte lidt fut i det hele. Han er sød, dejlig, sjov, ekstremt kærlig… og ekstremt hidsig. Men det er ligegyldigt. For dette indlæg... Continue Reading →
De hellige sygdomskrigere
Jeg har Stay Positive tatoveret på underarmen. Bloggen hedder Stay Positive. Jeg er generelt positiv. Dette bliver desværre ikke et sædvanligt positivt indlæg. Jeg beklager. Jeg brokker mig. Men jeg er træt. Jeg er træt af at være syg. Jeg er træt af at have smerter. Men mest af alt er jeg træt af de... Continue Reading →
Forstadsfrue-knuckles
Det er som om der er gået inflation i High-five. Eller måske er jeg bare blevet mere opmærksom på brugen af de klappende hænder. Jeg var i den glade tro, at High-five var soooooo last season. Jeg havde håbet, at vi kunne lade hinandens svedige håndflader være. Især nu, hvor mine hænder er et af... Continue Reading →
Den kostbare fest er en investering
For et godt stykke tid siden tikkede der en invitation ind på facebook. Vi var inviteret til rund fødselsdag hos en af vores rigtig gode venner. Sådan en fødselsdag hvor man bare ved, at stemningen er i top. Hvor der ikke mangler noget. Hvor der er tænkt på alle detaljer. Og hvor man ved, at selskabet... Continue Reading →
Jeg savner MIG
Jeg beklager, at dette indlæg måske bliver lidt rodet. Men jeg har mange følelser og jeg har meget, jeg gerne vil sige. Måske kommer jeg til at gentage mig selv. Bær over med mig. __________ __________ Jeg savner den person, jeg var. Før diagnoserne psoriasisgigt og alopecia. Jeg savner hende. Selvom hun bare er et... Continue Reading →
Zzzzzzzz – når søvn bliver et omdrejningspunkt
Zzzzzzzz…. sikke en nat. Rasmus (red 6 år) drømte. Voldsomt. Og kunne ikke finde ro. Så efter noget tid kommer han ind til os i soveværelset. Han kommer krybende op i smørhullet. Først. Inden han beslutter, at det er bedre at være fuldstændig klistret op ad mig. På grund af psoriasisgigten så føles hele min ene... Continue Reading →
FUCK dig… Jeg er handicappet
Vi har været et par dejlige dage hos bedste i Vestjylland. Vi manglede lidt all inclusive og det mangler der bestemt ikke noget af hos bedste. Og i formiddags på E45 fik vi så en skøn overraskelse. En varevognslignende bil bliver ved med at køre helt tæt på. En halv meter fra. Liiiidt tilbage igen.... Continue Reading →